Forum

Efeu vokser modsat lyset

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 26. august 2023 kl. 14.01

Ved juletid har jeg to søjleformede espalier, som jeg putter grangrene og stedsegrønt i, før jeg vikler lyskæder omkring. På begge sider af hoveddøren.
Det vil jeg gøre nemmere: jeg har lagt jord i to bundløse spande og plantet efeustiklinger omkring espalieret, som står i jorden omkring spanden. I løbet af godt 1,5 år er efeuen nu fin og tæt. Det undrer mig dog at den sender skud ud i retning mod muren. De burde jo søge mod lyset.
Er der en forklaring på det?
Ved at plante de to søjler i bedet ved huset, som iøvrigt kun er dækket med bark, er jeg nu fri for at bøvle med at rigge gran til ved juletid. Efeu er nøjsomt og på grund af at de er plantet i spande, skal der ikke vandes ret ofte
Et vellykket eksperiment.

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 26. august 2023 kl. 14.07

Og sådan ser de to "træer" ud i dag. Det er iøvrigt småbladet efeu, der ikke vokser så hurtigt.

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 27. august 2023 kl. 9.39

Ikke sikkert det er (hele) forklaringen, men Efeu er en slyngplante der starter med at gro fladt, så efter nogen tid, år vist, begynder den at søge opad. Den snor sig, så vidt jeg husker, højre om.

Så når den er godt oppe i lyset, begynder den at sætte en anden slags blade og frugt. Det er en ting den aldrig glemmer, så tager man stikling af toppen, så fortsætter den med at gro opad, og store blade og frugt. Du kan altså ikke få en lille nyindkøbt efeu til at gro opad. Med mindre du tvinger den, men spidserne vil "flade ud"

Alt der går opad, har en indbygget "slyng til højre, eller venstre" men kun efeu og en bønneart gror den første tid på langs. Og det kan man ikke tage fra dem.

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 27. august 2023 kl. 10.18

Tak for svaret Anne Demant. Det giver jo mening. Nu propper jeg bare de sku der vil mod muren tilbage mellem espalieret, men når det er tæt, må jeg vist til at klippe. Gad vide om jeg kan styre det som hækklipning til sidst?

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 27. august 2023 kl. 10.36

Velbekomme, klipning, joo, men den laver jo altså bare flere skud som også flader ud. Men er du der tit med saksen tror jeg godt det vil gå.
Topskud fra Efeu slår hurtigt rod og vil straks begynde at slynge sig... men de blade er jo heller ikke dekorative på samme måde.

Men det ser godt ud, det du har lavet.

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 27. august 2023 kl. 13.56

Tak. Jeg synes det er sjovt at eksperimentere lidt, så jeg har 2 stk mere af samme slags, men plantet i spande med hul i bunden så de er flytbare og vil komme ud på terassen ved juletid.

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Dennis Abildgaard, 14. september 2023 kl. 16.02

Så vidt jeg har lært, så vil efeu efter 7+ år, ændre bladform og vokse metode…. Den vil ikke søge op ad, grundet nye lysforhold, hvis den voksede i regnskoven.. hvis man så tager de nye skud, får man en efeu busk der ikke gror op efter, men bliver busket. Har altid syntes det var vildt at efeu,kunne ændre dens bladstruktur, når der var gået så lang tid,som jeg formoder, den har brugt før i tiden på at gro op i et træ, for derefter at ændre sig i forhold til de nye solmuligheder, det gav, ved at komme op i trækronerne. :-) Naturen er vidunderlig.

Nyt svar til emnet »Efeu vokser modsat lyset«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Efeu vokser modsat lyset

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider