Skrevet af: S. Jensen, 14. september 2024 kl. 17.05
Jeg har igennem de seneste 40-50 år haft et valnøddetræ.
Nu er jeg blevet stillet et spørgsmål fra en der er blevet ejer af et valnøddetræ.
Hun har været ude for (ligesom i øvrigt mig selv), at den orkan der ramte Danmark her i starten af september (så vidt jeg husker), har givet et voldsomt nedfald af grønne valnødder, der er for langt fremme i cyklus til, at kunne anvendes til f.eks. snaps/likør, hvilket heller ikke er hendes ønske.
Hun ville vide, om hendes fremgangsmåde med at lade dem ligge og tørre i skallen, er en gangbar vej 🤔.
Er der nogen her i Forum, der har erfaring med det?
Skrevet af: Søren Duun, 15. september 2024 kl. 20.57
Hej S. Jensen.
Jeg er hel grøn hvad angår valnødder og deres modning tidspunkt. Men jeg vil tro at hun skal lade dem ligge med skallen på så længe som muligt og opbevare dem køligt. Det ville jeg gøre . Senere når de normal er modne ville jeg se til dem og evt smage på dem .
Hun kan med andre ord jo hellere ikke gøre andet.
Skrevet af: S. Jensen, 16. september 2024 kl. 20.57
Tak 🙂.
Ja, efter at have tilegnet mig nogen erfaring, er det ikke umiddelbart min anbefaling.
Valnødder skal helst falde ned fra træet og skallen skal revne, så man hurtigt samme dag eller dagen derpå, skal fjerne skallen og nogen gange sidder der et fint - nærmest spindelvævsagtigt” lag - og hvis det bliver siddende, mugner valnødderne.
Jeg sælger hvert år op mod 50 kg valnødder, efter de er samlet, afskallet, tørret på stormaskede hvidlakerede hylder i mit bryggers med gulvvarme og sorteret.
De SKAL være HELT TØRRE og må ikke opbevares i plasticposer.
Det lyder utroligt, men selv om de ligger på stormaskede trådhylder (der i øvrigt også fungerer, så de mindste falder igennem), så skal de hver dag trilles, så den side de lå på dagen forinden, så vidt muligt bliver vendt, da der ellers i løbet af en-to dage kommer begyndende mug på nødderne.
Det er for mig den helt rigtige måde at behandle valnødder til en tæt på prima kvalitet.
Da jeg var ny udi valnødders behandling, læste jeg alt fra, at man skulle lægge dem i Atamon-vand tii at lægge dem i Klorin.
Nogle vasker dem også.
De tre ting bruger jeg ikke - helt horribelt synes jeg forslaget om at bruge Klorin er.
Jeg prøvede for første gang sidste år forsigtigt at vaske nogle af de mest beskidte nødder, som jeg vurderede, ikke ville blive ordentligt tørre efter, at de var blevet så mudrede.
Mit træ står ellers sådan, at nødderne 3/4-deles vedkommende falder ned på græsplæne.
Jeg blev syg sidste år med muskelgigt - så jeg ikke kunne indsamle dem hver dag.
Det blev et dårligt resultat, så jeg går tilbage til min oprindelige metode.
Min kundekreds er dem jeg fik allerede første gang, jeg lagde dem til salg på Facebook.
Den eneste nye kunde der er kommet til, er aftager af alle de ukurante eller små nødder, som hun siger, at de egern der hver dag kommer til hendes fuglebræt godt kan li.
Jeg siger tak for dit bidrag og jeg kan anbefale dig at anskaffe et valnøddetræ, selv om det giver meget arbejde, når engang det giver nødder.
Du har jo nok fanget, at jeg er vild med valnødder, men hvis helbredet er til det, er det en nydelse at bage valnøddebrød og meget andet.
Hasselnødder er heller ikke at kimse af.
Dem er der til gengæld ikke så meget besvær med - dog kan musene og små larver og godt lide hasselnødder :).
Måske er der en, der har erfaring, så jeg kan videregive svaret.
Skrevet af: Søren Duun, 16. september 2024 kl. 21.34
Hej S Jensen.
Det var godt at du havde et svar på rede hånd for jeg aner ikke ret meget om tørring af valnødder ud over at jeg som teenager boede i Søborg, hvor min oldemor havde et stort valnødde træ og hvor vi tørrede valnødderne i fyrkælderen. Men det var som jeg husker det ikke hel uden problemer...Dengang var både klorin og atamon også på tale og vi er ca 45 år tilbage.
Jeg har skam et valnødde træ i haven, men det er et ung træ, ca 7 år gammel. Det er selvsået og jeg fandt det inde i en busk her på grunden. Jeg ved ikke hvornår det bære valnødder og jeg skal have sat mig ind i beskæring af det. Det må ikke blive alt for høj, men heller ikke ufrugtbare.
Mht til nødder havde min oldemor og plantet nødder og der var tre sorter, men mange af nødderne faldt af og andre blev angrebet af nødde snudebiller, som et et ret almindeligt skadedyr i nødder, men også andre planter kan blive angrebet . Jeg tror at det er det der har angrebet dine hasselnødder.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.