Syrenhæk?

Vi har næsten lige fået vores første have og mangler hæk langs hele den ene side af grunden. Vi overvejer at plante syren. Er der nogle der har en kommentar eller erfaring mht. hvor hurtigt de vokser og om det egner sig? Vi vil gerne være afskærmet fra naboer i sommerhalvåret, om vinteren er det knap så nødvendigt.

Hej Christel.

Har Syrener det ikke med at blive meget bare forneden og med tiden syntes jeg de bliver store og træagtige. Hvad med en Spireahæk?

Helle, www.helleshave.dk

Hvis jeg igen skal plante hæk (ind til naboen) vil jeg snakke med naboen om det, men foreslå en bøgehæk. En alm. bøg, de kan forøvrigt findes "gratis" mange steder. De gro ret hurtig, har kønne visne blade vinteren over, indtil de nye begynder.

Den SKAL gro i højden indtil det ønskede niveu er nået, evt. aftalt med nabo, almindeligt vis 180 cm. (max. lovmæssige – højde, hvis ikke andet aftales med nabo).

Klippe den på tæt på siderne for at blive tæt og hurtigere nå ønsket højde. Senere holdes pyramideformet, bred for neden og smal oppe, så bliver den tæt nederst. Mit bedste bud – og jeg er ikke nybegynder.

Nogle kan ikke fordrage de visne blade vinteren over og den tidlige nygroning som er lysegrønt – og tegn på nyt groår.

Syren giver rodskud. Bøg giver frøplanter fra bog. håp

Er der nogen der kan anbefale en hurtig voksende hæk? vi har en have hvor der står en en bøge hæk, hvor meget er gået ud, hvad ville være flot og passe til at sætte ind i hullerne?

Hans Åge har ret i, at syren giver rodskud. Bøg giver også masser af frøplanter, men når en bøgehæk holdes klippet, så når den aldrig at sætte bog. Så det er kun et problem i forhold til et bøgetræ.

Ok, det er måske ikke Syren jeg skal vælge. Hvad så med Uægte Jasmin, Klokkeblomst eller Humle busk? Nogle gode eller dårlige erfaringer? :-)

Hvilke planter, der er gode hækplanter er et meget stort emne, da der er rigtig mange faktorer at tage hensyn til.

I vores tidsskrift Praktisk Økologi kan du i novembernummeret 6/2006 finde en rigtig god artikel "Havens grønne hække". Her er der også et stort skema over hvilke arter, der er egnet til klippede og fritvoksende hække. I skemaet indgår oplysninger om højde, bredde, vækst, antal planter pr. m, om der er frugter og pollen/nektar til glæde for insekter og fugle og om arten give muligheder for redebygning.

Du kan sikkert låne tidsskriftet på biblioteket eller købe det ved at henvende dig til Landsforeningen Praktisk Økologi på info@praktiskoekologi.dk. Se mere om foreningen på www.oekologi.dk

Med venlig hilsen
Karna Maj, redaktør

Vi har en syrenhæk i den ene side af grunden. Ja, den er lidt kedelig lige nu, men hold op hvor er den skøn, når den står i blå og hvide farver. Og den spreder sig ganske gratis – skønt

"Gratis" bøgehæk skriver du! Kan du uddybe det lidt nærmere. Står og mangler en del af den slags, nemlig.

Hej Anne!

Jeg tror, du må have taget fejl – denne tråd handler mest om syren, og det indlæg, der står foran dit handler om syrenens evne til at sætte mange "gratis" rodskud...

Men gratis bøgehæk kan du faktisk godt skaffe dig -det tager bare tre år – eller deromkring ;-).

Gå en tur i bøgeskoven her i efteråret og saml bog -altså frø fra voksne bøgetræer. Pil frøene ud at bog-skallen, læg dem et tørt, luftigt sted, hvor du af og til kan komme forbi og røre lidt rundt i frøene. Når de er helt tørre kan du opbevare dem i en dåse i køleskabet indtil foråret.

Så må du igang med at lave et såbed, hvor jorden er løsnet godt med en greb. Muldrig jord på et let skygget sted, hvor der ikke er for tørt (og hvor det er rimelig let for dig at vande, hvis det skulle blive nødvendigt) er det bedste udgangspunkt.

Så frøene med et par centimeter mellem hvert frø og 15 cm mellem rækkerne. Dæk til med let muld – bedst med bøgeskovmuld – prøv om du kan få lov af en (privat)-skovejer at tage et par spande skovmuld med hjem til formålet.

Læg til sidst et stykke hønsetråd eller nogle grene med mange små sidegrene (tørre grangrene uden nåle er perfekte!) hen over sårillerne, så katte, hunde og hakker ikke kan komme til at beskadige de fremspirende bøg.

Pas på når du luger! Når planterne spirer frem er de første blade de to kimblade, som er helt anderledes end bøgeblade. Kimbladene er nyreformede, mørkgrønne på oversiden og næsten hvide på undersiden.

Hold såbedet luget og vand i tørre perioder. Hvis de små planter kommer til at stå for tæt, kan du enten tynde ud ved at fjerne nogle planter – eller du kan prikle de små planter i et større bed, så de bedre kan udvikle sig ved at den enkelte plante får lidt mere plads.

Når bøgeplanterne når en højde på 25–40 cm er de klar til at blive plantet som hæk – et arbejde der bedst sker ved opgravning og genplantning efter 10. november – år 2011...

Et langt forløb – men en spændende proces!

Med venlig hilsen fra
Lone