Skrevet af: Helene Riis Nyvang, 27. juli 2023 kl. 20.38
Hej herinde.
Min mand og jeg plantede en ligusterhæk for 4 år siden, i forbindelse med køb af nyt hus. Vi har en okay stor grund, så vi har mange meter hæk. Vi oplever dog, at hækken ikke rigtig vokser som vi troede den skulle efter 4 år, og mange steder er hækken ligefrem tynd og ja, uden blade. Stort set alle hækplanterne har grønne blade, med sorte pletter på. Har læst og søgt svar mange steder, og er ved at blive utålmodig/frustreret over den hæk. Det skal lige nævnes, at vi har en lerholdig jord og da vi plantede hækken gravede vi en rande på 30 cm dyb og lagde jordkompost i bunden.
Er der nogle herinde som har nogle gode bud på hvad vi kan gøre?
Har læst at man med fordel kan klippe hækken helt ned, 20-30 cm., men det synes jeg er lidt drastisk, hvis vi kan løse det på anden vis.
DBH fra Helene R. Nyvang
Skrevet af: Søren Duun, 27. juli 2023 kl. 23.24
Hej Helene.
Jeg må give dig ret i at din hæk der lidt mystisk ud og at den burde være flottere på nuværende tidspunkt.
Men det der undrer mig er at i har gravet en rende på 30 cm og fyldt det med kompost. Hvem har givet jer det tips? . 30 cm er ikke meget til en hæk på 180 cm og hvis jorden er kompakt dur det slet ikke.
Man må under ingen omstændigheder plante direkte i kompost ( hvis altså det er det i har gjort) . Det er det alt for kraftig til. Planternes rødder bliver svidet og planterne hæmmes i væksten .
Der er ingen tvivl om at jorden hos jer er alt for kompakt, at planterne ikke får den nødvendige vand og næring. På nuværende tidspunkt skulle hække have været oppe i sin fulde højde...
Jeg er bange for at da man byggede jeres hus ikke fik grubbet jorden omkring huset, således at jorden kunne tilplantes med bl.a hækplanter. Hvordan er græsset hos jer? Står det vand på plænen?
Du skriver at man kan skærer hækken ned til 20-30 cm højde..hvorfor?
Hvis problemet er at din hæk ikke kan gro nu kan den hellere ikke gro bedre, hvis den skæres ned, så det må du endelig ikke gøre.
De sorte prikker på bladene er tegn på at din hæk er stresset og mistrives. Du kan eller skal ikke forsøge at bekæmpe det, men finde årsagen til at din hæk ikke vil vokse .
Skrevet af: Søren Duun, 27. juli 2023 kl. 23.32
Ps
Jeg fandt lige denne beskrivelse fra en salgsside og som jeg syntes giver et god beskrivelse af hvordan man skal plante en ligusterhæk
Plantning af ligusterhæk
Når du skal plante en ligusterhæk, skal du grave en rende, der er en meter bred og 30 cm dyb. Bor du et sted, hvor der er meget leret jord, bør du grave renden omkring 30 cm dybere. De nederste 30 cm bør du derefter fylde op med grus, så regnvand nemt kan blive ledt væk fra plantens rødder, så de ikke rådner.
Derefter sætter du planterne ned i renden. Der skal være tre planter per meter, hvis det er færdighæk, og fire til fem planter per meter, hvis det er barrodsplanter. Det er vigtigt, at du ikke bøjer rødderne, når du sætter dem ned. Er 30 cm ikke nok til, at rødderne ikke bliver bøjet, bør du grave renden lidt dybere.
Det nemmeste er, at du får en til at hjælpe dig, når du skal plante ligusterhæk. Når du har sat planten ned, har du nemlig en, der kan hjælpe dig med at holde planten, mens du skubber jorden på plads omkring den. Jorden bør gå så højt op, at den lige akkurat dækker rodhalsen. Når du er færdig med at plante, bør du vande din liguster grundigt.
Jord til ligusterhæk
Jorden er vigtig for, at din nye ligusterhæk kommer til at trives. Har du en tung lerjord eller en meget sandet jord, er det en god ide, at du investerer i en god hækjord. Det er en jordtype, der er særligt udviklet til hækplanter, så de får de næringsstoffer, som de har brug for.
Samtidig er jorden med til at gøre lerjorden lettere, mens den gør sandjorden lidt tungere. I begge tilfælde er det med til at gøre, at regnvandet ikke kommer til at løbe enten for langsomt eller for hurtigt igennem jorden.
Skrevet af: Helene Riis Nyvang, 28. juli 2023 kl. 8.17
Hej Søren.
Tusind tak for hurtig svar.
Jeg fik skrevet forkert, det var ikke kompost, men hækmuld/plantestarter og gødning (min mand fik mig lige korrigeret). Dengang læste vi os til, at man skulle grave en rande på 30 cm dyb, hvilket vi gjorde. Dog tog vi ikke forbehold for, at vores jord er meget lerholdigt og jorden har ikke været blandet op med grus/sand, ej heller luftet ved beplantning. Kan det mon være fejlen??
Der er dog flere steder hvor hækken står pænt, og vi har gjort præcis det samme. Så det er meget forvirrende! Men vores grund er også med niveau, og et af stederne hvor hækken er vokset sig pæn, er øverst på grunden, hvilket vi selv giver skylden for at vandet bedre løber derfra? Jeg har vedhæftet et billede hvor du kan se forskellen.
Kan læse mig til, at så længe der er grønne blade på en hækplante, så er hækken ikke død. Men jeg synes bare det er mærkeligt at der kun er blade på toppen af hækken og ikke resten af “kroppen”. Flere af hækplanternes stamme er også grøn, ligner alger?
Jeg har læst at man kan klippe sin hæk helt ned, hvis den er meget angrebet af f.eks svamp og eller hvis den er gået ud (måske mest hvis det er en gammel hæk). Så hos os giver det selvfølgelig ikke mening når hækken kun er 4 år gammel. Jeg giver dig ret i at vi skal finde ud af årsager, for ellers kan det være ligemeget at plante en ny mm.
Det er bare svært, når man ikke rigtig ved noget om hæk/have, at finde årsagen på egen hånd. Så måske man kan få en gartner ud, til at vurdere det?

Skrevet af: Søren Duun, 28. juli 2023 kl. 11.00
Hej Helene.
Hvis jorden er hård på det stykke, hvor hækken mistrives og vandet løber væk fra hækken, så den ikke får noget næring. Så gror den ikke. Selv om hækken har blade er der liv, men den trives ikke.
Jeg ville nok, til efteråret, grave hækken op og så se på hvordan at jorden er under den
Hvis den rende i har gravet er kompakt på det stykke hvor hækken ikke trives skal der evt drænes. Det gavner ikke hækken at rødderne ikke kan bevæge sig eller at der står stillestående vand i bunden af randen .
Jeg syntes ikke at du skal betale en gartner,, da du risikerer at han er fund af gode ideer og vil gerne sælge sin arbejdskraft.
Prøv selv at tage en spade og stikke den ned i nærheden af de hækplanter, der ikke trives. Hvis du ikke kan komme ret lang ned i jorden har du svaret. Jorden er for kompakt....
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. juli 2023 kl. 18.45
Det er desværre kun et gæt, men dog værd at prøve: prøv at lave nogle hulle med en greb omkring nogle planter.
I kunne også skabe et nyt miljø til ligusterens rødder ved at grave en dybere rende omkring 30 cm fra stammerne og fylde renden med grus, så rødderne vil søge derhen.
Med venlig hilsen - Ingeborg Hansen
Skrevet af: Helene Riis Nyvang, 28. juli 2023 kl. 21.54
Tusind Tak for gode råd og anbefalinger. Vi undersøger jordforholdet i det stykke hvor hækplanterne er dårligvoksende og kun med blade i toppen. Og så ender det nok med at vi fjerner hækplanterne til efteråret og forbedrer jorden og kommer grus/eller dræn i bunden og planter nye hække. Og så krydser vi alt hvad vi kan for at det vil lykkes 2 gang.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.