VILD MED VILJE?

Hvis vi nu alle fulgte VILD MED VILJE opfordringen, ville Danmarks villaveje ikke være til at genkende. Offentlige arealer heller ikke.
Selvfølgelig er ideen god……. Med måde.
Ideen er næppe LAD STÅ TIL MED VILJE . Der skal jo være måde med alt.
Jeg kan ikke helt forstå argumentet for det FORFALD nogle knytter til begrebet VILD MED VILJE. Jeg har måske 20 % af min 1500 m2 grund VILD MED OMTANKE, kompostering, langt kvashegn, gamle træstammer, bunddække med gren- og græsafklip, vand i mange skåle og fuglefodring året rundt.
Vi har flere pindsvin, spætter der yngler og mindst 10 andre fuglearter, og desværre også mus og mosegrise. Jeg tvivler på at solsorte kan finde regnorme i høj vegetation.
Gad vide om kommunerne vil nedlægge deres PARK- og VEJVÆSEN , holde helt op med at beskære langs vejene, fjerne ukrudt fra fortovene osv.
Det er så fint med blomster langs markerne, men det undrer mig at de samme blomster er pløjet op året efter.

Så længe det vilde ikke gør skade på andet end Fru Hansens æstetiske sans, så tror jeg bare, at jeg vil se til og fryde mig over udviklingen. ;-)

I mit lokale supermarked havde de en sammenplantning til salg.
På den stod der: "Gør haven vildere" , og den kostede 50 kr.
Men så var der også både brændenælder og vild gulerod og meget andet. Jeg skulle nu ikke købe den, men jeg blev så glad for at se produktet, at jeg smilede hele vejen ind gennem butikken. :-)

Angående blomster langs markerne, så har jeg en ubehagelig mistanke om en dårlig effekt fra sprøjtemidler, så det måske næsten nærmere virker som en fælde for insekter end en hjælp.

Selv om man har en "Vild med vilje" have er man nødt til at lege stor græsæder måske endda elefant eller vildsvin ind imellem. Hvis ikke man styrer i den retning man ønsker, risikerer man at det hele vokser til i tidsler el.lign. Det kan være fint nok, hvis man kan vente til der kommer en naturlig balance, men det gør der jo ikke -foreløbig. Vi lever i en ubalance med for mange næringsstoffer og jeg er af den opfattelse at det ikke gavner biodiversiteten helt at lade stå til. Vi er nødt til at lege "dyr".

Jeg synes, det burde være tvunget at lave "Vild med vilje" tiltag i haver over en vis størrelse. Måske endda have et procentvis maximum for hvor meget kortklippe græsplæne man må have. Haverne og de kommunale - og borgerforeningsstyrede arealer heromkring er totale ørkner. Hvis ikke man er interesseret i at have have og kun vil have græs kan man få et frimærke at bo på. Sat på spidsen - det ved jeg godt.

I virkeligheden handler det ikke om hvad vi synes er pænt eller ikke pænt - men om at vi står i en biodiversitetskrise med masseuddøen , der kan true- næppe klodens- men vores efterkommeres livskvalitet og måske overlevelse. Jeg synes vi har et ansvar!

Jeg synes nu nok at jeg dyrker min have ansvarlig, selvom jeg har en klippet græsplæne, er der masser af biodiversitet.
Iøvrigt er det rigtigt at det de steder, hvor der årevis har været vild med vilje ofte er en meget ensartet bevoksning, hvor de een gang etablerede planter ikke levner plads til andre arter.
Sidste år var der sået mange forskellige blomster langs nogle indfaldsveje. I år er der kun morgenfruer. Hvor er mangfoldigheden blevet af?

En græsplæne giver faktisk føde til rigtig mange dyr. Lad mig nævne regnorme, solsorte, myrer, gåsebiller, forskellige larver, muldvarpe, mosegrise osv. Min græsplæne er i hvert tilfælde ikke et grønt sterilt tæppe. Det er her jeg møder mine to pindsvinepar og deres unger. Jeg kvier mig ved at anskaffe en robotklipper, for jeg har brug for og gavn af det afklippede græs.

Jeg forstår ikke, at det kan betegnes som forfald, når alting spirer og gror, så det er en fryd, endda helt uden gødning. :-)

Ofte vil jeg hellere se det som naturens generobring af et område, som mennesker måske aldrig burde have besat.
Dog sætter jeg gerne en hård grænse ved beskadigelse af fungerende bygninger og infrastruktur.

Men det vedligehold, man har, bør man efter min mening genoverveje, hvis det er en konstant arbejdskrævende kamp imod naturen.

Hvis jeg havde flere kræfter til dyrkning, så ville jeg satse på køkkenhaven.
Det er stort set det eneste sted, hvor jeg kan forsvare på den måde at mishandle jorden.

Jeg kan nok altid bruge flere planter til insekter, men pryd har jeg i forvejen rigeligt af fra naturen.
Se bare min haveindgang. Den bør vist snart omdøbes til en "veksel". ;-)

Men læg f.eks. mærke til havefliserne. De synker og græsset gror brutalt op i mellemrummene.
Det er da upraktisk og træls at vedligeholde.

Hvad skal jeg så gøre ved det.?

En brolægger kan grave dybt og lægge en masse sand og en dug og fliser, og så kan det holde i mange år igen.
Men det vil jo være meget bedre for natur, vildskab og pengepung, hvis jeg f.eks. erstatter hele terrassen med græs og kun en enkelt række trædefliser.
Det kan jeg spekulere på, mens den skønne natur udfolde sig.

Hov, jeg glemte billedet:

@Ingeborg Hansen

Læser jeg dig rigtigt, hvis jeg mener, at du får "kuller" af "uorden".?

Hvis ja, så skal du ikke tro, at jeg ikke kender det.
Der er to ting, der kan nedregulere det. Det ene er træthed, og det er den negative nedregulering.

Den positive nedregulering må være, at man ændrer sin definition på "uorden".
På den måde kan man nå sine mål og blive tilfreds med en mindre arbejdsindsats.

Nu kan det måske lyde som om, jeg prøver at gøre en dyd af nødvendigheden.
Men jeg tror, at de fleste, som holde af deres vilde haver, ind imellem kommer ud for, at de skal tage sig selv i at rydde for meget op. Det går lige så godt, og se så fint det bliver.
Vi har det nok alle i os.
Lugede jeg rent nogle steder i går, så kan jeg i dag dårligt slappe af og nyde andre tilsvarende steder, fordi det kører rundt i mit hoved, om der måske også skal luges.
Men generelt og alt andet lige må det være en rigtig tommelfingerregel, at jo mere jeg bøvler rundt med min prydhave, jo mere klima- og miljøskadeligt bliver det.
Og denne viden kan bruges som en særdeles effektiv bremse, hvis man vil.

Det er også typisk, at når jeg lige har fundet en balance, så kommer der nogen og spørger mig, om jeg ikke snart skal slå noget mere græs.
Og sådan er det økologiske haveliv nok bare. En uendelig strøm af praktisk spørgsmål og en evig kamp for at vælge den rigtige balance.

Som sagt har jeg hverken haft tid eller kræfter til haven i år.
Jeg har kun slået græsgange to gange.

På nedenstående billede kan man se et lille område udenfor min have.
Det var faktisk min mening, at det skulle have været klippet i foråret, og derfor har det været lidt af en torn i øjet på mig hele sommeren.
Men se nu, hvad der er sket.
Imellem tidslerne kan jeg tælle 1-2-3-4-FEM brombærplanter lig til at grave op og plante ud.! :-)

Værdien er måske 50 kr/stk, så det er 250 kr sparet.
Samtidigt har jeg sparet tid, benzin, dieselolie og maskinvedligehold for endnu flere 100 kr sedler.
Alt sammen penge, som jeg har sparet, og som samtidigt har sparet verden for skader på klima, miljø og råstofdepoter.
Jeg synes, at det er en god handel, og det er langt fra første gang, jeg har fået en positiv overraskelse ved at sætte naturen fri i en periode.