Skrevet af: Ingeborg Hansen, 10. juni 2023 kl. 16.29
En virkelig miljøsviner står foran alle vores supermarkeder og andre steder.
Jeg skriver om millioner af slatne planter, importerede eller produceret i DK med store miljøomkostninger. Spagnum, gødning, varme og vand. Hertil kommer arbejdskraft og store transportomkostninger med yderligere miljøomkostninger.
Det er jo desværre ikke kun her i tørken at mange forretninger ikke har mulighed for at vande, men generelt har planterne et usselt liv. Direkte fra at blive plejet og nusset i drivhuse kommer de ud til en kummerlig tilværelse foran forretningerne.
STOP for salget disse steder og sælg planter hvor de hører hjemme. Nemlig på gartnerier og i blomsterbutikker og ikke på lossepladsen, for det er der de fleste plante ender.
Skrevet af: Søren Duun, 11. juni 2023 kl. 23.10
Hej Ingeborg.
Du røre ved et emne, som desværre ikke er så lige til hvis vi skal til og købe planter i den lokale planteskole, hvor der i øvrigt også er en masse spild. Tænk bare på de år ,hvor vi har haft en kold vinter og hvor planteskolen måtte kassere frostskadede planter. Dette skal dækkes af en stor fortjeneste senere hen.
Men ellers vil jeg give dig en smule ret. Jeg kan se i vores lokale Rema 1000 at der er godt gang i plantesalget og på trods af at disse planter ikke bliver passet synderlig meget, er det begrænset, hvad de smider ud af tørrede planter . Men noget ryger ud. Men så længe at de tjener penge på det og folk køber det stopper det ikke...
Ikke så lang væk fra mig ligger en engros planteskole, hvor jeg har et godt forhold til gartneren og vi får ofte en sludder.
Han fortalte mig at når han skal indkøbe planter til sin planteskole skal han give det samme som vi giver i diverse supermarkeder dvs ca 129'- kr for et frugttræ. Gartneren er nød til at lægge ca 30 procent oveni for at kunne tjene på det og for at kunne give en garanti til kunden om at alt er i den bedste orden. (Det oplever man ikke hos supermarkedet, hvor etiketterne kan være forkerte).
Det er ingen hemmelighed at han køber sine planter i Jylland, hvor der ligger nogle avler, der kan lave kvalitet træer, men at supermarked køber frugttræerne sydpå og ofte er det discount planter man får. Transport udgifter cer det samme om du køber lidt i Jylland eller meget sydpå.
Men det prisbevidste forbruger vælger ofte at gå til supermarkedet og ikke planteskolen, hvor han/hun her ville være med til at støtte at den grønne fag bliver i Danmark og meget andet godt...for ikke tale om skattekroner...
Du kan med andre ord ikke ændre holdning hos forbrugerne eller supermarkedernes ofte grådige markedsføring af planter. De ved jo godt at skader en gammel fag, men er ligeglade. De tænker kun på de varer de kan tjene penge på...også selvom de skulle kassere lidt.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. juni 2023 kl. 8.11
Hej Søren Duun
Jeg bor i en lille by med knap 3.000 beboere. Vi har en Coop365 og en ret ny Netto. Begge steder har de blomster i pallevis udenfor butikken. Kun Netto har en vandhane i nærheden. Planterne har ingen bakker, men står på de bare paller og kan ikke vandes.
Desværre sælges der også planter, der allerede er afgået ved visnedøden. Eksempel: store kuglebuksbom til 199 kr sættes ned til 30 kr. ..... der skal vist en del held til for at få dem vækket til live igen. I mine øjne lige så forkert at sælge som at sælge varer med overskreden dato :-).
Skrevet af: Tine Horsum, 13. juni 2023 kl. 22.42
Hos os (Bogense) har Rema, de bedste og mest vandede planter. Jeg har senest købt nogle anbefalet af DN (Naturfredningsforeningen), deres afskårne planter (buketter) er også passet godt, senest havde jeg en buket roser i næsten en måned!
Min lokale Netto er. ikke værd at skrive hjem om! Jeg har dog købt nedsatte planter (de skal hjem og stå i blød 1 24 timer), men generelt er de dårlige til at vande.
Jeg har faktisk mange gange, forladt den butik, med tanken om, at jeg ville søge et skånejob, som plantepasser! Men det er min fysik ikke til, jeg får lidt ondt i hjertet, når jeg ser mishandlede planter (eller dyr), men jeg kan ikke redde hele Verden.
Iøvrigt: Noget man ikke bør købe er: Julestjerner! De er fremdyrket, og kan kun transporteres ved +5 grader. Står de udenfor i frost/inde i varm butik- eller transporteres hjem i højere/lavere temperatur, så DØR de. Der kan man tale om spild!
Men på den anden side: Der er godt nok mange planteskoler her på Fyn, men de ligger bare så langt væk, at hvis man ikke har bil/køber via nettet (der skal man jo også finde frem til en troværdig planteskole), så supermarkedets planter er ikke altid dårlige.
Netto sælger da økologiske krydderurter/tomater.
Mvh
Tine
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.