Skrevet af: Ane Vestbjerg, 10. oktober 2023 kl. 15.07
Hej
jeg har gennem længere tid haft problemer med en spire, der har fundet vej ind under mit hus, og som kommer krybende fra bag mit fodpanel. Jeg har forsøgt at luge den (den har en meget meget lang elastikagtig rod), lukke af for lys og luft til den og spraye den med gift (meget imod min vilje), og den bliver ved med at genopstå og finde vej ind.
Det eneste billede, jeg har fundet på nettet, er vedlagte fra colorbox. Er der nogen, der ved hvad det er? Og hvordan man får endegyldigt bugt med den?
På forhånd tak.
Fra en haveelsker, der ikke nyder at blive direkte invaderet af sin have
Skrevet af: Søren Duun, 10. oktober 2023 kl. 16.35
Hej Ane
Det er en snerle, (muligvis pragtsnerle) som volder dig problemer. Men dens blomstrer er rigtig smukke...:-)
Der findes ikke rigtig nogle sikre metoder til bekæmpelse af dem ud over at få gravet planten op med rod og det er nemmere sagt end gjort ..
Skrevet af: Søren Duun, 10. oktober 2023 kl. 17.22
Fra haveforeningen hjemmeside står der følgende om gærde snerlen, som ligner meget pragtsnerle, men jeg mener at kan huske at blomsterne er større på pragtsnerlen ( deraf navnet ). Men du bekæmper dem på samme måde :
Smuk, men grusom..
Gærdesnerle, Calystegia sepium, er ganske smuk med sine hvide, trompetformede blomster. Planten er flerårig med lange slyngende stængler, som når højt til vejrs i buske og hække eller rundt i bedene. Rødderne går op til fem meter ned i jorden, og det er praktisk talt umuligt at luge planten væk.
Forsøg har vist, at det mest effektive er, at sulte planten ihjel ved at blive ved med at fjerne de overjordiske dele, når stænglerne er mellem 40 og 60 cm lange. Behandlingen må gentages gang på gang gennem flere år, før planten dør. Agersnerle, Convolvulus arvensis, kan bekæmpes på samme måde.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.