Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. november 2020 kl. 9.43
Hej
Hvordan skærer vi ned på det enorme forbrug af plastik til urtepotter og tilhørende bakker? Skal det i det hele taget være plastik ?
Der rulles også kilometervis af afdækningsmateriale og net ud over de danske afgrøder. De skal beskytte mod vin og vejr og insektangreb. Samtidig frigøres tonsvis af microplastik, som ender i ?..?
Det er måske på tide at vi stopper med fiberdug for at redde familiens gulerødder?
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. november 2020 kl. 9.47
Ups... jeg siger nejtak til at få sluset vores juletræ ind i et plastiknet, selvom det er mere bøvlet at transportere. Regn lige ud, hvor mange kilometer juletræsnet der er det rene plastikspild.
Plastik er et olieprodukt.
Ingeborg
Skrevet af: Claus K Madsen, 28. november 2020 kl. 13.09
Det er altid svært at erstatte plastik. Man kommer så let fra asken til ilden. Enten materialer som glas, metal og keramik som er energitunge i fremstilling og transport eller også sammensatte materialer som er vanskelige at genanvende og måske indeholder nye problemstoffer.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. november 2020 kl. 14.32
Det har du så evig ret i, men hvad gjorde vi før plastikkens indtog? Svaret er nok nærliggende: da havde vi ikke det enorme forbrug af eengangsting.
Jeg ved godt at urtepotter vil kunne genbruges til nye urtepotter et antal gange, hvis ikke uendeligt. Det er jo et enormt antal jeg smider til genbrug hvert år. Jeg samler sammen og når jeg tømmer sidste regntønde, bliver de alle vaskede før jeg smider dem til genbrug.
Genbrug kunne i dette tilfælde jo sagtens betyde det i ordets bogstavelige forstand: at de bliver genbrugt i gartnerier.
Men hov: det går jo ikke, der kunne være sygdomskim i potterne.
Så der må et andet materiale til, som ikke belaster omverdenen og som kunne komposteres. Jeg tænker på et materiale som de
Nedbrydelige plastposer.
Vi har en butik i Fredericia, som altid har knaldbillige planter. Med lidt kyndige øjne kan jeg godt se, hvorfor prisen er lav. Enten er gartneriet kommet for tidligt eller for sent med planterne, vejret har været ugunstigt for salg, planterne har haft for lidt plads osv.
Der er også stort spild i den branche, der har brugt reserver til opvarmning, transport osv. Det piner mig altid lidt at se så mange planter + potter gå til spilde.
Ingeborg
Skrevet af: Doris Møller, 28. november 2020 kl. 19.47
Opfindere er i gang med at finde erstatninger for plast. Jeg har googlet ”bioplast” og f.eks. fundet dette:
naturgeografiportalen.gyldendal.dk/problemstillinger/plastik/plastikalderen/kapitler/bioplast-et-baeredygtigt-alternativ-til-traditionel-plastM.v.h.
Doris Møller
Skrevet af: Doris Møller, 28. november 2020 kl. 19.52
Der gik vist kludder i mit link. Jeg prøver igen:
Opfindere er i gang med at finde erstatninger for plast. Jeg har googlet på ”bioplast” og f.eks. fundet dette:
naturgeografiportalen.gyldendal.dk/problemstillinger/plastik/plastikalderen/kapitler/bioplast-et-baeredygtigt-alternativ-til-traditionel-plast
Skrevet af: Søren Duun, 28. november 2020 kl. 21.10
Jeg havde nogle bioplastposer, som var fremstillet af majs og kartofler, men som ikke kunne tåle fugt for så gik de i opløsning. Jeg tror at det er bedre med nogle kraftige papirsposer, der evt kan genbruges. Samme system som man har i USA. Hvor kraftige papirsposer bruge til indpakning af diverse madvarer, som man indkøber i supermarkedet.
Skrevet af: Claus K Madsen, 29. november 2020 kl. 9.59
Hverken papir eller (let) biologisk nedbrydeligt plast kan vel bruges til potter i handel og erhverv. De skal jo kunne holde.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 29. november 2020 kl. 10.19
Vores søn har sommerhus i Kalundborg Kommune, hvortil de får udleveret bioposer til det grønne. Poserne er fremstillet af/med majs. Jeg nuppede et par stykker for at se, hvordan de ville klare sig i vores grønne lukkede komposttønde. Der gik meget lang tid, før de var forsvundet. Næsten 6 mdr.
Hvis man tidligere brugte røde lerurtepotter til salgsplanter, har det bestemt ikke været omkostningsfrit for miljøet. Til gengæld tror jeg heller ikke at der var så mange planter til så uhørt billige priser på markedet. Det er de kæmpestore gartnerier, der har det store sforbrug og spild.
Gartnerierne har jo svært ved at spå om vejret, ikke deres indendørs, men hvornår det bliver tid for os købere at plante ud. Det har vist givet store overraskelser i år. Gartnerierne har planterne klare til salg, deres næste produktion er planlagt, men pladsen mangler og så ryger det første hold ud til spotpriser.
Sådan er min erfaring desværre.
Ingeborg
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 29. november 2020 kl. 14.21
Nu er plast jo ikke bare plast, og netop plastpotter PP og pottebakker PS er jo særdeles velegnet til at bruge igen og igen. Så mon ikke der er meget mere at hente andre steder.
Hvor mange millioner af de farvestrålende plastposer der dagligt hives op på supermarkedernes kassebånd tror i bliver genbrugt i særlig stort omfang ? Måske i bedste fald som affaldspose 1 gang inden de ryger til forbrænding. Og jeg gætter på, at de er en af butikkernes mest omsatte varer, så de har måske ikke så stor interesse i at udfase dem (Der er jo penge i lortet, som man siger)
Er det butikkernes ansvar, eller er det dit og mit ansvar ?
I øvrigt så har jeg brugt langt de fleste af mine plastpotter i mange år til at starte alle mulige udplantningsplanter.
Og når det så skal være, så har netop PP og PS plast noget af det højeste energiindhold som udnyttes ved forbrænding.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 29. november 2020 kl. 16.12
Det kunne aldrig falde mig ind at købe en plastpose i butikkerne. Desværrre måtte jeg en overgang bide i det sure æble, da vores FAKTA i starten af Coronatiden bragte varer ud efter bestilling. De var i plastposer til 4,85 kr stk. jeg havde hellere betalt for leveringen og så fået varerne i en af de mange papkasser de får leveret varer i. Men det ville måske ikke være så rigtigt i forhold tol håndtering af virus.
I det hele taget har jeg srlv kurve med når vi handler, gider kke FAKTAS beskidte håndtag på indkøbsvognene.
Urtepotterne kan jeg kke genbruge, fordi jeg er stoppet med såning og stiklinger, fordi jeg er gået over til planter der kommer igen år efter år.
Ingeborg
Skrevet af: Iben H., 30. november 2020 kl. 8.55
Det er en spændende diskussion, hvad vi stiller op med plastik.
Det er ikke så sort/hvidt. En del plastik bidrager positivt. F.eks. holder nogle madvarer sig længere, når de er pakket ind i plastik, og så undgår man jo madspild. Mens andet plastik er helt overflødigt. F.eks. plastikpose om bananer, som nu heldigvis er erstattet med et stykke kraftigt tape.
Problemet er blandt andet, at der er rigtig mange forskellige typer plastik, og at det derfor er svært at lave et godt system til genbrug af plastik.
Samvirke har en god artikel om det her: samvirke.dk/artikler/baggrund-er-plastik-ond-grusom-eller-vidunderlig
Skrevet af: Jakob B., 2. december 2020 kl. 21.57
Jeg må sige, at jeg er lidt overrasket over, hvor meget det faktisk drejer sig om:
naturgeografiportalen.gyldendal.dk/problemstillinger/plastik/plastikalderen/kapitler/plastikprognoser-for-fremtiden
-----
I dag fremstilles over 90 % plastik fra råolie, hvilket betyder, at ca. 6 % af det globale olieforbrug går til fremstilling af plastik.
-----
Det er så meget, at det også kommer klimapolitikken ved. Og i den sammenhæng hjælper det ikke en disse at juble over et genbrugsfirma, som kan transformere plastik om til marinediesel.
Generelt ser jeg ikke det store håb i genbrug af plastik, fordi det oftest bliver downcyklet til ringere og ringere kvalitet, indtil det ender samme sted... som affald.
De sorte mørtelspande har været meget udskældt som urtepotter, og jeg tror heller ikke, at de er gode til fødevarer, men i denne sammenhæng har de den fordel, at de er meget mere holdbare end almindelige urtepotter.
Man bør nok også tænke sig godt om, før man jubler over majs til plastik. Det er i forvejen gigantiske naturarealer, som er blevet ryddet for at give plads til landbrugsafgrøder, som f.eks. majs.
Her også et interessant link om mikroplast:
kemi.taenk.dk/bliv-klogere/mikroplastik-saadan-undgaar-du-det-i-indkoebskurven
Før vi dropper urtepotter i plastik, så bør vi måske i højere grad øve os på at spytte tandpasta ud i skraldespanden, lade bilen stå og vælge maling med miljøomhu.
Ønsker man at begrænse forbruget af almindelige urtepotter, så kan man evt. overveje at købe færre af dem og i stedet interessere sig mere for at bytte frø.
Det er meget populært at sige det med blomster, men jeg vil gerne betakke mig. Jeg ønsker kun noget i urtepotter, som jeg selv kan plante ud og dyrke mange år frem. På den konto har jeg de sidste 2 år slæbt under 10 stk urtepotter til huse. Uden intention om at diskriminere, så tror jeg, at blomster og urtepottefråseri mest er en pigeting. ;-)
Skrevet af: Jakob B., 3. december 2020 kl. 13.50
Emnet er nærmest bundløst..
Mange bliver glade, når de ser, at affaldsplastik bliver genbrugt til fremstilling af tøj.
De fleste kender nok f.eks. fleecetrøjer, og mange har brugt dem i haven, fordi de er billige og behagelige.
da.wikipedia.org/wiki/Fleece
Men:
30% af alt plastik i havet stammer fra tøj, siger Signe Molde:
www.dr.dk/drtv/se/signe-molde-paa-udebane_-hos-modebranchen_220762
Skrevet af: Tine Horsum, 17. december 2020 kl. 23.10
Min gamle far kom i barkurne, dvs hans aske gjorde, og det må være 26 år siden nu. Det var kirkegårdens politik (Asminderød kirke i Fredensborg), og den ville have glædet min meget naturglade far, om han havde vist det.
Det der bioplast har også været up- and comming længe (15 år mindst), men udover nogle sække til kompostaffald, har jeg ikke rigtig set noget til salg, der var vidt udbredt og billigt!
Nu tænker jeg, at man måske kunne lave fx urtepotter i diverse plantefibre, jeg har da i efteråret købt tulipanløg i noget, der ligner æggebakkepap, og der skal bakken graves ned. Men problemet er nok, at materialet vil suge vand for hurtigt, og det er fint hos forbrugeren- men nok ikke hos producenten.
Man kan også selv lave spirepotter i avispapir.
Meget af det, jeg har set, er desuden baseret på majs. Det er også noget problematisk i mine øjne for, det majs, der dyrkes på mine kanter, bliver kværnet helt og aldeles (det meste af planten) til "ensilage" (ved ikke om navnet er korrekt?!), og så meget sukkermajs dyrker vi vel heller ikke i DK, så der er nok til at lave bioplast af det?
Jeg har godt nok en del poser baseret på roeaffald, men der er stadig plast i dem. Og genbrugsplastposer bruger jeg en del af. Igen: hvor kommer plasten fra?
Nu kan jeg sortere plast fra til genbrug. MEN: Jeg er meget i tvivl om, hvilke typer plast, det drejer sig om. Og bliver det så genbrugt?!
Indtil videre genbruger jeg plastpotterne selv, hvis jeg kan. Og de gør heller ikke skade, når de bare står til opbevaring i haveskuret. De kan heldigvis stables.
Jeg bruger ikke plast i haven, for jeg har fjernet flere tons skidt og møg fra den, og det har ikke været billigt at få gjort!
Mvh
Tine
PS: Under Brombærkrig 3, har jeg, guddødemig!!, opdaget et sted med nedgravede asbestplader. Jeg troede ellers, der var styr på det. Men her gravede jeg så brombærrødder op- og der lå noget. Rottesikring sikkert... (RASENDE smiley her).
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 18. december 2020 kl. 0.09
Jeg kunne forestille mig at urtepotter af plast blev genbrugte. Jeg ved godt at det kræver mere arbejdskraft end at fremstille nye potter. Der kunne være pant på dem og man kunne aflevere dem der, hvor man har købt dem. De kunne komme tilbage til gartnerierne. Ok, de kan vel ikke genbruges uden først at blive rengjorte og desinficerede. Det kunne lade sig gøre, hvis viljen til genbrug var der. Jeg køber mindst 50 potter planter hvert år. Selvom de kan stables, vil jeg ikke huse på dem.
Iøvrigt er det jo næsten ikke til at finde ud af, i hvilken kategori alt det vi skal sortere, skal placeres.
Vi forbrugere skal have en landsdækkende liste for sortering af affald og det skal være på landsplan!
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.