Forum

Ide til afskærming mod mark søges

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Bente Hein, 8. juni 2006 kl. 16.04

Jeg søger en god ide til et "læhegn" mod nord. Det blæser meget, da der kun er marker på den anden side. Buskene må ikke blive højere end 1,5 m og skal helst ikke klippes. De må meget gerne være stedsegrønne og med hvide blomster. Jeg kan kun finde på laurbærkirsebær og den synes jeg ikke er så spændende. Gode ideer? Jeg kan evt. gå på kompromis med farven hvid :-)

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: B, 8. juni 2006 kl. 18.16

Spirea-hæk

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 8. juni 2006 kl. 19.44

Hej Bente
Et fornuftigt valg kunne være Spiraea Betulifolia, der bliver godt en meter høj, står med flotte hvide blomster lige nu – og til efteråret får den gule blade inden de smides. Selv grenene er flotte, når den står uden blade. Tåler en del skygge, og her behøver du ikke klippe, hvis den må blive omkring en meter bred.

Husk først at plante til efteråret, så du kan få planterne barrods – det er langt billigere og lykkes bedst.

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 8. juni 2006 kl. 23.43

Hvad med mahognibusk, der er stedsegrøn, men får gule blomster i foråret?

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 9. juni 2006 kl. 8.38

Hej Clara Andersen.

Mahonien tåler ikke nordenvinden hele vinteren med barfrost fra marken udenfor hækken. Den bliver svedet på bladene og ser kedelig ud, men dør ikke.

Hilsen Anne Marie

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Hein, 13. juni 2006 kl. 1.22

Hej
Tusind tak for Jeres forslag. En af mine venner har forestået rhodondendron. Har I nogle gode kommentarer til det? Når vi nu er i gang – har I så nogle gode ideer til lave stauder? Foran hækken (som jeg skal have plantet) bliver jorden spækket med narcisser. Jeg havde så forestillet mig, at når de var afblomstret skulle stauderne tage over. Måske noget bunddække også – jeg er ikke så glad for alt for meget bart jord – ukrudtet får for let spil :-)

Mange hilsner
Bente

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 13. juni 2006 kl. 21.19

Hej Bente
Geranium er et godt valg, også hvis jorden er tør – de fås i mange forskellige højder og med blomsterfarver fra hvid og næsten alle tænkelige nuancer til rødt og blåt. Vil du selv eksperimentere lidt – kan du købe nogle få stykker og selv formere dem ved deling – det er både spændende og nemt arbejde og så bliver udgiften lidt mindre.

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Winnie, 13. juni 2006 kl. 23.24

Hej Bente
Inden stauderne kommer op kunne du jo have tulipaner også. De sidste tulipaner i min have er først ''faldet'' i sidste uge så det giver farve i haven i den periode der går fra påskeliljerne visner væk til stauderne kommer.

Astilbe kunne være en ide til staude. Mine blev købt som planter i Netto til 20 kr sidste år. Bilka har haft dem til 5 kr i maj, da løg-udsalget var i gang.

Rhodondendron findes i uendelig mange afskygninger, farver, højder osv. Hvad med at tage i en R-park og spørge hvad de kan anbefale?

Nyt svar til emnet »Ide til afskærming mod mark søges«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Ide til afskærming mod mark søges

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider