Forum

Dårlig vinter for timian?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Charlotte Olden-Jørgensen, 7. maj 2003 kl. 8.43

Lige siden jeg såede dem, for 7 år siden, har mine timian været en køn, stedsegrøn hæk om mit bed. Men nu, efter denne vinter, står de næsten alle sammen helt visne og tørre. Også nogle andre timian andre steder i haven er væk, deriblandt en citrontimian. Kun en enkelt lille selvsået plante grønnes med nogen form for energi. Er der nogen der har oplevet det samme eller har et forsøg på en forklaring?

1 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lisbeth Riget, 7. maj 2003 kl. 10.55

Visne timian!

Ja jeg har også måttet konstatere at min 4 år gamle timian er gået ud. Citrontimian har det heller ikke for godt, men den ser ud til at klare det.

En forklaring har jeg desværre ikke.

2 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob Bock, 7. maj 2003 kl. 22.28

Vores timianplanter (almindelig timian) ser også rigtigt skidt ud. På den ene, er der kun ganske få grene, som der stadig er liv i. Det var planternes anden vinter. Den forrige klarede de fint.

3 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Merete Vinje, 8. maj 2003 kl. 13.39

I de 16 år, jeg har været haveejer, har jeg oplevet 3 eller 4 gange, at timian ikke klarede vinteren, og det er også sket i år. Jeg ved ikke, hvorfor det sker, og jeg synes ikke, at det ser ud til at hænge sammen med, om det har været en streng vinter. Under de milde vintre i begyndelsen af 90erne skete det også.

Har nogen af eksperterne en forklaring?

4 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jane, 8. maj 2003 kl. 22.24

Mine citrontimian (som dog var fra sidste år) er lige til sankt-hans bålet men jeg har nogle krydrertimian som ikke har taget skade! Jeg troede bare at jeg havde været for dårlig til at vande dem i efteråret, så det er da dejligt at høre, at det er et generelt problem!

5 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Marie Jørgensen, 12. maj 2003 kl. 10.16

Mine timian en almindelig fra et supermarked samt en citrontimian har begge overlevet vinteren i bedste velgående.

Jeg bor i Frederikshavn kan det have noget med klimaet at gøre? Vi har nok ikke haft så hård frost som inde i landet.

6 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 12. maj 2003 kl. 14.11

Mine 2 små timian, den ene gammel, den anden nyere, var tilsyneladende også gået helt ud, men nu er der da kommet lidt liv i den.

Jeg bilder mig ind, at det skyldes, at vi har haft så lange perioder med nattefrost i vinter. Planterne er blevet forsinket, hiv dem ikke op, de kan nå at komme endnu.

Flere af mine gamle isop havde det på samme måde. Mine 2 unge buddleja er vist helt gået ud, det samme er en stor buddleja magen til min på samme havegang i kolonihaven. Men flere af mine magellanica er nu begyndt at skyde fra roden, 10 dage forsinket i forhold til sidste år.

7 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johanne Nielsen, 14. maj 2003 kl. 22.10

Både min almindelige timian og min citron timian har klaret vinteren, citron timianen er endda vokset meget siden den blev sat sidste år. De har stået i vandrende skygge og ret fugtigt så det har bestemt ikke været idielle forhold. Jeg bor også tæt ved frederikshavn, måske er klimaet lidt bedre for timian
her?

8 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anders Bech, 14. maj 2003 kl. 23.18

Vi har 10 forskellige sorter af timian og over 20 planter ialt. Kun en brogetbladet citron-timian og to gamle thymus vulgaris er gået ud. Nogle er dog sat lidt tilbage. Jeg har haft de fleste dækket lidt med grangrene, dog ikke de, der er gået ud. Alle vore timian står lidt hævet i en sandet jord. Jeg tror det er med til hjælpe dem vinteren vel over.

venlig hilsen Anders Bech (www.urtehave.dk)

9 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 16. maj 2003 kl. 0.52

Alle mine planter af Thymus vulgaris har overlevet vinteren, selvom jeg har lerjord. Jeg har ikke haft dækket mine overhovedet, men bor på det milde Vestlolland. Halvdelen af dem er plantet ud til kanten af et bed hævet ca. 10 cm over niveau, mens resten står et ret fugtigt sted, 40 cm fra det bed, hvor en del af vandet fra drivhustaget løber ned.

I foråret begyndte især planterne i det forhøjede bed at få en rødlig farve. Det var i marts, da jorden begyndte at blive tør, så jeg vandede dem et par gange, hvorefter de igen fik en pæn grøn farve. Lige nu skyder de og ser meget fine ud.

Mine planter er henholdsvis et og to år gamle. De er stiklingeformeret fra nogle 15 til 20 år gamle planter, som efterhånden var så gamle, at de var ved at gå helt ud. De havde overlevet alle vintrene, herunder de hårde i 1980erne. De har aldrig været dækket, og de stod også et ret fugtigt sted.

Måske har jeg været heldig med den pose frø, jeg købte i sin tid eller også er det klimaet her på Vestlolland.

Til gengæld har jeg ikke held med at overvintre citrontimian på friland. Det har jeg opgivet.

Sidste år købte jeg en timian med oreganoduft og smag. Den har stået i drivhuset i vinter og blomstrer nu derinde noget så flot. Den skulle være meget vinterhårdfør. Det afprøver jeg til vinter mine stiklinger ser ud til at have slået an.

Nyt svar til emnet »Dårlig vinter for timian?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Dårlig vinter for timian?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider