Skrevet af: Peter P, 14. maj 2024 kl. 21.17
Hej,
Vores "græs" plæne er snart overtaget af denne slags ukrudt. Har I nogle ideer til at minimere det?
Vi har luftet plænen i foråret, gødet og eftersået.
Mvh. Peter
Skrevet af: Søren Duun, 15. maj 2024 kl. 14.20
Hej Peter.
Ukrudtet i din græsplæne kunne godt være hyrdetaske, men jeg er ikke 100 procent sikker. Men for det meste ukrudt gælder det om at få det pillet op inden det smider frø. Og det er nemmere sagt end gjort. Jeg kan læse at vi har haft opslag med ukrudt i græsplænen og her anbefales det at gøde, vertikal skære græsplænen og så slå den, men ikke for lav.
Du skriver at du har gødet den, men bare ikke hvor meget den har fået. Hvis den ikke har fået gødning i lang tid er den i underskud. Omvendt kan man ikke bare smide en masse gødning på den, uden at vide hvad den behøver . Dette ses via en jordprøve. Det er måske ikke nødvendigvis kvælstof den mangler....
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 17. maj 2024 kl. 21.44
Mit gæt kunne være knudet pileurt. Jeg vil gerne se planten meget tæt på.
Syns at jeg har set lignende i vores plæne , dog kun enkelte. Planten har pælerod, hvorfra der skyder rigtig mange skud ud i alle retninger.
Hyrdetaske er opret voksende.
www.naturbasen.dk/forum-arkiv/traad?id=663658
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 17. maj 2024 kl. 21.57
Nu tror jeg at have fundet dit ukrudt.
Polygonum aviculare er navnet på almindelig vejpileurt og den er almindelig i græsplæner der har været presset sammen af maskiner.
Jeg har læst en masse om den på denne tyske side.
grassandsoil.com/blog/vogelknoeterich-im-rasen-bekaempfen/
Med venlig hilsen - Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.