Forum

Jostesbær? Hvad er det?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 12. juni 2022 kl. 21.58

Jeg var i denne weekend ovre at besøge min søster. Om morgenen serverede hun marmelade af "Joystesbær" - eller rettere af 8 slags bær, da hendes veninde, som åbenbart gider at sylte (det gør min søster ikke, og det gør jeg faktiktisk heller ikke!)

Min søsters veninde synes, de der "Jostesbær" smager for syrligt, så derfor blev det til "8 bær- marmelade. Den smagte udmærket!

Hvilket bær kan det mon være, det er en krydsning af brombær- og det er ikke boysenbær.

Mvh
Tine

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 12. juni 2022 kl. 22.58

Jostabær også kaldet "solstik" er en krydsning indenfor ribs-slægten. Den beskrives populært som en krydsning mellem stikkelsbær og solbær, men er resultatet af et avlsprogram som også omfatter oregonstikkelsbær. Smagen af bærrene ligger et sted mellem stikkelsbær og solbær.

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 14. juni 2022 kl. 7.50

@S.Duun
Ved du om Jostabær er særlig udsat for stikkelsbærbladhveps? Opdagede i går at en busk er angrebet, så har været ude og samle larver.
Vi er flyttet fra vores store halvvilde have til en andelsbolig med mindre have i et "parcelhushavekvarter" = meget lidt biodiversitet.
Jeg har aldrig tidligere haft angreb på hverken stikkelsbær eller solbær. Jeg er især nervøs for angreb på solbærbuskene så overvejer at fjerne Jostabusken hvis den er særlig sårbar. Har ikke smagt bærrene endnu, men ser ud til den giver et stort udbytte.

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 14. juni 2022 kl. 10.23

Hej Lene
Jeg har både jostabær, stikkelsbær og nogle vildarter af stikkelsbær. Jeg har angreb af stikkelsbærbladhvepse hvert år på stikkelsbærene, men jeg har endnu aldrig set dem på josta.
Jeg synes iøvrigt at de smager mest solbær, men mildere. Jeg synes ikke de er sure, men de bliver sorte noget før de er modne. Hvis folk spiser dem der er de selvfølgelig sure. De er gode til is efter samme opskrift som solbæris.

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 14. juni 2022 kl. 21.35

Hej Claus. Tak for svar. Busken får lov at leve. Jeg fjerner de larver jeg ser - forhåbentlig nok til at den overlever. Det er lidt bagvendt når man ellers går rundt og håber på sommerfuglelarver og andet kryb - men i køkkenhaven er alt ikke tilladt.

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 14. juni 2022 kl. 22.27

Hej Lene.

Vores erfaringer med "solstik"var at den ikke ikke var værd at dyrke. Den var hos os sygdomsfri, let at formere, men ikke værd at spise. Temmelig sur og det skyldes nok som Claus også skriver at den blev plukket for tidligt .

Jeg har lavet en enkelt glas marmelade, men smagen er ikke som nogle hævder det en blanding i mellem solbær og stikkelsbær. Vi har begge slags og dem dyrker vi fremover. Solstik er derfor gravet op og fliser og endt sine dage på surbunds beder...

Min kone er rigtig glad for solbærsaft, så det satser vi som sagt på.

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 16. juni 2022 kl. 7.05

Busken skal under alle omstændigheder væk til efteråret, da den står dumt i køkkenhaven og skygger en del. Jeg har "kroget" en gren ned for at forsøge at tage en stikling, hvis bærrene nu er noget værd. Solbær- og brombærbuskene er nyplantede og giver ikke noget særlig udbytte i år, så må bruge de bær, jeg har. Er absolut mest til solbær!

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 16. juni 2022 kl. 12.58

Som Duun siger, så er den let at formere. Man kan bare tage stiklinger. Til efteråret klipper du grene som er lidt tykkere ned en kuglepen i stykker på 25-30 cm. Dem sætter du så i jorden så der lige rager 5 cm op. De skyder troligt til næste år og danner nye buske.
Jeg synes så absolut at bærene er anvendelige. Min største anke mod solstik er at den vokser vildt og voldsomt, men udbyttet af bær står ikke mål med væksten.

Nyt svar til emnet »Jostesbær? Hvad er det?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Jostesbær? Hvad er det?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider