Skrevet af: Ingeborg Hansen, 25. marts 2021 kl. 17.09
Hej
Jeg har været så dum at købe 4 krukker med udsparringer. Det skulle se så godt ud med blomster - men det var noget rigtigt skidt. Krukkerne kan ikke vandes uden at vandet løber ud af hullerne. Medmindre jeg bare vil sætte dem til pynt i en afkrog af haven, efterlyser jeg en ide til, hvordan jeg forhindrer vandet i at løbe ud af hullerne, og stadigvæk have planter i hullerne.
Ingeborg (Tumpe)
Skrevet af: James F., 25. marts 2021 kl. 20.12
Bor huller i et stykke nedløbsrør. Længden måske 3/4 af krukkens højde, sæt røret i krukken og vand i røret.
Skrevet af: Lars Holt, 25. marts 2021 kl. 20.23
Et 50 mm drænrør eller et 40 mm afløbsrør tror jeg vil passe bedre i størrelse.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. marts 2021 kl. 16.13
Hej og tak for svaret. Jeg har googlet videre på svarene og er nu i tvivl om der skal jord i røret eller om det skal være tomt og fri for jord. Den ene metode vil give langsom vanding i hele rørets længde, mens det tomme rør vil give mest vand i bunden af min krukke. Er jeg helt gal på den?
Ingeborg
Skrevet af: Lars Holt, 30. marts 2021 kl. 20.01
Det er helt rigtigt forstået. Vanding i bunden af krukken er normalt det ønskelige, det svarer til vanding i underskålen. Det er der nede rødderne helst skal være.
Du kan muligvis putte lidt jord i røret i bunden, men du skal ikke fylde det.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. marts 2021 kl. 20.07
Mange tak for svaret - det er helt utroligt med alle de havespørgsmål jeg stadigvæk har efter 55 år med have :-)
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.