Skrevet af: Grete Jepsen, 16. januar 2007 kl. 10.23
Vi har lige for 2 år siden lagt en gårdhave med fliser og nu er den belagt af mos og grønne pletter over det hele. Tæt på gårdhaven har vi nogle gamle birketræer stående kan de foresage de grønne alger og mos?
Med venlig hilsen
Grete Jepsen
Skrevet af: Knud Halskov, 17. januar 2007 kl. 20.47
Hej Grete Jepsen
I denne regnfulde vinter trives alger og mos ganske fint uden hjælp fra birketræerne. Men skygge og læ og regnvand, der kun langsomt siver bort, gør naturligvis kun ondt værre, når det gælder algernes trivsel. Derimod er netop lidt let skygge og god læ en afgørende kvalitet for et behageligt opholdssted. Jeg vil vente på bedre tider, med hjælp fra vejr og vind senere på foråret, før jeg går i lag med algerne på min terrasse.
Venlig hilsen
Knud
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.