Skrevet af: Line Krüger, 14. juni 2021 kl. 20.48
Jeg har et figentræ. Brown Turkey. Det står ved en sydvendt mur og er vel 4-5 år efter hånden … iår er det frosset tilbage .. for første gang.. ikke et eneste blad men kan se det skyder nede fra. Betyder det at jeg skal skære hele “kronen” af så?
Skrevet af: Svend Høst, 14. juni 2021 kl. 21.08
Ja vi fik 3 nætter med 12, 13 og 14 minusgrader i februar , men vent lige og se om der ikke kommer nye skud , før du klipper ned til lige over det øverste skud .
Skrevet af: Line Krüger, 14. juni 2021 kl. 21.12
Så hvis ikke så nærmest fælder det? For der er kun skud helt nede ved jorden
Skrevet af: Tom Andersen, 14. juni 2021 kl. 22.16
Det er sådan det er med figen - lad være med at skære i den før du er 100% sikker på at den ikke bryder højere oppe. Ofte er det grene under 1 cm i diameter der dør og træet bryder 20 - 30 cn inde på topskudene / tilvæksten fra de seneste år. Vi har to figentræer på små 10 år, som også er frosset tilbage, men er ved at bryde nu. De er ca. 3 meter høje og stammen er ca 10 cm i diameter ved jorden. Træerne skyder hvert år rodskud, som dine, men dem fjerner jeg og bruger som stiklinger til venner og bekendte, da træerne giver rigtig godt med velsmagende figner.
Skrevet af: Doris Møller, 15. juni 2021 kl. 7.57
Mit figentræ, som jeg i øvrigt flyttede sidste forår, har også givet anledning til overvejelser. I Aarhus havde vi ned til 18 graders frost. Og længe havde træet ikke et eneste grønt skud. Træet har en stamme, der er på tykkelse med en overarm. Jeg ville være virkelig ked af at skulle kappe det af ved jordoverfladen. For hvornår bliver det så et rigtigt træ igen – et træ, der kan give en tiltrængt skygge?
Men nu er der faktisk kommet ret mange små blade og bladknopper. Ikke på alle grene, men det kunne faktisk se ud til, at træet er reddet!
I maj måned var der i lang tid kun 5 små bladknopper, men nu bryder de frem på træet overalt – dog undtagen de tyndeste grene.
Ja, Line Krüger, vent så længe som muligt, før du fælder træet! Og giv det evt. lidt vand. Måske er der tørt der ved husmuren. Man siger ganske vist at figner er nøjsomme. Men mit figentræ havde gavn af vand her i den tørre periode, kunne jeg se.
M.v.h.
Doris Møller
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.