Brandbæger

Jeg havde nogle i haven sidste år, men i år er der helt vildt mange almindelig brandbæger her på Nordfyn.

Det er lidt underligt, da der har været mange advarsler mod vild pastinak, som man jo ikke skal plukke. Den kan, ligesom brandbæger, give anled til noget øget fotosensibilitet (læs: man kan få grimme vabler, hvis man får saft på huden og sollys derpå).

Men brandbæger er nok som regel værst for kvæg og heste. Og nu: mennesker.

I Nordfyns kommune har de da trofast slået, så den vilde pastinak- og cikorierne, er væk. Men der er faktisk mange steder med brandbæger i år. Hvor kommer de så fra?

Nogen bud?

Jeg hiver mine op om lidt.

I øvrigt: Her på Fyn er "biodiversitet fint, bare det ikke er ukrudt", jae... citat fra Fyens Stifsttidende. Citat fra en, der brokkede sig over ukrudt omkring Langeskov Station.

Nvh
Tine

Brandbæger er hjemmehørende og vært forskellige insektlarver. Det er den eneste vært for blodplet, så vidt jeg har forstået. Derfor bør den ikke systematisk bekæmpes over alt, men selvfølgelig hvor der laves hø til dyr og hvor man generelt bekæmper ukrudt.
Er du sikker på det med fotosensibilitet? Jeg har kun hørt at den er farlig ved indtagelse.

Hej Tine Horsum

Almindelig brandbæger er ikke så stort et problem - den er en-årig og kan begrænses ved slåning når den har sat blomsterknop og inden den sætter blomst og frø.

Det er Engbrandbæger, som breder sig uønsket meget på nogen lokaliteter. Engbrandbæger er to- eller flerårig og meget villig til at sætte sideskud fra rodsystemet, hvis den hindres i at blomstre.

Den spirer udelukkende på meget lysåbne arealer eller på bar jord og det afspejles i Miljøstyrelsens forslag til kontrolmetoder:

*Undgå at skabe bar jord/huller i vegetationsdækket ved overgræsning, rydning mv. Frøene kræver bar jord/meget lys for at kunne spire.
*Fåregræsning (planten er dog også giftig for får i større mængder).
*Optrækning frarådes. Det har tidligere været anbefalet, men det er svært at få alle rodstykker med op. De der er tilbage vil vokse op som nye planter og dermed øge antallet.
*Slåning frarådes. Slåning stimulerer væksten af sideskud, og forlænger plantens levetid. Det afslåede kan give forgiftningsfare.

Så øvelsen må gå ud på at hjælpe de dækkende planter til bedre trivsel på brak-arealer, enge og langs grøfter.

Venlig hilsen
Lone

Min erfaring fra egen braklagt græsfold:

- de er IKKE afhængige af bar jord for at spire
- de landområder bekæmpes ved opgravning m greb eller blot trækkes op i fugtig jord

Havde stor invasion og fjerner nu 10 - 20 planter årligt på 1,5 Ha

Min erfaring fra egen braklagt græsfold:

- de er IKKE afhængige af bar jord for at spire
- de landområder bekæmpes ved opgravning m greb eller blot trækkes op i fugtig jord

Havde stor invasion og fjerner nu 10 - 20 planter årligt på 1,5 Ha

Du har ret Tom. Jeg har fundet 2 mærkelige planter i min græsplæne, der nærmest er blevet en urteplæne med tiden.
Hvilket bl. a er til store glæde for bier, humlebier og sommerfugle, da der også er masser af kløver (rød og hvid) heri. Men
det viste sig at de 2 planter var engbrandbærer, som er forvildet sig herind.

Hvordan de er kommet herind ved jeg ikke, men tror at de har været her i nogle år.
De tåler nemt at blive klippet ned og kommer trofast igen. Nu er de fjernet med rod, da vi var lidt i tvivl om de var giftige eller ej. Men skulle nok have lade dem være.