Skrevet af: Jannich Ibsen, 11. juli 2021 kl. 8.14
Hej,
Vi har lige lagt kakaoflis i et bed, i starten duftede det fantastisk af kakaopulver, men nu er det skiftet til at lugte meget muggent og hvis man fjerner de øverste skaller, så kommer der en hvid svampe agtig substans frem (se billede). Det lugter så meget at det ikke er rart at være i haven, og duften trænger ind i huset
Hvad er det og hvad kan være årsagen til dette?
Er dette sundhedsskadeligt for os?
Holder det op med med at lugte?
Skrevet af: Søren Duun, 11. juli 2021 kl. 12.11
Hej Jannich.
Kakaoflis mugner med tiden lige så snart det får vand. Kakaoflis er modsat træflis mere kvælstof holdigt og det gøre bl. a at fluer og andre insekter formere sig i det. Den hvide belægning er skimmelsvamp som du kan lugte og nu ved jeg ikke hvor tyk et lag du har udlagt, men Max 10 cm skulle være nok.
Skimmelsvampen kan være skadelig ved indåndingog er derfor ikke sund at gå i til daglig.
Hvis du har udlagt et tykkere lag ville jeg foreslå dig at fordele det over et større stykke jord.
Skrevet af: Jannich Ibsen, 11. juli 2021 kl. 12.31
Jeg har udlagt ca 5 cm over det hele.
Er det noget der går væk eller skal det egentlig helst fjernes?
Skrevet af: Søren Duun, 11. juli 2021 kl. 13.18
Ok så bør det ikke være noget problem. Men jeg ville ikke anbefale nogle at bruge kakaoflis, bl. a pga skimmel og fluer...og så pris.
Ok, der kommer også skimmelsvamp i almindelig træflis, så helt undgå det kan man ikke.
Når laget ikke er større kan du ikke rigtig gøre så meget. Begynder du at rode op i det ødelægger du "ukrudtsvirkningen". Så får du en masse ukrudt op i mellem.
Skrevet af: Søren Duun, 11. juli 2021 kl. 13.19
PS jeg ville lade det være...
Skrevet af: Tom Andersen, 11. juli 2021 kl. 14.42
Hvis du er nervøs for skimmel må du hellere undgå enhver løvskov :)
Det du ser, er det du ønskede at opnå:Levende, frugtbar jord. Det har intet med sundhedsfarlig skimmelsvamp i boliger at gøre!
Hvis det lugter inde i huset, må bedet være meget tæt på huset - luk vinduerne i et par dage eller tre. 5 cm, fugt og varme vil hurtigt være overstået....
Skrevet af: Søren Duun, 11. juli 2021 kl. 16.12
Tom.
Jeg googlede lige dette :
Er der et større omfang af skimmelsvampevækst i en bygning, kan der være risiko for allergilignende symptomer ved ophold i bygningen for særligt følsomme personer.
Jeg tror hellere ikke at den form for skimmelsvamp, der er i kakaoflis er særlig sund at indånde, hvis man er en særlig følsom person. Især ikke hvis kakaoflisen ligger i bede op ad vinduerne... Dermed ikke sagt at man ligefrem dør af den.
Skrevet af: Tom Andersen, 12. juli 2021 kl. 8.31
@Søren
Måske har du ret - men der er rigtig mange svampe og dem der giver de store problemer i fugtplagede boliger er en håndfuld arter.
Skimmelsvampe er overalt i naturen og personligt elsker jeg lugten af dem i skoven :)
Visse arbejdsmiljøforhold er det et reelt problem, f.eks. håndtering af flis og lign., hvor der anvendes specielle maskiner med overtryk i førehuse og specielle filtre på ventilationsanlægget.
Føler man ubehag, skal man da gøre noget ved det, men i det konkrete tilfælde tyder det på enten allergi/ angst eller en helt speciel og usædvanlig svamp i kakaoflisen.
Skrevet af: Michael Knudsen, 12. juli 2021 kl. 10.52
Hej Jannich
Som andre også skriver, så er det ganske normalt at Kakao-Flis danner skimmel, i starten efter udlægning.
Svampen forsvinder dog igen indenfor nogle uger alt efter klima osv.
Det er en ganske uskadelig skimmelsvamp - vi har fået den analyseret i England.
Du kan læse mere i brugsanvisningen her (linien helt i bunden), hvis det er den Originale Kakao-Flis du har brugt :-)
www.kakao-flis.dk/assets/Uploads/9fb4fc3ee4/Kakao-Flis-A4_infoseddel-brugsanvisning.pdf
Mvh. Michael
Kakao-flis ApS
Skrevet af: Søren Duun, 12. juli 2021 kl. 19.43
Hvis man skulle tro denne hjemmeside,
www.flisogskimmelsvampe.dk/ så er skimmelsvamp i henholdsvis træflis og kakao ikke hel uskadelig.
Jeg kan huske at for mange år siden, efter at have arbejdet og udlagt masser af flis, at Arbejdstilsynet forlangte at der blev båret maske fremover når man arbejdet med flis.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.