Skrevet af: Doris Møller, 9. august 2023 kl. 8.46
I år er det 35 år siden, at amerikaneren James Hansen begyndte at advare om klimaproblemet.
35 år!
Mon der sker noget nu, hvor alle kan se, at det er gået galt?
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 9. august 2023 kl. 9.51
@Doris
Jeg har haft den samme tanke at årets katastrofale vejrbetingede
Begivenheder nu må føre til eftertanke og handling.
Men der er jo alt for mange ting, som regeringer ikke formår at vedtage af frygt for at træde nogen over tæerne.
Hvorfor har producenterne lov til at bruge sorte plastbakker,som vi skal sortere fra, men som alligevel ryger til forbrænding? Er det fordi plastproducenterne og køberne har for store lagre af skidtet? Det er bare en enkelt ting.
I misforståelse har folk siddet og nørklet "bæredygtige" klude af bomuld, som er dyrt at dyrke, farve osv. det er ikke bæredygtigt. Bæredygtigt er, hvis man genbruger sit slidte bomuldstøj til det.... uanset om det matcher ens køkken og udstyr.
Ok. Man har fundet på at recycle bomuld og tekstil i stedet for at reducere mængden. ..... der er alt for mange hellige køer i det spil.
Jeg mister lyst og initiativ til at finsortere vores affald, når vi importerer affald fra Italien fordi nogle af vores forbrændingsanstalter ellers må lukke, netop fordi vi er blevet gode til at sortere herhjemme. Man skulle jo nødigt være den instans, der bestemmer, hvilket anlæg der bør lukkes. Vores miljø skal ikke belastes af affald fra Langtbortistan.
Vi sorterer selv så godt at vi kan nøjes med at få tømt vores skraldespand med rum til restaffald og madaffald hver 6. Uge. Normalt tømmes den hver 14. Dag. ( alt andet genbrugsaffald får vi 2 x om året leveret store plastiksække til. De bliver afhentet hver 4. Uge. Om sommeren tillader man sig at springe juli måned over). Da der stadigvæk er kategorier, der ikke afhentes, kører vi selv til genbrugspladsen når vi ikke har lyst til at have sækkene flydende i garagen.
Tænk, at så lille et land ikke kan have et ensartet renovationssystem, men at det er forskelligt fra kommune til kommune. Igen hellige køer?
Skrevet af: Doris Møller, 9. august 2023 kl. 11.56
Hej Ingeborg
Min kommune har fået dispensation fra de nye regler, fordi kommunen havde en længerevarende aftale med et firma, der afhenter skrald. Hvis man skulle opsige den aftale, ville kommunen skulle betale en høj bod. Vi sorterer selvfølgelig, men ikke i helt så mange kategorier, som man skal efter de nye regler.
Jeg forstår din frustration over de sorte plastbakker. Og jeg deler den!
Jeg forstår også din bekymring over bomuldsforbruget. Jeg undgår de mangefarvede klude af syntetisk materiale på grund af advarslen om forurening af mikroplast. Jeg køber gammeldags bomulds-karklude af den type, som blev brugt i min barndom. Foreslår du, at man anvender sit kassable bomuldstøj til formålet? Jeg har da vist en del meget slidte frottehåndklæder. Dem kunne jeg godt klippe i stykker og zigzagge kanterne på og bruge som karklude. Tak for idéen ;-)
I forbindelse med affaldssituationen er jeg mere bekymret over alle disse nye plast-skraldespande, der nu er blevet taget i anvendelse. Det må have belastet klimaet enormt at fremstille dem.
Det ville have været bedre at bede folk om at bringe deres grønne affald ud til lokale depoter, hvor det kunne blive afhentet – lidt ligesom vi i årevis her i kvarteret gik ned på en parkeringsplads i nærheden med vore brugte glas og flasker. Der var et par hundrede meter at gå eller cykle. Det kunne de fleste klare dengang, og det kunne de, der ikke genbruger det grønne affald i deres have, sagtens gøre med det grønne affald i dag.
Men affaldet og dets bortskaffelse er jo blot en enkelt ting, der belaster miljøet. Det er vel værre med transporten, byggeriet, maden og beklædning.
Det største problem er vel også, at vi Danmark ikke kan gøre så meget. Det er jo en hel verden, der skal ændre vaner. Da krigen i Ukraine startede, tænkte jeg: ”Hvad er det dog, de gør? Hvis klimaet ødelægges, er det hele lige meget! Hvad betyder det så, hvem der har hvilke landområder?”
Skrevet af: Anne Demant, 10. august 2023 kl. 22.18
Nej Doris, det tror jeg ikke rigtig der sker meget ved. Jeg undrer mig, -ligesom I har gjort over karkludene- over blandt andet al vores mad.
Nu vil nogen lande gøre det godt for noget regnskov, fint, men husker man at fortælle hvor rigtig meget af sojabønneproduktionen kommer fra? Man fælder regnskov for at den kan gro der.
Så købes den af de vestlige lande, da den er hylende billig. I køledisken ligger der svinekam til 50,- kg og der er ganske fint salg i det. Og muligt nok var grisen, koen eller hønen lokal, men foderet.
Det er de færreste der ser nogen sammenhæng. Og kun få køber den meget dyrere kam.
Dertil er det blevet moderne med sojamælk, osv. det er altså heller ikke noget vældig smart, spørger vi regnskoven.
Jeg tror der skal en holdningsændring til. Hos virksomheder men først og fremmest hos forbrugerne. Så kunne det være det ville lysne, bare lidt. Evt. højst 1 ferie i udlandet /år, så var der råd til ordentlig mad.
Og ferieflyet sviner jo lige meget, hvad enten du køber aflad og giver 100 kr ekstra.
Iøvrigt smager blomkålsgratin vældigt godt:)
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 10. august 2023 kl. 22.47
Klimaforandringer har der jo været i millioner af år. Vi er bare blevet flere milliarder mennesker og gør vores til at sparke til begivenhederne. Det er meget svært at sætte en kæp i hjulene nu.
Danskerne var indtil for et par år siden verdens lykkeligste mennesker, nu overhalet af Finland.
Jeg har spurgt mig selv, hvordan man definerer lykke. Råd til at gøre hvad som helst, når som helst?
Vore børnebørn kan slet ikke forstå at vi hellere vil spise hjemme end på restaurant, ikke vil ud at rejse, men nyder det vi har herhjemme osv. .... og det er ikke, fordi vi kunne, hvis vi ville.
Er man opvokset i små kår, blandt andet på grund af 2. Verdenskrig har man en anderledes tilgang til unødvendigt forbrug.
Det er efterhånden min opfattelse at man politisk sparer skillingerne og lader dalerne rulle.
Mine dalere ruller i år til haveredskaber, der gør arbejdet nemmere.
Ingeborg
Skrevet af: Doris Møller, 11. august 2023 kl. 7.40
Vi kan godt blive enige om alt det, der er forkert, og at den nødvendige forandring foregår alt for langsomt, hvis den overhovedet sker.
Men dengang det var galt med ozonlaget, da blev der da grebet ind, og brugen af de farlige ozonnedbrydende gasser blev stoppet, da konsekvenserne af brugen gik op for folk.
Mange har vel været såkaldte ”klimaskeptikere”, men nu må de da være blevet omvendt – nu, hvor alle disse ekstreme vejrforhold er taget til.
Det må da betyde, at der nu sker noget.
Jeg husker, at man i 1990’erne stod ret alene med ønsket om forandring. Jeg fokuserede især på transport af varer dengang. Men mange var ligeglade, for transport var billig. En fin sofa, som jeg så på i en forretning og overvejede at købe, viste sig at være produceret i Kina! Og derefter sejlet til Danmark! Ekspedienten i forretningen stod målløs, da jeg sagde nej tak til en sofa, der var lavet i Kina. Han forstod ingenting.
Men nu må det da være anderledes!
Skrevet af: Jakob B., 11. august 2023 kl. 21.57
Klimaproblemet kan ikke løses, blandt andet fordi danskerne vil forbruge for meget og er for ligeglade. For mange skåltaler og alt for lidt handling.
De er mere bange for landvindmøller, og hvordan de kan påvirke deres boligs herlighedsværdi. end de er for enorme flygtningestrømme, ekstremt vejr, epidemiske sygdomme, fattigdom og elendighed både nu og i stigende grad for de kommende generationer.
Skrevet af: Tine Horsum, 12. august 2023 kl. 3.46
Sålænge USA og Kina ikke vil gøre noget, så synes jeg, det ser sort ud!
At landene, der rummer Amazonas regnskoven, NU vil gøre noget, er jo godt. Men når jeg kigger på kortet, er der meget lidt og spredt regnskov tilbage, det ser sort ud! Her går alt til i kvæghold (Burgere!).
Så er der Sydøstasien, der fældes regnskov til oliepalmepantager, og den tredje art orangutang er nærmest ved at uddø, meget kort efter, den overhovedet er opdaget.
Men det handler jo ikke bare om pattedyr, men om insekter osv, de kan leve i små "øer", men hvis der er for få, så bliver der en genetisk "bottleneck"- og så er de ekstemt sårbare overfor miljøændringer/sygdom.
Herhjemme, kan man jo dårligt nok tåle ulve. Men små dyr, der ikke kan flyve/finde føde (biller! fx) uddør hurtigt, og vi opdager det ikke engang! De mangler partnere/føde.
Jeg er ikke optimistisk, selvom nogle få personer sår/planter planter til sommerfuglene.
Det er flere ÅR siden, jeg har set et pindsvin. De ligger ikke engang splattet ud på vejene mere...
Fra 12/8 kan man tælle pindsvin i DK, og indrapportere dem.
wwf.dk/kaemper-for/natur-i-danmark/pindsvin/tael-pindsvin/
Mvh
Tine
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.