Skrevet af: Line, 15. april 2007 kl. 18.12
Vi har været så heldige at få lov at låne en nyttehave her i sommer.
Haven er dejlig, men kun med et meget primitivt hus på, ingen el og vand er fra en hane fra jorden i et hjørne af haven.
Der er et skur hvor der er placeret et das (kemisk toilet hedder det vist, med et rum under hvor det hele ender og som skal tømmes). Ham der har haft haven før bruger bare rummet til opbevaring og har aldrig brugt toilettet, men da vi har to små børn og gerne ville kunne bruge hele dage dernede, er det lidt et must for os at få toiletforhold af en eller anden slags.
Men hvordan gør man? Der er ikke umiddelbart fælles faciliteter hvor man kan tømme, og man kan vel ikke bare grave et hul i jorden der tilsættes jo alt mulig kemisk skidt til for at holde lugten væk? Hvilke muligheder har vi hvis der ikke er kloakeret?
På forhånd mange tak
Hilsen En nybagt koloni have-ejer :-)
Skrevet af: Hans, 16. april 2007 kl. 17.04
Har i ikke et fælleshus i den kolonihave? eller et hus hvor der er toilet? for hvis der er det kan i jo bare få en nøgle så i kan komme på toiletet. Det har vi i vores kolonihave. Vi startede også med et toilet som i. Men da vi ikke måtte tømme toilettet i vores have mere pga de der kemiske rengøringsmidler, måtte vi jo bare bruge foreningehuset. Det er også meget nememre og så slipper man for at tømme *S*
Skrevet af: Henriette, 29. april 2007 kl. 9.44
Vi har købt et camping toilet sådan et smart et af plast, hvor der sidder en vandtank ovenpå med "skylle ud" funktion. Det skal dog også tømmes engang i mellem men når man skiller det ad er det lige til at tage med som en anden benzin dunk, og smide det på trailer eller bag i bilen (i en sæk kan anbefales just in case, har dog aldirg selv været ude for at det lækkede. På rigtig mange motorvejs rastepladser er der indrettet pladser til at tømme og vaske disse toiletter. Ved ikke om det er en hjælp.
Skrevet af: Line, 29. april 2007 kl. 14.51
Tak, det er sådan et der står dernede allerede tror jeg problemet er tømningen, men måske er det som du siger alligevel så sjældent at det ikke er noget problem at tage det et eller andet sted hen og tømme det.
Det er egentlig nyttehaver og ikke kolonihaver, så der er desværre ingen fællesfacilitetet såsom toiletter ellers havde det jo helt klart været det letteste.
Tak for ideen.
Line
Skrevet af: Alice E., 21. maj 2007 kl. 11.02
Under kartoffelkuren måtte jeg udleje mit hus og bo helårs i en nyttehave, dog med et godt hus. Der fandt jeg ud af at bruge et campingtoilet til stort, som blev tømt "i byen" eller nedgravet væk fra urtehaven, medens tis kom i en almindelig gulvspand og tømt hver dag, også et ret neutralt sted. Et grydelåg klemt lidt ned indeni spanden forhindrer lugtgener, og hvis spanden fyldes op med vand og står med det, medens I er hjemme i lejligheden, renser det godt.
(jeg er længst tilbage i mit dejlige hus og nyder friværdien og den vidunderlige have)
Skrevet af: Søren S Duun, 5. juni 2007 kl. 1.23
Der er også den mulighed at opsætte et komposttoilet, for man kan sagtens kompostere sine fækalier til en udemærket kompost. Bl.a. tilsætter man kun kompostorme og spagnum. Disse toiletter fås i mange udgaver. Hvis man vil bruge sit das som man gjorde i gamle dage kan man hos firmaet Biosa-danmark, købe des et naturpræperat, der indeholder nogle opdyrkede bakterier, der hjælper med at omsætte gødningen og nogle bakterier, der fjernet lugten med det samme (skal sprayes ud) Samme produkt kan bruges i det tilfælde at der opstår en fælt lugt fra kompostbeholderen eller skraldespanden. Midler er ganske uskadeligt og kan drikkes. Hvis man vil vide mere om komposttoilet og fordel/ulemper mkring det kan man via hjemmesiden "www.slottet-i-smoermosen.com. skrive til Jens og få gode råd. Jens har mange års erfaring med brugen af det og benytter komposten/urinen i haven
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.