Skrevet af: Z T, 21. marts 2025 kl. 16.32
Hej
Jeg har læst nogle emner, der minder lidt om det jeg vil spørge om, men ikke helt det samme.
Min nabo har et kæmpe træ, uden blade, derfor vil jeg gerne have, at mit træ bliver det samme.
Jeg har 2 kæmper træer i haven, det vil koste lidt over 25000 kr. At få topkaret. Har haft 2 gartner på besøg og deres begrundelse var, at de var for store og placeret besværligt.
Træerne er placeret mod vest, og tager derfor det meste af aftensol.
Hvis jeg bor et hul i træet og kommer Roundup, vil det være farligt, sådan at træet en dag vil vælte?
Er der andre muligheder for, at gøre så der ikke kommer blade på?
På forhånd tak.
Skrevet af: Søren Duun, 21. marts 2025 kl. 18.02
Hej Z T.
Dette er et økologisk forum, så hverken gift eller andre ikke godkendte kemikalier må nævnes her ...
Desuden får du hellere ikke løst dit problem ved at hælde gift i træet også selv om andre hjemmesider skriver dette som en løsning. Hvis du slår træet ihjel vil det stå og se kedeligt ud i mange år.
Du burde nok hellere lytte til de gartnere du har haft til at give dig et tilbud og så ærge dig over at du købte en grund med store træer.
Træer kan være flotte, men efterhånden kan de også volde problemer som det er sket i dit tilfælde.
Men hvorfor ikke få gartneren til at topbeskærer dem, så har du nogle flere år, hvor de kan skabe glæde og du kan spare op til at få dem fældet en gang for alle .
Skrevet af: Z T, 21. marts 2025 kl. 18.19
Tak for svar.
Det er topbeskæring der koster en formue.
Skrevet af: Søren Duun, 21. marts 2025 kl. 21.48
Hej ZT.
Ok det var jeg ikke lige klar over, men jeg har jo hellere ingen anelser om hvor store dine træer er og hvor omfattende et arbejde det så er . Jeg vil under ingen omstændigheder anbefale dig at begynde at klatre rundt og selv forsøge dig med en topkapning. De gartnere, som skal udføre disse jobs er specialister og har specialiseret sig i netop træfældning og denne bruger dyrt speciel værktøjer . Selvfølgelig skal de også være forsikret imod ulykker.
Derfor koster det hurtigt kr 1000 plus moms at benytte en træspecialist . Ud fra den pris du har skrevet vil jeg gætte på at der er tale om to mands arbejde i et til to dage . Hvis det er tilfældet er det desværre prisen .
For du et bedre tilbud skal du være vaks for så er det sikkert ikke en professionel der udfører det .
Skrevet af: Kim Petersen, 22. marts 2025 kl. 15.52
Du kan da godt få træet til at gå ud. Du kan bare skær barken af i en ring rundt om stammen, så bliver kronen ikke mere forsynet med vand og næringsstoffer fra grunden og visner i løbet af et par år.
Men et dødt træ vil på et tidpunkt blive så svækket af det, at det taber grene eller evt. vælter. Så du må jo vurdere om det er plads til det på grunden, eller om der kan opstå skader af den grund.
Skrevet af: Søren Duun, 22. marts 2025 kl. 21.35
Hej Kim.
Jeg ville med vilje ikke nævne det med at ringe træet, da jeg vil mene at et vissent træ af den størrelse efter en del år vil udgøre en fare for de omkringliggende bygninger og mennesker. Derfor foreslår jeg at man enten topbeskærer det eller hel fjerne det. Jeg ved at det koster at få fjernet det, men hvis alternativet er at træet vælter, så er de penge på en fældning givet godt ud .
Skrevet af: Boi Jensen, 23. marts 2025 kl. 14.41
Hej ZT
I det her forum melder man sig ind med rigtigt navn - og du kan finde en vognmand med en kran, og det skal være en af dem der har en motorsav monteret på kranen - så virker den som en skovningsmaskine - og så kommer du slet ikke i den beløbs størrelse for at få træet ned.
Men det afhænger jo af hvor du bor, om der er nogen der tilbyder det. I Holstebro er der en, der sidst han var ude at køre - tog nogle Popler der stod i vejen for Vindmølletransporten mellem Brande og Hvide Sande. Verdens største mølle der skulle til Testcentret i Østerild.
Skrevet af: Lars Riber, 31. marts 2025 kl. 10.32
Beskæring af et stort træ behøver ikke at være nogen videnskab eller krævende håndværk.
Hvis du ikke vil betale professionelle for deres arbejde, kan du selv fjerne de mest generende grene.
Det handler vel at mærke om udtynding af trækronen, ikke simpel topkapning som selv professionelle ynder at skamfere flotte ældre træer med.
Hold dig fra motorsav, og brug udelukkende ordentlig håndsav! Læs om grundlæggende beskæringsteknik, brug din sunde fornuft og tag ingen chancer.
På YouTube er der masser af eksempler på hvordan den slags arbejde ikke skal gøres og hvor galt det kan gå..
Har som erfaren håndværker selv udtyndet trækroner på flere hundrede år gammel bøg og elmetræer.
/Lars
Skrevet af: Søren Duun, 31. marts 2025 kl. 20.39
Det er helt op til hver enkelt om de vil spare penge og så løbe en risiko. Det vil under alle omstændigheder være fornuftigt at tage en snak med dit forsikringsselskab og høre hvad de dækker og ikke dækker. Ryger der store grene ned i naboens tag eller drivhus er det nemlig ikke sikkert at forsikringen dækker det. Ej heller hvis du selv falder ned. Ok man burde indkøbe proff klatre udstyr, for at være på den sikre side, men hvis man ikke kender til brugen af det eller også spare dette væk løber man en stor risiko.
Jeg selv ville ikke påtage mig at kravle op i et 10-15 meter høj træ med en håndsav som jeg formoder at der er tale om her og så ellers bare begynde at skærer løs. Mange proffesionele arbejder ofte fra lifte og enkelte forst gartnere har specialiseret sig klatreudstyr og taget en speciel uddannelse til at kunne klare opgaven.
Skrevet af: Jakob B., 12. april 2025 kl. 21.50
Jeg synes ofte, at visne træer er smukke. Men udgør de en betydelig fare, så vil jeg også holde på, at det er med at få dem ned i tide, mens de stadig er i live.
Det er længe siden, jeg har fældet træer, men i dag var jeg ude for at træne til noget større, og det gik egentlig ikke særlig godt.
Det er det store træ i forgrunden på billedet, som jeg træner til, og det var det mindre markeret med blåt i baggrunden, som jeg øvede mig på.
En bardun og to meget stramme reb til en parkeret traktor i den retning, hvor træet skulle falde.
Stammen var kun 40-50 cm, og træet hældte næsten ikke den forkerte vej, så jeg savede kilen ud til den side, hvor træet skulle falde og fortsatte lystigt på den anden side med det afgørende snit.
Men så skete der det, som ikke måtte ske. De meget stramme reb til traktoren var ikke stramme nok, og så begyndte træet at knirke og hælde mere ind imod bygningen, og min motorsav kilede sig fast i savsporet.
Yep, det var nok lige i det øjeblik, at manden fra youtube ville tænde sit kamera. lol
Jeg måtte hente et reb og en traktor mere og forsigtigt klatre op på stigen og gøre rebet fast til træet, så jeg kunne få mere træk på.
Det lykkedes da så heldigvis også at få træet væltet væk fra bygningen, men det hænger stadig i nogle andre træer, så helt nede er det ikke endnu.
Pyha, jeg skal tænke mig virkelig godt om, før jeg går i lag med det store træ.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.