Skrevet af: Ingeborg Hansen, 3. juli 2021 kl. 22.16
Jeg var ikke klar over, hvor fælt det lugter. Så spørgsmålet er om jeg kan være bekendt at bruge det ved de roser, hvor vi og andre færdes, f.eks.langs fortovet i forhaven. Hvor længe stinker det?
Alternativt kunne jeg bruge den fortyndede gødning for at fremskynde komposteringen i mine kompostkasser?
Ingeborg
Skrevet af: Lone Brems, 4. juli 2021 kl. 8.10
Hej Ingeborg
Det behøver ikke at lugte fælt, når du spreder "nældevand" !
Kig Hervé Lognonné's artikel "Brændenældevand som gødning" fra Havenyt's arkiv igennem og find ud af, hvordan du kan ændre ved fremstillingsprocessen:
www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/goedning/1550.html
Hvis du følger hans metode behøver du ikke at bekymre dig om lugtgener efter udvanding.
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 4. juli 2021 kl. 8.51
Tak for svaret. Jeg havde læst om fermentering da det var for sent! Det er den almindelige metode jeg har brugt og spørger om, hvor længe det vil stinke efter brug.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 4. juli 2021 kl. 9.01
Jeg fik googlet mig frem til anvendelse af brændenældevand i komposten
www.information.dk/debat/2018/12/karen-syberg-knoklearbejde-lave-egen-kompost-goer
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 5. juli 2021 kl. 9.17
I en tysk video om fremstilling af brændenældegødning bruger manden 5 dl stenmel i blandingen for at dæmpe stanken. Er det noget vi er vidende om her i landet?
Ingeborg
Skrevet af: Lars Holt, 5. juli 2021 kl. 22.30
Jeg har forstået, at det er oxideringen, der er skyld i den dårlige luft. Hvis man holder det i en beholder med gærlås, skulle man undgå at det kommer til at lugte dårligt.
Skrevet af: Tom Andersen, 6. juli 2021 kl. 15.26
Brændenældevand laves korrekt uden adgang til ilt - det er en anaerob fermentering.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 6. juli 2021 kl. 17.33
Tak for svarene, som jeg desværre ikke kendte, fordi jeg har ladt nælderne rådne i en spand vand, sådan læst mig til … tror endda at det var i HAVENYT?
Til gengæld fik jeg set, at jeg til trods for at være så godt som fri dræbersnegle kunne kalde til sneglekomsammen ved brændenældespanden.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. juli 2021 kl. 13.53
GODT NYT,
Mit ildelugtende brændenældevand var på grund af min ringe forstand på det område allerede en lille uge gammelt inden den jeg lagde låg på i form af en større balje, som åbenbart gav tilpas mængde ilt adgang til suppen. I dag havde jeg til min overraskelse den fineste fermenterede suppe, som jeg straks fortyndede efter anvisningen og gødede mine roser med.
Tak for gode råd allesammen
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.