Skrevet af: Ingeborg Hansen, 20. juni 2023 kl. 20.15
HAVENYT UGE 25: Haverne er flotte her lige før Sankt Hans, når hele haven er plantet og sået til. Der skal fortsat vandes godt de fleste steder, men så kan.......
Jeg blev faktisk lidt ked af at læse denne uges HAVENYT, for vi, der har fået 1 mm regn i hele tørkeperioden har bestemt ingen flotte haver. Mange " ÅBEN HAVE" arrangementer er også aflyste, fordi der ikke er noget flot at vise frem.
Om man vil vande er jo i høj grad et spørgsmål om økonomi. Det er jo ikke kun for sundhedens skyld folk dyrker spiselige ting i deres haver, men også af økonomiske grunde. Nogen er måske ligefrem nødt til det.
Jeg er glad for mit lille bed med krydderurter, men økonomisk hænger det ikke sammen, når 1000 l vand koster 65-75 kr.
Til gengæld burde haveejere som vander ikke belemres med en vandafledningsafgift, som jo skal betale for rensning af brugsvandet.
Min have klarer sig rimeligt med gul græsplæne - og det kun fordi vi har lerjord. Ligefrem flot som i regnfulde år er den ikke!
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.