Slåen og dens andvendelse

Først engang, undskyld at jeg kom til at jeg kom til at komme med et indlæg som ikke var rellevant med hensyn til havtorn. Jeg søger nogle gode opskrifter til brug af slåenbær,foruden at de med stor glæde og fornøjelse kan andvendes til en særdeles velsmagende kryddersnaps.

Fra Meyers køkken findes opskriften på coxorangemarmelade med slåen.

500 g coxorange
250 g slåen
375 g sukker
1/2 stang vanille
saft og skal fra 1/2 citron
et lille stykke kanelbark

Skræl æblerne, del dem i kvarte og befri dem for kernehus. Læg dem i vand tilsat lidt citronsaft. Bland sukker med citronskal i en gryde. Hæld citronsaft og lidt vand ved. Kog til en tyk sirup. Flæk vanillestangen og kom den i siruppen sammen med kanelbarken og slåen. Kog kort op og lad blandingen trække i 10–15 minutter. Tag bærrene fra og gem dem. Kom æblestykkerne i siruppen og kog dem møre uden at være kogt ud. Tag vanillestangen op og skrab kornene tilbage i æblerne. Kom slåen i og hæld blandingen i skoldede glas. Sæt løg på og opbevar marmeladen køligt.

I alletiders kogebog er der en opskrift på slåensaft:

Ingredienser: Slåen der har fået frost
Pr. l. saft
350–400 g. sukker
¼ tsk. atamonpulver eller ½ tsk. flydende atamon
De rensede bær overhældes med kogende vand, der skal dække bærrene. Bærrene gives et opkog, så de brister. Henstår til næste dag, hvor saften gives et opkog og hældes over bærrene igen. Står til næste dag, hvorefter saften sies fra, måles og gives et opkog sammen med sukker. Saften skummes og tilsættes atamon. Kommes på atamonskyllede flasker, der lukkes med det samme.

Tips:
Slåen der ikke har fået frost, kan lægges et par dage i fryseren.

Slåen kan også bruges til, at lave gele og likør af efter de har fået frost. Frosten gør at de mister deres syrlighed, bliver lidt sødere.

Likør:
Slåenlikør
500 g slåen
500 g sukker
1 flaske gin

Hæld 500 g slåen (som har været en tur i fryseren natten over)i et henkogningsglas sammen med 500 g sukker. Hæld en flaske gin over og lad det trække i 3 måneder. Ryst krukken nu og da. Si bærrene fra. Den færdige drik har en smuk dyblilla farve og smagen af slåen går op i en højere enhed med enebærsmagen fra den tilsatte gin.

Opskriften på gele kender jeg ikke men må være som de fleste geleer. 1kg sukker pr liter saft og skeprøven.

Venlig hilsen
Jeanet

Tak for de dejlige opskrifter.Jeg har dog et spørsmål til marmeladen,slåen bærene må jo skulle udstenes?

Ifølge min oldemors opskrift brugte man på landet på Fyn slåensaft til rødkålen i stedet som i dag ribssaft. Prøv det til anden til jul, det smager fantastisk!

Jeg har en god opskrift på slåen/solbærsnaps.

ca 500 gr slåen som har været en tur i fryseren,500
gr solbær ca 700gr sukker gerne rørsukker fyld derefter enten klar brøndum eller gin, nogle bruger også klar rom,bærene skal være dækket.

Derefter står snapsen tæt tillukket i 3 mdr man ryster flasken en gang om ugen. Efter 3 mdr sies
snapsen og man har en meget delikat snaps/likør
Den vinder ved at stå yderlig mindst et år.

Den tar vi lige igen...

For nogle år tilbage lavede skælskør frugtplantage nogle flasker af slåensaft og sikke hvor det smagte. Jeg ved ikke om de snød og kom lidt kirsebær saft i, men godt var det. Desværre findes det ikke mere. Jeg har prøvet Søborggaard men er ikke hel tilfreds.

En god og hurtig Slåensnaps.

2 dl slåenbær
1 flaske Brøndum snaps (eller anden ukrydret snaps eller vodka)
2 dl bær overhældes med 75 cl Brøndum snaps (eller anden
ukrydret snaps eller vodka). Lad snapsen trække 2–3 uger. Den må
ikke stå for længe, idet den så vil trække bitterstofferne fra
stenene. Filtreres igennem et kaffefilter og er klar til brug.

Slåensnapsen har smuk rødlig eller rødgylden farve. Den vinder ved
lagring.

Slåenbusken er en tætgrenet tornet busk der bliver 2–3 meter høj.

Det er en form for vild blomme (prunus). I maj måned sætter den en
stor mængde hvide blomster. Bladene er lancet formet med fint
takket kant. De blåsorte eller blåduggede stenfrugter er næsten
kuglerunde, de plukkes i oktober/november efter den første
nattefrost. Bærrene kan få en tur i dybfryseren hvis de ikke har fået frost.

Hej allesammen, ja lad os nu koncentrere os om slåen.

Her kommer en på en pragtfuld slåen likør.

500 gram. slåen
500 gram. rørsukker
1 flaske gin.

Lad trække i 3 mdr filtrer slåen fra tag alle sten ud og knæk dem
ja det tager lidt tid men det lønner sig, hæld stenene i en flaske
hæld en hel flaske af den nye brøndum og og lad stå i 3 mdr og i har en formidabel snaps med en udsøgt mandelsmag.

Hej Bent.

Glemte du ikke at stenene skal pulveriseres i en morter for at få mandel smagen. Det gør jeg men det er måske ikke nødvendigt.

Hej Mogens nej det gør jeg aldrig, og drikken bliver alligevel formidabel.

Det kan godt det lyder dumt, når jeg spørger om i får en mild smag af kirsebær, når i anvender slåen til brændevin.

Jeg har som sagt kun smagt det som saftevand, hvor det var godt. Min far brugte det tidligere i min barndom og det var længe før jeg havde alderen til at måtte smage det.

En gang skulle han flytte en ballon med 25 liter god saft, hvilket resulterede i at den sprang i armene på ham og på gulvet lå 25 liter god vin. Sidenhen har vi ikke talt slåen og vinfremstilling.

Jeg sidder og læser om de gode opskrifter på div. måder at bruge slåenbær på.

Så undrer det mig meget, hvordan Mogens kan vide at slåensnaps vinder i smagen med alderen.? :-)
Der er jo alkohol i. ;-)

Der findes iøvrigt en masse gode bøger med div. opskrifter med kryddersnaps:
GLOBS BRÆNDEVINSBOG fra Wormianum.

Niels Stærup's KRYDDERSNAPS fra Aschehoug / Egmont.

Hans Lyngby Jepsen's Brændevin, Bjesk og bitter fra Gyldendal.

ALLE TINGS MODER fra Forlaget Brimer.

M.T.HORTULANUS 131 kryddersnapse, efter gamle opskrifter fra Det Schønbergske forlag.

De 5 bøger kan let blive afløseren på en god godnathistorie.

Venlig hilsen
Holger

Hejsa rekrut 089.

Du burde vide fra gamle dage at jeg ikke holder mig tilbage for lidt sprut. En helt anden ting, kan man ikke plante en vinstok samme sted hvor der før har stået en. Jeg plantede (udendørs) en Heimrod i foråret men den er ikke vokset 1 cm. hele året selv om den er passet godt, også med Tappenstreg hver aften. Skal der gå en vis årrække inden nyplantning samme sted, det gør man da ikke på vinmarkerne.

hilsen fra 087.

Hej (087) Mogens.

Ja-e, jeg kan sagtens huske hvad du ikke holdt dig tilbage fra dengang, det var noget med: Vin, Kvi... & Sang. ;-)

Men det er velsagtens aftaget en hel del siden da, der er vel også grænser for hvad der kan lade sig gøre, i din situation. ;-)

Med hensyn til vinplanten Heimrod, så-e er det jo sådan med de fleste planter, at der på deres rodsystem lever nogle nematoder, der alle er indrettet sådan, at hver nematode-art kun lever på / af kun den ene dyre / planteart. Og hos planterrne er det deres rodsystem de lever på.

Så når man fjerner en plante, så er der et godt stykke tid efter i jorden lige deromkring, en masse nematoder der er beregnet til at leve af lige bestemt den planteart, og det kan den lille nye plante (af samme art) ikke klare med det begrænsede rodsystem de jo har med sig i plantetidspunktet, den gamle plante havde jo et langt større rodsystem.

Man plejer at sige, at man skal udskifte mindst en spandfuld jord, dér hvor man vil plante en ny plante, af samme art som der var før.

MEN, der er nogle "forskere" der har fundet ud af, at hvis man planter Tagetes i jorden, så forsvinder det man kalder "Jordtræthed" meget hurtigt.

F.eks. så kan 1 år med Tagetes udplantet i jorden fjerne den jordtræthed der er efter roser i jorden.

Med hensyn til din plantning af Heimrod-vinplanten, så havde der jo før stået en anden vinplante.

Venlig hilsen
din sekretær i: Nov. 63–3. Kompagni's årgangsforening
(089) Holger Pedersen

Det hjalp altså ikke med Tappenstreg. Jeg har godtnok fjernet en hel del jord på gerningsstedet, nok ikke nok. Vedr. tagetes er det to slags af dem som er virksomme. Stort set alle tagetes virker mod nematoder, men de virker ikke lige godt i bekæmpelsen af nematoder. Nogle af de bedste arter er Tagetes patula og Tagetes erecta. Skal tagetes have den ønskede virkning, er det vigtigt at de når at blomstre, og at de er plantes/sået så tæt, at der ikke er ukrudt mellem dem. Så hvis det specielt er nematodebekæmpelsen man er ude efter, bør man vælge arter og ikke specielle sorter. Men det er jo ikke ofte man har brug for at bekæmpe nematoder hvert år. Nematodebekæmpelsen er vigtigst efter at man har haft planter af rosenfamilien (f.eks. roser, æbler, pærer, tjørn, mispel).

Om "stanken" er afgørende ved man ikke, men de mest virksomme tagetes stinker.

Tak for hjælpen Holger.

Der er mange former for religion, her er en der er mere stand-
haftig, end vor egen kristendoms tro. Slåen skal have frost, – kan nogen, med bare lidt alvor fortælle mig hvorfor? Jo for så bliver de sødere – Det er det værste vås der er fremsat, det er ved frysning vi ønsker al videre udvikling standset, altså konservering, ingen frugt bliver sødere af at fryses, kun ved at ødelægges af frost og gå i gæring, opstår det sukkerstof.

Den der i tidens morgen har fremsat den idioti har åbenbart været så sent ude at bærrene har været modne, sødmen ved modning kan ikke fremtvinges ved frysning – tværtimod – mistes sukkerstof, som ved alt andet bær frugt.

Hvorfor bliver kartofler så søde når de har fået frost? Er det ikke fordi de ændre struktur i deres sukker opbygning (det lød godt nok overbevisende, så den køber de)

Slåen ødelægges ikke af frost, en uge med frost tidlig efterår. og i mdr, senere er de stadig lige friske og SURE, læs naturen
og ikke bøger hvor den ene efter den anden skriver det samme vås af efter hinanden og tror det er egen visdom. SØREN prøv at dele en portion slåen, frys den ene del, og sæt den anden frisk på snaps, sæt så den del der har fået frost på også, færdig trækketid, mål så sukkerindhold i begge snapse, ved frysning gives der tab, smag – væske – vitaminer og sukker, ellers er du den første der har kunnet ændre det og så er der sikkert en kæmpe stilling til dig i levnesmiddel industrien.

Kartofler øg andre roefrugter ødelægges af frost og går i gæring, stivelse omdannes til sukkerstoffer. Bær af samme art modnes på forskellige tidspunkter for eks, ildtjørn, de røde tidligt, de bliver spist af fuglene, de orange sidder meget længere, før de spises hvorfor? Først når de begynder at gære og der dannes alkohol spises bærrene, Fuglene går på Kro. Ildtjørn – cotoneaster – kvalkved – nogle rønne arter – havtjørn " gemmes " til det bliver koldt, Alkohol giver kropsvarme, midt på eftermidagen i kolde perioder kan især solsorten ses spise sig en promille til, så den bliver siddende og sover midt i maden.