Kompostering bør ikke at være svært!

Inden Ingeborg Hansen får et bommesislag over emneskiftet i en anden debattråd, vælger jeg at begynde en ny tråd.

Tom Andersen skriver i et indlæg, og jeg citerer:

(https://www.havenyt.dk/forum/fri_debat/21668.html, indlæg nr. 7)

”Hvis snerlerne gror videre efter ophold i din kompostbunke, gør du noget forkert.”

Jeg ved godt, at kompostering kan udvikles til en videnskab, og der kan læses bøger om det. Men jeg vil gerne plædere for at gøre kompostering nemt. For ellers risikerer vi, at folk ikke orker at kompostere. Og det ville være dumt. Det ville være spild af havens ressourcer og desuden benzinspild, hvis det hele bare bliver kørt på genbrugspladsen.

Naturen har selv kunnet finde ud af at kompostere i årtusinder! Derfor synes jeg ikke, at man skal begynde at kritisere folks måde at gøre tingene på. Der er ikke noget rigtigt og noget forkert.

Hvis temperaturen ikke bliver høj nok, er det vel klart, at snerlestumper kan gro videre efter ophold i kompostbunken. Men det må man så bare tage konsekvensen og lade være med at smide snerler på komposten. Men komposten kan da stadig være fin og overhovedet ikke forkert!

Min kompostbunke er aldrig varm. Men kompostormene får sig et godt måltid. Og den halvt omsatte kompost, som bliver lagt ud hvert efterår, uanset omsætningsgrad gør min lerholdige jord mere frugtbar.

Gør jeg noget forkert? Det synes jeg ikke. Og det gør Benedikte Rasmussen heller ikke!

M.v.h.

Doris Møller

@Doris
Jeg vil ikke gerne være personlig, så lad være med at nævne mig i din tråd, der handler om noget andet,end den tråd jeg startede.
Normalt ville man senere aldrig søge efter kompostering af snerler i en tråd der handler om at placere græsafklip i bunden af en ligusterhæk. Derfor reagerede jeg. Der skal en hel del mere til for at give mig noget så gammldags som et Bommesislag. God pinse!
Ingeborg

Beklager, Ingeborg Hansen, at jeg nævnte dit navn. Men det var jo netop af den grund, du nævner, at jeg skrev om emnet kompostering og snerler i denne nye tråd.

M.v.h.

Doris Møller

Doris.....Bommesislag er det jysk dialekt ? jeg måtte godt nok slå det op , man skal lære noget nyt hver dag , og det fik jeg gjort , forsat god pinse.........

Bommesislag er bare et gammelt ord. Jeg slog det også op, eftersom du, Svend Høst, spurte, om det var jysk. Og der står godt nok, at ordet anvendes mest i Jylland.

Og sådan kan en debattråd komme til at handle om noget andet, end det var meningen, at den skulle! Fejlen er min! Men sådan går det jo. Alt kan ikke gå efter forskrifterne – heller ikke kompostering!

M.v.h.

Doris Møller

En rigtig sat kompost passer sig selv, svært bliver det først når kompostkasserne/bunken skal stikkes om, sies osv. for mit vedkommende bliver det sidste år, hvor jeg påtager mig dette ret hårde arbejde, hvor det våde vejr de sidste måneder ikke har været nogen god medspiller.
Jeg har ingen køkkenhave, men bruger komposten i bede og det særlig fint sigtede i krukkejord og på dele af græsplænen som ligger i skygge og skal forkæles.
Jeg er lige blevet færdig med at tømme de 2m3 kompostkasser og det vil være en tilsnigelse at skrive at det var nemt!

Da EU nu har bestemt at vi skal sortere husholdningsaffald i restaffald og madaffald og kommunen stiller en affaldsspand til rådighed, der er alt for stor til vores husholdning og vi betaler for at de tømmer hver 14. Dag, hvor vi slet ikke vil bruge spandens rum til madaffald, fordi vi hidtil har komposteret alt og spiser den mad vi køber i stedet for at smide den ud, har jeg da i tværhed tænkt på at “vil de have grønt, skal de få grønt” og jeg bliver fri for at tømme den besværlige store grønne kompostbeholder.
Ingeborg

@Doris

Enig - kompost ER ikke vanskeligt. Jeg er, for mange år siden, holdt op med at gå op i kompostbunkens temperaturer og den største del af de 6 - 12 måneder min kompost ligger (ingen omstikninger) er den "kold".

Jeg minder blot om, at vegetative plantedele, som kan sætte rødder, skyde og vokse ikke er komposteret - se evt. definition på kompost.

Oplever man, at der er levedygtige plantedele i komposten man spreder, spreder man ikke kompost, men delvist nedbrudt plantemateriale, hvilket kun sker, hvis processen er udført forkert. I mit eget tilfælde, hvor jeg ikke omstikker bunken, "skræller" jeg de ydre lag (i min beholder indeholder toppen og fronten uomsat materiale) af ikke omsat materiale og bruger dem i den ny bunke. Brugte jeg dette, ikke omsatte materiale, er det jo indlysende, at noget måske kan være levende, f.eks. knolde og pælerødder. Samme situation er tilfældet, hvis man blot bruger bunken, før den er moden.

I køkkenhaven kan jeg snildt finde på at anvende ikke fuldt omsat kompost i sædskiftet, men ikke i aspargesbedet eller andre bede med flerårige kulturer - det er ligegyldigt om en mælkebøtte rod er levende og starter et nyt liv - der er i forvejen lugearbejde i køkkenhavens bed med énårige - det er der i alle køkkenhaver - hvert år!

I prydhaven, især i staudebede, er det noget skidt at bruge ikke omsat kompost - med mindre man ser lugearbejde som terapi og trænger til terapi.

Kompostering ER simpelt og omsat kompost indeholder IKKE levende plantemateriale, med sikkert spiredygtige frø i større eller mindre omfang.

God sommer :)

Det er nu ikke svært at lave varmkompostering.
Man skal blot samle materialet i en stor bunke, og når tid er, lægger man det lagvis med gødning mellem for hver 20-30 cm og vander i en ny bunke.

Det, jeg kritiserer, er denne opdeling i rigtigt og forkert.

Eksempler fra denne debattråd:

Ingeborg Hansen (i indlæg nr. 5): En RIGTIG sat kompost…”

Tom Andersen (i indlæg nr. 6):

”Oplever man, at der er levedygtigt plantemateriale i komposten, man spreder, spreder man ikke kompost, men derimod delvist nedbrudt plantemateriale, hvilket kun sker, hvis processen er udført FORKERT.”

Fremhævelserne er mine!

Som før skrevet, har naturen kunnet kompostere helt af sig selv i tusindvis af år. Ingen kommer og siger, at naturen udfører processen forkert.

Og ville du selv, Tom Andersen, som ifølge eget udsagn ikke mere varmkomposterer, sige, at du bærer dig forkert ad, når du komposterer?”

Det kan godt være, at det ikke er svært at varmkompostere, men det betyder ikke, at vi, der IKKE varmkomposterer, gør noget forkert.

M.v.h.

Doris Møller

Der er nu nogle ting, eller kald det regler, man må iagttage for at få en brugbar kompost, kold eller varm. Hvis jeg udelukkende fyldte græsafklip i mine kompostkasser, vil jeg ikke få kompost, men ensilage. Naturen komposterer i takt med årstiderne og i tynde lag, ikke i bunke, så der er en vis forskel!
Ingeborg

Dit eksempel er meget hypotetisk, Ingeborg Hansen. Ingen mennesker har KUN græsafklip at fylde på komposten. For det første lader mange (de fleste?) græsafklippet ligge på græsplænen – såkaldt bioklip. For det andet har de fleste noget hækafklip, planterester fra beskæring, samt alt det grønne køkkenaffald at fylde i. Eftersom der er mange forskellige slags, og materialet er tilgængeligt på forskellige tidspunkter, bliver det ganske automatisk blandet.

Jeg putter bare alt afklip og alt det grønne køkkenaffald i åbne kompostkasser. Jeg bekymrer mig ikke om at blande det eller stikke om. Halvtykke grene bliver dog kværnet og brugt som træflis på stier og kommer altså ikke i komposten. Vorherre sørger for, at indholdet af kasserne forbliver nogenlunde fugtigt.

Materialet når ikke at blive omdannet helt på en sæson, selv om kompostormene har travlt. Hvert år i november lægger jeg kompostkassernes indhold ud i visse bede. Køkkenhaven får et tykt lag og ligeledes hindbærbed og rabarberbed. Hvis der stadig er noget tilbage, får solbærbuskene også lige en portion, eller måske får prydbuske eller stauder lidt af det mest omdannede.

Jeg har to kompostkasser, og jeg bruger to korte november-eftermiddage på at tømme kompostkasserne. Arbejdet er selvfølgelig hårdt på de to eftermiddage, men så er der til gengæld heller ikke mere arbejde end det! Ingenting at køre gennem et sold. Jeg ejer ikke engang et sold!

Nå ja, når foråret kommer, så skal jeg jo lige rive den del af materialet, der ikke er blevet omsat, væk fra køkkenhaven, før jeg kan sætte kartofler og så. Men det er altså ikke besværligt. Det ikke-omsatte materiale ryger tilbage i kompostkasserne.

Jeg mener altså IKKE, at jeg gør noget forkert!

Mit ærinde er IKKE at kritisere dem, der bruger varmkompostering. Hvorfor skulle jeg gøre det? Det, jeg har noget imod, er denne stempling og opdeling i RIGTIGT og FORKERT!

M.v.h.

Doris Møller

@Doris
Lad os slå fast, at man kan kompostere på forskellig måde, at mængden af affald og dens beskaffenhed er yderst forskellig. Der er jo forskel på om jeg har græsafklip fra 800 m2 plæne eller fra 50m2 plæne. Øvrigt affald kan også variere fra have til have. Uden køkkenhave vil mit affald være af en anden beskaffenhed og bortset fra græsafklip mest bestå af grenafklip og tørre ting. Kværnede grene bringes ud straks.
Jeg må derfor pakke min kompost omhyggelig for at udnytte naturens kræfter bedst.
Jo, kompostering er en indviklet proces, hvor vi prøver at efterligne naturen på bedste vis. Det er helt forkert at dele det op i FORKERT OG RIGTIGT.
Jeg har tilstræbt varmkompostering, som godt kan gå i stå, hvorfor jeg må stikke om og starte forfra.
www.plantura.garden/gartentipps/gartenpraxis/richtig-kompostieren-tipps-tricks-rund-um-den-eigenen-kompost?
Ingeborg

Nå, det var da godt!

Uha tysk! Men jeg burde jo kunne læse det, især efter at jeg har brugt mange gode timer på at se de tyske serier Charité, Hotel Adlon og Pigerne fra Berlin. De serier kan virkelig anbefales.

Men … De første ord i dit link, Ingeborg Hansen, er ”Richtig kompostieren…” og så er jeg allerede stået af!

Vedrørende kompostering har jeg især interesseret mig for to ting:

1. Blandingsforholdet mellem kulstof og kvælstof. At der kommer den rette blanding, sikrer man sig ved f.eks. at tilføre papir, hvis der i en periode er meget grønt materiale. Kaffefilterposer og visne blade er ikke altid nok.

2. Mysteriet angående, hvor en del næringsstoffer bliver af! For umiddelbart skulle man jo tro, at mængden af grundstoffer i en have forbliver den samme, hvis alt bliver genbrugt. Man spiser ganske vist nogle afgrøder, og disse afgrøders grundstoffer forsvinder følgelig fra haven. Til gengæld køber man nogle planter og næringsmidler, og disse planter og desuden planterester fra næringsmidlerne, så som kålstokke og gulerodstop kommer ind i haven.

Så hvorfor sker der alligevel et tab af kvælstof?

Svaret er, at havens arbejdskraft i form af organismer, der omsætter materialet forbruger kvælstof. Kvælstof indgår i aminosyrer, der indgår i organismernes væv.

Ovenstående, synes jeg, er vigtig information. Ellers interesserer jeg mig ikke for at læse om kompostering. Beklager. Men andre er sikkert interesserede.

M.v.h.

Doris Møller

Doris, en kompostbunke taber en varierende mængde kvælstof til luften. Enten som ammoniak, lattergas eller dinitrogen (luftarten kvælstof). Er den ikke overdækket kan der også ske udvaskning.

Nem kompostering er bestemt en disciplin jeg også benytter mig af . Nemlig en 35 m lang kvas/kompostbunke langs vores skrænt til motorvejen . I bunden ligger grene fra vores 50 år gamle fældede grantræ og ovenpå alt det jeg ikke vil/kan have i min kompost. Det er nok den slags halvkomposteret materiale som andre kan bruge i køkkenhaven. Det JEG gerne vil have ud af mine kompostkasser er
En fin sigtet kompostjord til iblanding i krukker, gødning til mine andre bede med stauder og andet pynteligt. Det tager 2-3 år at opnå denne fine kompostjord og ikke så lidt arbejde. I år har min kompostvold ligget i 5-6 år, så den skal trædes ned i år.
Den store grønne kompostkasse til køkkenaffald tager kompostormene sig af, men den er hulens svær at tømme. Jeg rager komposten ud med min kultivator, som kan nå langt ind i den. Det burde være nemmere.

@
Brug oversættelsesknappen. Selvom det ofte er volapyk, giver oversættelse til dansk ikke så god mening som oversættelse til engelsk og måske derfra til dansk.
Ingeborg

Der er skrevet rigtig mange fine indlæg om kompostering her på HAVENYT. Skriv varmekompostering i søgefeltet. Som udgangspunkt er der Karna Mai’s fine indlæg med billeder.
Læs også gerne alle kommentarer til emnet.
Der er uendelig mange faktorer der spiller in ved kompostering.
Ingeborg

Ja, der findes virkelig meget at læse om kompostering – både her på Havenyt og i mange, mange bøger om emnet.

Jeg var især glad for at læse ”Velkommen i haven”, som er et særtryk af udgivelsen Haven, nr. 26, 1990, Det danske Haveselskab.

Jeg har ikke skriftet mere, men jeg tog nogle noter dengang:
Fra side 90:

”Man behøver strengt taget ikke gøre noget! Jordens bakterier og svampe og en mængde forskellige smådyr går straks i gang med at sønderdele grene, blade og gamle stængler, og efterhånden bliver affaldet til god muldjord, som kan bruges i haven til jordforbedring.”

Desuden følgende, som også er fra side 90:

”Affaldet indeholder for det meste al den næring, som planterne har optaget, mens de levede. Der burde således også være næring nok i affaldet til de organismer, som sønderdeler affaldet.
Men der er ikke altid kvælstof nok i materialet til en hurtig omsætning. Det kan forklares således:

Planterne har, foruden næringsstoffer fra jorden, optaget en betydelig mængde kulstof fra luften, og af dette kulstof dannet kulhydrater (sukker, cellulose m.m.), som ikke indeholder kvælstof. Bakterier, svampe og smådyr indeholder betydelige mængder protein, som indeholder kvælstof. Derfor vil det ofte være kvælstofmængden i bunken, der bestemmer, hvor mange organismer man kan få i arbejde. Og derfor kan tilsætning af en smule kvælstofgødning øge arbejdsstyrken og dermed også den hastighed, hvormed omsætningen kan ske.”

Mere behøver man strengt taget ikke at vide. Materialet i kompostbunken bliver blandet, hvis man putter det på i den rækkefølge, det bliver tilgængeligt.

M.v.h.

Doris Møller

Teoretisk helt ok, men 7 trillebørfulde græs fra i dag og det samme hver 4. - 5. Dag kan ikke håndteres på denne måde.
Ingeborg