Skrevet af: Martin Larsen, 26. maj 2003 kl. 0.41
Hej
Jeg har forspiret forskellige krydderurter som jeg gerne vil plante i krukker. På frøposen til fx basilikum står der en plante- og rækkeafstand på 25 x 30 cm. Med den afstand bliver der jo kun plads til én spire i hver krukke. Godt nok vokser planten, men skal der virkelig kun være en enkelt i krukken, eller skal man plante nogle stykker på trods af afstandangivelsen?
Venlig hilsen
Martin Larsen
Skrevet af: Lone, 26. maj 2003 kl. 16.31
Jeg tror at afstanden er angivet til friland. Jeg ville nok plante dem med ca.3 cm mellemrum. Eller evt. næste gang bredså dem direkte, og i drivhus.
Held og lykke
Skrevet af: Merete Vinje, 27. maj 2003 kl. 11.08
En planteafstand på 3 cm. er nok i underkanten, hvis planterne skal trives. Jeg har en krukke, der er 30 cm. i diameter, og der har jeg sat 9 hjemmelavede basilikumplanter. De står med ca. 10 cm. afstand, og de har det fint.
Venlig hilsen
Merete
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.