Læg kompostmaterialet ud i bede straks!

Så I Søren Vesters haveprogram i aftes?

Der var et besøg hos en haveejer, der ikke gør sig den ulejlighed at samle til bunke i en kompostbeholder. Han lægger alt ud i bedene med det samme. Så er man fri for en masse ulejlighed, og omdannelsen af materialet kan gå i gang med det samme på stedet, hvor det skal bruges!

Det er da smart! Men nok mest i køkkenhaver. Jeg vil i hvert fald ikke have kålstokke og gulerodsskræl mellem mine roser. Men gerne afklippet græs og i tørre perioder også afklip fra buske og hække.

Der var også besøg hos en tomatavler, der fordrede sine tomater med rå æg, bananskræl og kaffegrums. Søren Vester kopierede den metode. Lige lovligt smart efter min smag. Æg er mad!

Man skal huske at når man ligger haveaffald ud i sine bede beskytter det imod udvaskning af næringsstoffer, hvilket spiller et stor rolle for miljøet.
Men i en køkkenhave hvor man har brug for alle de organiske næringsstoffer man kan producere sker det at næringsstofferne bindes til det, der udlægges i bedene. Så hvis man ikke har et overskud vil man få mangelsymptomer

Jeg vil derfor foreslår at man ligger det organiske materiale ud i bedene om efteråret, hvor jorden stadig er varm og næringsstofferne er frit tilgængeligt og lade det ligge frem til man starter sin jordbehandling i køkkenhaven. Herefter vil jeg smide resten i komposten eller et andet sted i haven. Hvor det ikke skæmmer. Jeg ville hellere ikke lige rå æg eller kålplanter mv ,der i øvrigt kan tiltrække rotter...

Hej Søren Duun

Der er et par ting i dit indlæg, som forekommer uforståelige.

Personligt lægger jeg ret meget plantemateriale ud mellem planterne i min køkkenhave. Det er f.eks. afklip af lavendel, som jeg lægger mellem mine jordbærplanter i jordbærsæsonen, for jeg har ikke adgang til halm. Lavendelafklippet beskytter bærrene mod at rådne ved kontakt med den fugtige jord.

Jeg lægger også meget plantemateriale ud mellem planterne som jorddække til at beskytte jorden mod udtørring, når det er tørt.

Men du skriver, at næringsstofferne bindes til plantemateriale, der udlægges i bedene, og peger på en risiko for mangeltilstande.

Jeg ved, at træflis, der udlægges mellem planter, forbruger kvælstof, når det omdannes, hvilket kan give underskud af kvælstof til planterne i bedet. Er det dette fænomen, du tænker på? Men andre ting end træflis, f.eks. græsafklip må da give en næringsmæssig gevinst og ikke et underskud af næringsstoffer!

Og hvad mener du, når du skriver, at kålplanter tiltrækker rotter??? I gartnerier, hvor de dyrker mange forskellige slags kål, må der være et hav af rotter, hvis det skulle være sandt!

M.v.h.

Doris Møller

Hej Doris.

Ja mit indlæg gik lidt hurtigt og jeg fik ikke formuleret mig korrekt.
Men jeg sad og tænkte på at det var rå æg, der tiltrækker rotter, selvfølgelig ikke kålplanter, selvom rotter er altædende er det næppe det de spiser mest af
Hvis du lægger græs ud vil det hurtigt forsvinde og ikke bruge noget næring, da det er letomsætlig i jorden . Derimod vel alle træagtige organiske plante materialer bruge lidt næring til omsætningen,men man skal lægge rigtig meget ud for det kan ses på planterne i nærheden. Det er kvælstof, der forbruges.

Ok ;-)

Jeg tror nu alligevel, at vi er uenige om, i hvor høj grad plantemateriale, der bliver udlagt i bede, bidrager med næring til bedet. Jeg tror, at alt, der ikke er træagtigt, bidrager positivt! Og det var jo også pointen i haveudsendelsen: køkkenhaven hos manden, der ikke samlede til bunke, men lagde alt ud med det samme, groede vildt godt!

Retfærdigvis skal det siges, at de rå æg (sammen med bananskræl og kaffegrums) blev gravet ned i jorden ved plantning af tomatplanterne, og at det foregik inde i et drivhus. Jeg forestiller mig, at æggene hurtigt vil blive optaget i jorden og ikke udgøre nogen risiko i forbindelse med rotter. Men set fra mit synspunkt er det madspild at anvende æg som gødning!

Ups. De rå æg får mig til at tænke på at den tidligere ejer af vores hus, som kun var 1,5 år gammelt da vi købte det, inklusive grundmuret drivhus med glas, havde gravet et død pattegris ned sammen med en vinstok udenfor drivhuset. Vinstokken var ført ind i drivhuset.
Manden havde nok læst for meget, for det viste sig at vi skrottede drivhuset 2 sæsoner efter, tog glasset ud og satte brædder op langs ydervæggene. Som drivhus fik det alt for lidt lys: bygget for enden af vores garage mod nord, naboens garage 1 halv meter derfra i vestsiden, efterfulgt af høj hæk. Da jeg spurgte sælgeren, hvorfor drivhusets sokkel ikke var pudset, svarede han: " det er jo ingen altertavle". Den vending har vi selv ofte brugt efterfølgende, når noget ikke var perfekt :-)
Ingeborg
Ingeborg