Forum

Rydde til udeplads/terasse af græs

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Peter Wittenburg, 26. juli 2024 kl. 16.49

Jeg har overtaget et sommerhus i den norske skærgaard sammen med fruen. Det har været min svigermors. Det er. et sted med mange muligheder. En af mulighederne er at lave en slags terrasse uden brædder men med græs. Men først skal vi rydde pladsen, der er ca 4 x4 meter. Der er tæt bokset som man kan se afr billederne. Især med brombær. Mit spørgsmål er. hvilken rækkefølge gør vi se i? Hvad gør vi med brombærrene? Der står et Rene Claude blommetræ der skal blive der og op ad stenene til venstre tænker vi et æbletræ espalier med måske 2 æbletræer. Gode input og erfaringer med især brombær modtages meget gerne. Vi tænker det skal ende med græs. Der må ikke lægges sten eller brædder, i Norge er men meget krakilsk med reglerne. Men græs går an.

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 26. juli 2024 kl. 22.35

Hej Peter.

Det vil være en god ide at etablere en græsplæne terrasse, hvis reglerne i Norge er strikse, så gøre du intet forkert. Jeg ville nok lægge alle mine kræfter i at få fjernet brombærkrattet og til det har vores tidligere redaktør Karna Maj svaret på hvordan at man slipper af med de vilde brombær . Hun skriver :

Brombær er rigtig irriterende, hvis de skyder op alle vegne i haven, og der skal en effektiv indsats til for at udrydde etablerede brombær.

Alle planter går ud, hvis de afskæres fra lyset, da de så forgæves vil bruge deres oplagrede energi i rødderne til at sætte nyvækst, som bare visner væk på grund lysmangel. Men det tager tid – antagelig mindst et år, måske flere – afhængig af, hvor store rødder, de har nede i jorden. Det fremgår ikke af dit spørgsmål, om det er frøukrudt, eller de breder sig med rodskud.

Frøukrudt er næsten det værste, da planterne ofte etablerer sig inde i eksisterende planter, så her gælder det om at være årvågen, mens brombærplanterne er helt små og endnu kan hives op på et tidspunkt, hvor jorden er meget fugtig. Hvis det er frøformerede brombær hjælper det ikke med ukrudtsdug, da der kan lande nye frø ovenpå dug og evt. flisdække. Frøformerede brombær kommer ofte fra nogle af de tornefri arter i haverne, og desværre er deres afkom tornede.

Godt etablerede brombær kan man normalt udsulte ved en stadig indsats gennem en til to sæsoner, hvor man med en spade stikker ned, så roden skæres over længst muligt nede. Det skal gøres hver gang en ny plante er på vej op, dvs. måske 5–10 gange på en sæson skal man rundt med spaden.

Det kræver således vedholdenhed og rettidig indsats. Og den slags har det med at kikse ind i mellem. Jeg har dog næsten fået udryddet mine under kirsebærtræerne, trods diverse kiks ind imellem. Så sort plast kan være løsningen, hvis det er praktisk og æstetisk muligt i blomsterhaven. Inden afdækningen er det måske en god ide at grave så mange rødder op som muligt, da det vil give et hurtigere resultat. Afdækningen skal holdes godt på plads af f.eks. sten eller kanterne skal graves ned, da brombærskud skyder op med stor kraft.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Andre steder har nogle held med at bruge sort plast, bl.a ved at bekæmpe japansk pileurt, som også er en hidsig plante at give sig i kast med.

Hvis det er muligt kan du også kombinere dine opgravning med at slå brombærene med en græsslåmaskine. Det kan holde de værste nede, men du slipper ikke for at grave .

Ellers lyder det spændende med blommetræer i Norge. Jeg troede at Danmark var det nordligste punkt, hvor blommer kunne gro.

Held og lykke med projektet...

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter Wittenburg, 27. juli 2024 kl. 9.31

Hej Søren

Tak for dit detaljerede og hjælpsomme svar! Jeg er glad for at høre, at det er en god idé at etablere en græsplæne som terrasse, især når der er strikse regler i Norge, som vi gerne vil overholde.

Dit råd om at fjerne brombærkrattet er virkelig nyttigt. Det lyder som om, det kræver en del vedholdenhed og arbejde, men det er godt at vide, at der er metoder, der kan hjælpe. Jeg vil især tage til mig, hvad Karna Maj har skrevet om lysafskæring og de forskellige måder at håndtere rodskud og frøukrudt på. Jeg overvejer også brugen af sort plast, som du nævnte, da det kan være en effektiv måde at kvæle planterne på, især hvis vi kan holde det på plads med sten eller lignende.

Det er spændende at høre om andre, der har brugt sort plast mod aggressive planter som japansk pileurt. Det lyder som en god løsning, som vi måske kan kombinere med opgravning og brug af græsslåmaskine for at holde brombærene nede.

Jeg er også glad for, at du finder det interessant med blommetræer i Norge. Det er lidt af et eksperiment, men vi håber, at de vil trives her.

Tak for dine gode ønsker og de grundige råd. Det giver os en god retning at arbejde i, og vi ser frem til at tage fat på projektet.

Med venlig hilsen,
Peter

Nyt svar til emnet »Rydde til udeplads/terasse af græs«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Rydde til udeplads/terasse af græs

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider