Skrevet af: Annette Skjoldager, 17. maj 2007 kl. 12.42
Jeg har en stor flot opstammet syren, som de tidligere ejere af huset har plantet. Det er nu den 4. sommer vi bor i huset, og vores Syren blomstre stort set ikke. De første 2 somre var der kun 4 -5 blomster på sidste år og i år er der ca. 10. Godt nok en fordobling, men jo ikke imponerende :-) Jeg har hørt at manglende blomstring kan skyldes at den er blevet beskåret men vi har ikke beskåret den, mens vi har boet her. Jeg har ikke givet den gødning, men jeg ser masser af syrener rundt om i det åbne land som bærer mange blomster, og som jeg antager heller ikke er blevet gødet.
Er der nogen der har et godt råd til hvordan jeg får den til at blomstre noget mere?
mvh
Annette
Skrevet af: Boi Jensen, 18. maj 2007 kl. 20.54
Hej Annette
Syrener kan godt være "sultne" hvad gødning angår og de trives allerbedst i den fedeste muldjord, gerne med et vist lerindhold. Det er i hvert fald her, de flotteste syrener ses. Du skal være opmærksom på at syrenen har en kort vækstperiode, hvor den laver blomster og det er lige nu og et par måneder frem i den periode må de ikke mangle næring og vand, så får du for få blomster. Derfor giv noget gødning og sørg for at planterne ikke tørrer ud hvis vi får en tør periode. Så er sandsynligheden for flere blomster større.
Skrevet af: Annette Skjoldager, 18. maj 2007 kl. 21.16
Hej Boi
Tak for svaret. Det vil jeg rette mig efter hvor tit skal jeg gøde den?
Annette
Skrevet af: Boi Jensen, 19. maj 2007 kl. 19.18
Hej Annette
En gang månedligt og aldrig efter 1. august.
Skrevet af: Annette Skjoldager, 20. maj 2007 kl. 0.07
Hej Boi.
Fint tak for svaret det prøver jeg.
mvh
Annette
Skrevet af: Jane Marzec, 20. maj 2007 kl. 13.42
Jeg har en syren som jeg købte for 23 år siden som aldrig har båret blomst, hvad kan det skyldes?
Skrevet af: Boi Jensen, 20. maj 2007 kl. 20.34
Hej Jane
Det kan skyldes mange ting, men hvis du sørger for at holde rent for græs omkring planten og den får noget gødning, så skal det nok komme.
Skrevet af: Søren S Duun, 5. juni 2007 kl. 1.11
Det er også vigtigt at nævne at syrener skal blomstre på 3 årige skud. Det duer ikke at man lige studser den i spidserne for så får man klippet de fremtidige blomsteranlæg af og så for man hellere ingen blomstre.
Skrevet af: Annette Skjoldager, 5. juni 2007 kl. 22.17
Hej Søren.
Tak for dit svar, men jeg har slet ikke klippet den, så jeg skulle ikke have ødelagt noget hvad det angår.
Annette
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.