Forum

Kogt hønsekød og…?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 19. maj 2021 kl. 9.55

Hvis man gerne vil spise økologisk bæredygtigt, men ikke kan undvære kød, så er det bedre at spise kyllinge- og hønsekød end kød fra f.eks. gris eller okse.

Og koger man først suppe på kødet frem for at stege det, så kan det være ganske imponerende så mange måltider, man kan få ud af en kylling eller en høne.

Når man har kogt og spist suppen med masser af herlige suppeurter, så står man stadig tilbage med kødet. Af det kan man lave høns i asparges og bruge det som tarteletfyld, eller man kan lave høns i flødepebberrod og spise det med kartofler til.

Man kan også lave flere andre ting:
www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/kategorier-3.php?id=11160

Men hvad mon økologiske havefolk foretrækker, og hvordan kombinerer de kogt hønsekød med gode sager fra haven.?

Jeg søger inspiration, og da jeg selv er kokken, så skal det helst være meget nemme og hurtige opskrifter.
På forhånd tak for alle forslag. :-)

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 19. maj 2021 kl. 17.40

Der er en vis mængde energi i en høne. Uanset, hvordan du tilbereder den, får du ikke mere mad ud af den.
Men du kan bruge smagen både til suppe, kødret eller fyld.
Du kan spise hønsekødet som hovedingrediens, eller du kan fortynde det med rigtig mange eller rigtig, rigtig mange grøntsager.
Se, hvad der er i haven på det tidspunkt, hvor du har en kogt høne.

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 19. maj 2021 kl. 20.06

Bliver du træt af kylling kan man noget lignende med en hamburgerryg.
Kogt hamburgerryg
Kørvelsuppe på kogevandet
Skiver på brød
Toast
Topping til en pizza.

Men som Lars siger, så er der jo en bestemt mængde kalorier i råvaren så fokus må være at undgå spild.

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 20. maj 2021 kl. 9.42

Hvis det handler om at få energi, så vil det nok være mere effektivt at spise nogle flere kartofler med smør.
Hamburgerryg kan selvfølgelig ikke bruges, når emnet handler om opskrifter, hvor kødet består af kogt kylling.

Det tiltaler mig at anvende grøntsager direkte fra haven, men lad det ikke begrænse forslag til opskrifter. Der er nok også behov for mejeriprodukter til at modvirke tørheden i kødet, og det er også ok med mig.
Hvis det skal være nu og strikt direkte fra min have, så må ingredienserne til tilbehøret nok blive rabarber, brændenælder, skvalderkål, mælkebøtteblade, mynte. Men hrmpf... det bliver vist nærmere et spændende eksperiment end et lækkert måltid.?

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 20. maj 2021 kl. 17.15

Hvis du har mælkebøtteblade, har du vel også mælkebøtterødder.
Jeg skal have kogt høne på søndag, og da vil der komme grøntsager og vin fra haven i (vinen er plukket for to år siden!). Mejeriprodukter er udelukket pga. allergi.
Tilbehøret har vi ikke drøftet endnu, men ud over, hvad du har nævnt, er der hos os desuden asparges, pastinak, jordskokker og hvidløg der gror ude i jorden. Sammen med mælkebøtterødder kan det blive til stegte eller bagte rodfrugter.
Dyrket salat (herunder vårsalat) til at supplere de vilde blade kan også lade sig gøre. Og krydderurterne er på banen.
Den ene af vores gæster er allergisk over for mange ting, så sovsen bliver muligvis lavet af tørrede ærter (efter udblødning og kogning) samt blendede brændenældeblade, skvalderkål, hvidløg mm.
Måske kan der høstes de første frilandskartofler, men det ser vi først søndag morgen.

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 20. maj 2021 kl. 19.32

Her til aften har jeg fået en såkaldt måltidssalat, altså en salat, der mætter så meget, at man kan klare sig med den – evt. suppleret med en dessert eller en god ost.

En af ingredienserne i salaten var terninger af brystkød fra stegt kylling. Hvad enten det er kylling eller høne, så har du ret, Jakob B: især det ellers lækre brystkød kan godt være lidt tørt. Så derfor må der være en god dressing.

Fordelen ved at anvende kyllingekød eller hønsekød i en mættende salat er, at der faktisk kun behøves en ganske lille mængde kød til en stor portion grønsager. Det smager stadigvæk af fugl,

Jeg bruger altid olie-eddikedressing med fransk sennep og hvidløg. Hjemmebagt brød dertil.

Ting, der passer sammen med kylling i salaten: Kogte kikærter, optøede frosne majs, rå revet rødbede, letkogte broccoli, og hvad man ellers har.

Jeg portionsanretter salaten, og jeg synes, at det lækreste er, hvis man undlader at blande det hele sammen, men laver en lille bunke af hver ting for sig. Det kan jeg bedst lide.

M.v.h.

Doris Møller

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Andersen, 22. maj 2021 kl. 8.39

Hej.
Jeg lavede kylling i karry forleden.
Jeg købte 2 kyllinger så jeg kan fryse portioner ned.
Altid god mad på frys. Så er det bare at koge ris.

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 24. maj 2021 kl. 16.42

Jeg hader kogt høne! (Dette er muligvis en traumatisk følge af, at jeg en overgang måtte fodre nogle sygdomsramte katte med kogt kylling og ris over længere perioder. Det stinker!).

Og hønsekød i tarteletter- føj for den. Trevlet og.. Konsistensen er bare- ad!

Men jeg må indrømme, at jeg er superkræsen.

I dag vil man sige sensitiv, men på den anden side, så kom min mor let til at kaste op, hvis der var brusk i kødet. Det gør jeg også, hvis konsistensen føles forkert/det lugter/smager- underligt. Så.

Mvh
Tine

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 24. maj 2021 kl. 16.49

Vores kylling var vist i orden. Gæsterne spiste i hvert fald en del mere, end vi havde forventet, så jeg må finde på suppleringer i dag.

Nyt svar til emnet »Kogt hønsekød og…?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Kogt hønsekød og…?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider