Uønsket ukrudt/frø – hvorhen med det?

Hvad gør man med ukrudt/frø, som ikke kan komme på komposten? Vi kører ikke gerne til genbrugspladsen med den slags. Jeg tænker på tidselfrø, æbler med monilla og den slags.
Kan man smide det i en lukket kemikalietønde af den store blå slags med låg? Fylde vand på efterhånden og senere, når det hele er opløst vælte det ud ?
Ingeborg

Det var en mulighed, men det vil nok lugte temmelig kraftig når det senere udbredes i haven . Jeg ville nok kører det på genbrugspladsen, hvor deres komposterbart affald kommer op på en temperatur på ca 90 grader når processen kører...

Det er de færreste haveejere, der kan komme op på samme temperatur i deres kompost beholder. Alt form for plante sygdomme burde være ødelagt...

Selvom du lader det rådne i en beholder opnår du ikke samme temperatur....

Der er er vist ikke noget af det nævnte, der ville give anledning til større bekymringer i min have.

Jeg har nok noget tilgode, men jeg har endnu ikke mødt et sygt frugttræ, som ikke kunne give herlige frugter.
Nogle gange kan det nærmere se ud til at virke omvendt, at det fremmer udbyttet, at træet er lidt presset.
Mit gamle Victoria blommetræ er desværre gået ud i år, men det har også været skidt så længe, at flere mente, at det nok burde fældes allerede for 20 år siden.
Hos mig er humane frugttyve et langt større problem end fugle, insekter og plantesygdomme.

Grene kaster jeg på grendyngen, uanset om de måske fejler lidt.
Det samme kan jeg evt. gøre med et dårligt æble. Ellers lader jeg normalt blot frugterne ligge under træet til glæde for biodiversiteten.

De fleste uønskede planter kan også bare kastes på grendyngen.
Nogle frø vil nok spire i kanten, og selvom man slår græs tæt på grendyngen, så kan de evt. danne et flot grønt hegn rundt om den.

Hvis der kun er tale om lidt hyggelugning, så plejer jeg bare at kaste den uønskede plante ud på en græsgang, som bliver klippet.
Græsklipperen kan nærmest aflive alt.

Men da jeg bekæmpede rodknolde fra pileurt, valgte jeg alligevel afbrænding.

Det der kommer nærmest den farlighed, som der lægges op til, finder jeg nok i de vilde brombær, jeg samlede i vinter.
Dem har jeg spærret inde i en sort spand med en tung spand oveni, som står under skarp overvågning lige udenfor min dør.
Når det lader til at være totalt dødt om et års tid, så hælder jeg nok noget nyslået græs ned oveni og sætter dem under pres igen en tid.
Der er jo sådan set ikke noget, der haster, og jeg kan nøjes med at anvende komposten et sted, hvor jeg har området under observation.
På den måde kan det blive et lille interessant praktisk økologisk forsøg frem for en dummetur til genbrugspladsen. :-)

Jakob.

Jeg vil give dig ret i at man skal genbruge så meget af den grønne affald man producerer i haven og i det omfang man har mulighed for det. Men jeg vil ikke anbefale at man gemmer det grønne, hvis det er inficeret med sygdomme. Mange af de "grønne råd" der er givet af eksperterne her på Havenyt anbefaler at man enten spritter af når man beskærer eller brænder sygdomsbefægt grene fra træer og buske og ikke kompostere det . Problemet er bare at her hvor jeg og sikkert også hos Ingeborg er det ikke tilladt at brænde haveaffald af. Derfor har man overladt "problemet" til genbrugspladsen. Sådan som jeg bor er jeg glad for at det ikke er tilladt at afbrænde haveaffald for så kunne vi ikke være i haverne .
Hvis jeg boede ude på landet ville jeg ikke betænke mig et øjeblik mht afbrænding af sygt haveaffald.....Så må vi bare håbe at kommunerne bliver bedre til at levere den færdige kompost ud til borgerne og ikke som det er tilfældet her i Køge at man har en dag i april hvor borgerne kan hente kompost . Det batter ligesom ikke rigtigt og det er mit indtryk at rigtig mange borger gerne vil bruge den kommunale kompost, hvis den var mere tilgængelig...Så det er et grøn skridt på vejen .

Hvad man så ellers levere til genbrugspladsen må stå for ens egen samvittighed. Personlig gad jeg ikke ligge og slås med brombær skud. Dem jeg har haft røg på genbrugspladsen, da vi kom til skade når vi skulle håndtere dem .

Hej Søren
Som du nævner, har vi kun lov til at brænde haveaffald fra december til og med februar. Ikke lige den tid, hvor jeg har mest brug for det.da vi flyttede hertil for 50 år siden boede der jernbanefolk på begge sider af os. De startede tidligt om morgenen og havde fri tidligt på dagen og god tid til deres haver, som på det tidspunkt startede på bar mark, ligesom vores have. De fik fine køkkenhaver og det første de spurgte mig om var: “er din mand havemand?”……. Og det var og er han ikke! Deres haveaffald kom de af med ved at grave et dybt hul og smide alt affald ned i det. Var det fyldt, gravede de et nyt hul. Kompostering kendte de vist ikke noget til. De konkurrerede om de fineste køkkenhaver, de første kartofler osv. Jeg tror at de sled mange river op, for dengang skulle alt været revet fint altid. Tiderne har forandret sig!

Søren Duun - svar 3

Ja, der findes mange holdninger og filosofier omkring haver.
Jeg er også godt opmærksom på nogle af alle de udmærkede ekspertråd om plantesygdomme.
Der er nok heller ingen tvivl om, at jeg ville være ude af mig selv og gøre alt muligt, hvis jeg havde en frugtplantage med 100 Ingrid Marie æbletræer, som blev angrebet af monilia.
Hvis jeg mistede 30% af høsten på den konto, så ville det måske føre til konkurs.
Så det er altså bestemt ikke fordi jeg afviser anbefalingerne i deres regi.
I praksis har jeg blot ikke fundet dem påkrævet i mit økosystem.
Selvom jeg har givet monilia frit løb i 20 år, så bliver der alligevel rigeligt mange æbler til mig.

Jeg tror heller ikke, at jeg ville kunne udrydde sygdommen, selvom jeg gjorde en ihærdig indsats for det.
Min bedste chance er måske i virkeligheden at beholde alt det syge, så træerne danner modstandskraft og mit økosystem får de bedste betingelser for at arbejde med det og udvikle organismer, som kan bekæmpe det.

Jeg må indrømme, at jeg også er skeptisk overfor genbrugspladsen.
Organisk materiale har en værdi, og jeg vil da helst ikke bruge benzin og tid på at forære det væk.
Jeg vil heller ikke købe deres kompost, fordi jeg ikke har tillid til den. 90 grader fjerner f.eks. ikke tungmetaller og flere andre ting.
Jeg tænker også, at det måske kan gøre ondt langt værre for andre frugtavlere, hvis alle mulige hobbyfolk læsser deres syge svampe- og sporebefængte grene på anhængere og kører ud på landevejene og lufter dem i vinden.

Afbrænding har jeg kun brugt den ene gang med rødder fra pileurt. Det meste brændte jeg i mit fastbrændselsfyr.
Hvis jeg havde et helt pilekrat, som skulle aflives, så ville jeg måske også overveje afbrænding. Men det er min erfaring, at brombær helst skal tages mens de og tornene er små, når de skal udryddes.
Jeg fandt måske ti planter i vinter, og nogle af dem var mange meter lange, men da de blev presset sammen kunne de nemt være i en halv spand.
Jeg gravede også en større busk op engang. Da lagde jeg roden på græsplænen i solen i nogle uger til den var død og udtørret, og derefter lagde jeg den op på toppen af grendyngen, hvor jeg fortsat kunne holde øje med den.

Hvad så med tidsler, kører du også dem på genbrugspladsen.?
Det kunne jeg ikke drømme om, fordi de er god kompost.
Men også med dem kan jeg forestille mig anhængere på vej til pladsen, mens de trækker en lang hvid hale efter sig af tidselfrø til glæde for alle, der bor på vejene. ;-)

Vi har et stort areal med fældet skov hvor det nu vælter op med tidsler. Nu hvor der er så vådt er de relativt nemme at få op, og det jeg har gjort her den første tid er at kaste dem op på et grenhegn der omkranser stykket, logikken var at udtørre dem men gys - vil vinden så bare bære frø ind på stykket.
Har en erfaren sjæl et bud på det?
Ps: Har læst i tråden, og jeg er nok en af dem der helst vil beholde alt organisk affald på grunden og undgå kemi :)

Hej Dorte.

Hvis bare det er unge tidsler, uden frø, ville jeg trække alle dem op du orker og så lægge dem til tørre på en pressening. Efter nogle uger burde de være tørre, døde og kan komposteres.

Men du skal være klar over at tidsler har et voldsomt rodnet og at de tidsler du hiver op nu, også dukker op senere . Rodnettet er flere meter dybe, men det er den eneste økologiske bekæmpelse du kan bruge . Nogle har erfaring med at slå dem ned med fræser, græsslåmaskine og / eller buskrydder, men det skal gøres oftest i sæsonen.

Der ligger en tråd omhandlende bekæmpelse af tidsler
www.havenyt.dk/forum/fri_debat/13675.html

Dorte Lykke Holm sv-6

Når tidslerne ikke er gået i blomst, så kan du nok snart udtørre dem, så de dør, og der ikke sker mere med dem.

Men som det ser ud nu på billedet, så kan det ligne en håbløs kamp.
Det er jo nærmest et forberedt såbed for tidselfrø og andet ukrudt, der kommer flyvende langvejs fra.
Hvad tænker du at bruge jordstykket til.?
Måske kan du bare lade tidsler og det meste andet vokse til glæde for insekterne.?

Min erfaring er, at det bedste våben imod tidsler er et klippet bunddække af naturligt græs, som i forvejen gror godt lokalt.
Og det må ikke klippes for kort.
Mine græsplæner har flere gange været næsten helt hvide af tidselfrø, uden der er kommet een eneste tidsel ud af det.
Men sidste år gik det lidt galt på den ene plæne, fordi jeg klippede den for kort tidligt på året, og så kom der tørke.
Den dumhed begår jeg ikke igen.
Jeg kunne måske bare klippe dem ihjel med den rette taktik, men jeg valgte at bruge et par timer i efteråret på at skære dem lige under jordoverfladen, og så håber jeg, at græsset vil kvæle resterne nu i foråret. Om det virker, ved jeg ikke endnu. Det kan også være, at rodresterne deler sig i to, så jeg i stedet får dobbelt fornøjelse af dem. Økologiske eksperimenter er altid spændene, og jeg skal nok vinde, om ikke før, så når tidslerne dør af alderdom. ;-)

Det er også lidt tankevækkende, når man nu ved at de fleste havefolk påstår at de jo elsker naturen og at vi så samtidig fører en indædt kamp imod den på nogen områder.
Det er jo ikke natur vi vil ha', for natur er vel en skøn blanding af både det vi kalder ukrudt og så alt "krudtet" det vi ellers går og pusler om.
Ordet ukrudt kommer af tysk Unkraut = "ikke-urt".
Der findes da ikke smukkere syn end et helt solgult tæppe af blomtrende mælkebøtter, og de er for øvrigt nogen af de mest næringsrige planter som vi burde spise og værdsætte i stedet for at forbande dem.

Hej Gert.

Du har hel ret i at vi burde sidde og nyde naturens vidundere så længe den er her, og gerne med en kold øl, men jeg må støtte Dorthe og kan godt forstå at hun vil af med sine tidsler. Jeg har nogle ganske få i græsplænen og dem forbander jeg de få gange jeg træder på dem med bare tæer. Min græsplæne består af næsten alt andet end græs, men hønsene elsker det og når det for lov at blive højt dukker der en masse spændende blomster op og så er der gang i insekterne. Det siges at honning fra tidsler skulle være rigtig lækkert.

Hej Gert
Jeg kan da dele dine synspunkter, men vi har jo netop begrebet HAVE, som ikke er natur, men "dresseret" natur. :-)
God påske...... jeg har lige bestøvet mere end 100 ferskenblomster på mit espalier, som jeg beskar med totalt ukyndighed sidste år.
Ingeborg

Tusinde tak for svar - særlig dit Søren, der kom først, og hvis energi jeg brugte til at lempe mindst 1000 tidsler op af jorden.
Jeg valgte at tørre dem i vores krathegn. Det var let, og jeg færdiggjorde det i går. Da jeg stolt stod og betragtede værket der ikke længere var tidselgråt, ændrede perspektivet sig, og der, lige for min fod var små minitidsler i hobetal med mindst 15 cm lang rod. Men jeg er fortrøstningsfuld. Fordi det er så vådt er det let og derfor også lidt sjovt.
PS:
Stykket er så bart fordi der har været halvt udgåede grantræer samt ahorntræer på stykket. Der er blevet fældet sidste år til fordel for nødde- og kastanje træer der nu skal plantes ud af "kravlegården".
:) Dorte