Forum

Hvad er dette for en plante?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Brian Krause, 17. januar 2006 kl. 20.37

Fornyligt havde vi besøg af gode venner. Det var vældig hyggeligt, men de afterlod os et problem ved at give os en potteplante, som hverken de eller vi ved, hvad er for én.

Planten er en slags slyngplante med ca. 2 cm. lange, aflange blade, der er sukkulentagtige at føle på. Planten har en række oppustede pudelignende hylstre – måske kommer der frø i dem?

Hvad kan det mon være for en plante, og hvordan passes den bedst? Se evt. et billede af den her:

www.gourmethaven.dk/artikel/vis.php?id=119

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 8. februar 2006 kl. 1.30

Nej, hvad den hedder kan jeg ikke fortælle dig, kommer jeg i tanker om det giver jeg besked.

Men min plante (2 år gl.) står lyst, men ikke i bagende sol, holdes til den tørre side. Rødlige blomster og. ja det er noget der er frø i, mange, små, lidt faldskærmsagtige (minder om gerberaens)
Jeg håber da du stadig har liv i den? ser først dit spørgsmål nu.

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Janne, 16. februar 2006 kl. 12.07

Hej!

Jeg ved ikke om du har fundet ud af hvad den hedder, men jeg kan fortælle dig at det er en Dischidia pectinoides, Ballonblad. Og pasningsvejledningen er præcis som Anne Demant skriver :-)

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Brian Krause, 16. februar 2006 kl. 19.57

Hej Anne og Janne,

Tak for hjælpen begge to.

Nej, vi havde endnu ikke fundet ud af navnet. Planten lever stadig i bedste velgående, og nu hvor vi ved, hvad den hedder, er det nemt at finde flere informationer om den på nettet, som f.eks. at den også kaldes Kangaroo Pocket – næsten mere fantasifuldt end det danske navn.

Med venlig hilsen
Brian

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 16. februar 2006 kl. 20.32

Ja, dér var det, "kænguro pung" sagde blomsterhandleren i sin tid. Jeg sad og var lidt forvirret over navnet "ballonblad" som da også dækker fint. Men kært barn har jo mange navne.

Jeg vil også godt sige tak Janne,- jeg skal også studere den lidt mere.

Nyt svar til emnet »Hvad er dette for en plante?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Hvad er dette for en plante?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider