Skrevet af: Birte K., 13. oktober 2020 kl. 14.52
Hej!
Jeg overvejer at plante Aronia som hækplante på strandgrund ved Sejerøbugten, men kan ikke rigtig finde størrelse og plantens fulde udseende nogen steder. Vil gerne have hækken i 2 meter eller derover. Det er jo sandet jord, så det kan måske blive svært for dem, at blive så høje. Er der nogen med erfaring eller viden, der kan hjælpe mig.
Pia
Skrevet af: Kim Petersen, 13. oktober 2020 kl. 15.09
Her en link til planten:
pfaf.org/user/Plant.aspx?LatinName=Aronia+melanocarpa
Men det er jo så spørgsmålet - hvor tæt den bliver ved klipning, som almindelig buskplante er den ret åben i væksten.
Skrevet af: Birte K., 13. oktober 2020 kl. 22.18
Tak, jeg kan ikke se, hvor jeg kan købe den. Jeg har tænkt mig den som uklippet hæk.
I mellemtiden har jeg søgt:
Viking fra Lundhede bliver 2,5 meter høj.
Viking set på havenyt 1,5 meter høj
Viking fra plantorama 1meter høj.
Jo, jeg er forvirret!
Skrevet af: Søren Duun, 13. oktober 2020 kl. 22.49
Hej Birthe.
Jeg kan godt forstå at du bliver forvirret over størrelsen,, da samme plante gerne skulle have ens størrelse, men jeg tror at det skyldes jordbund forholdene man har hæftet sig ved og ikke hvad planteskolerne kan fremdyrke den til.
Mine forældre har sommerhus ved Vollerup lidt ude for Kalundborg og tæt ved vandet og her er jorden sandet og ikke særligt frodigt. Det samme gælder sikkert også over ved dig. Derfor vil jeg tro at aronie bær buske næppe bliver mere end 1 til 1,5 meter høje, med mindre at du udskifter jorden i plante hullerne og gøder optimal.
Skrevet af: Claus K Madsen, 14. oktober 2020 kl. 17.48
I mit barndomshjem havde vi en surbær på 2-2.5 meter. Den var næsten lige så bred og rigtig flot. Jeg kender desværre ikke sorten. Forskelle i højden kan også skyldes at man måler busken i forskellig alder ;-)
Skrevet af: Søren Duun, 14. oktober 2020 kl. 18.53
Jo selvfølgelig, men man burde skrive dens endelige størrelse på sorten, ellers er det noget rod, men om Birthe har hæftet sig ved de forskellige str. den sælges under ved jeg ikke. Så måske har du ret...
Skrevet af: Birte K., 15. oktober 2020 kl. 16.18
Det er højder, jeg har fundet på Google uden noget plantested. Så!!! Ikke salgshøjder. Jeg er godt klar over jordens beskaffenhed. Jeg er opvokset 10 km derfra. Ønsker mig bare noget, der kan overtage hybenroserne. Jeg har en kamp med, og jeg er ikke så ung længere.
Jostabær bliver ifølge Wiki 2,0 x2,0 m, og vokser 30 x30 cm om året. Utroligt! Tilvækst som en Østrigs fyr. Har nogen erfaringer med den?
Skrevet af: Birte K., 15. oktober 2020 kl. 16.21
Hvordan mon den har det med vind, salt og tørre perioder?
Skrevet af: Søren Duun, 15. oktober 2020 kl. 20.16
Jostabær er en krydsning i mellem solbær og stikkelsbær og er rimelig hårdfør og vokser fint her hos mig. De er nemme at lave stiklinger af, men jeg tror ikke at de tåler havgus, salt og stærk vind uden at de mistrives i længden.
Du skriver at de skal tage kampen op mod hunderoser og det kan de ikke. Her hjælper kun kemi eller stubfræsning, altså mekanisk bekæmpelse.
Jeg mener at kunne huske at Lone Brems har svaret flere herinde omkring bekæmpelse af hunderoser og forslag til beplantninger på sandholdige jorder og hvis jeg kan finde artiklerne ligger jeg dem lige ind her.
Skrevet af: Søren Duun, 15. oktober 2020 kl. 20.23
Her er en artikel, omkring bekæmpelse af hunderoser, som er skrevet af Karna Maj og som jeg også kan anbefale dig at læse.
www.havenyt.dk/spoergsmaal/ukrudt/7694.html
Skrevet af: Søren Duun, 15. oktober 2020 kl. 20.38
Jeg kan umiddelbart ikke lige finde de artikler, som Lones har skrevet, men jeg ved at de findes indenfor de forskellige opslag, der er skrevet med tiden
Jeg fandt dog denne, som måske er lidt relevant for dig
www.havenyt.dk/forum/prydhaven/5489.html
Ellers skal du prøve at søge på nogle af Steen Porses artikler, omhandlende beplantning mv.
Skrevet af: Lars Holt, 15. oktober 2020 kl. 21.40
Det er ikke hunderose, men rynket rose, der er invasiv.
Skrevet af: Søren Duun, 15. oktober 2020 kl. 22.21
Lars
Der sov jeg godt nok i timen... :-)
Skrevet af: Søren Duun, 15. oktober 2020 kl. 22.40
Jeg sov som sagt i timen og tog det som en selvfølge at det var rynket rose, der var plantet der. Mine forældre har som tidligere nævn også sommerhus ved Sejerø bugten nærmere bestemt ved Vollerup og her har rigtig mange plantet disse roser og jeg kan få hel hedeture af at tænke på hvordan de slipper af med dem når tid er...
Skrevet af: Claus K Madsen, 15. oktober 2020 kl. 23.15
Jostabær er faktisk en hybrid af tre arter; solbær, stikkelsbær og Oregon stikkelsbær. Den sidste vokser langs Stillehavskysten. Jeg kunne godt forestille at josta har arvet noget salttolerence fra den. Josta vokser hurtigt og bliver et par meter høj. Bærende er gode til de samme ting som solbær.
Skrevet af: Birte K., 17. oktober 2020 kl. 12.21
Hvor er det dejligt, at ha’ nogen at drøfte det med. Tak til alle! Jeg skrev hybenroser. Burde ha’ skrevet rynket rose, den invasiv slags.
De vokser ind fra naboen på den anden side. Der, hvor jeg vil plante nyt af en slags, er der hyben hæk, som vi for 10 år siden indringede i 40 cm’s dybde med kabedækkemateriale. 2 forskudt i højden. Der falder blade og dannes muld. Lige netop der for oven må det være, at den sniger løbere ud. Jeg kravler hvert år rundt med regntøj på i mellem dem og fjerner dødt og malplacerede spirer, samt brombærranker. De står 100% på vores grund med alt, men naboen sprøjter dem stk. for stk. for udsigtens skyld. Jeg selv vil gerne ha’ noget privatliv. Efterhånden synes jeg, at det er for helbredskrævende (piskesmæld). Måske forgifter naboen ikke en nyplantning 😊, eller måske tror han, at det er ukrudt 😔 midt imellem rynket rose. Jostabær har ifølge Wiki udbredt og dybgående rodsystem, men jeg havde håbet på nogen, der lovede 2,5 meter, så der var lidt at give pga de ikke optimale vækstforhold.
Skrevet af: Boi Jensen, 17. oktober 2020 kl. 17.23
Hej Birte
Højden på planter oplyses så det ikke er til at forstå for forskellige personer - og du må ikke regne med noget som helst på planteetiketter, når der ikke samtidig oplyses efter hvor mange års vækst planten vil opnå den opgivne højde.
Aronia Viking er nok den kraftigst voksende plante af aronia - og den frøformerede aronia melanocarpa bliver lige knap så høj, men når de er plantet ud og når en alder på ca. 10 år vil de være over 2 meter - begge - du skal bare regne med at de ikke bliver så tætte, at de på nogen måde hindrer hybenroserne i fortsat vækst.
Hvis du vil have højere planter, der bliver meget tættere og lidt højere, er en mulighed Physocarpus malvaceue Pyso som også trives på den sandede jord - og den bliver 3 meter høj og cirka lige så bred.
Skrevet af: Lone Brems, 17. oktober 2020 kl. 17.57
Hej Birte K
Ja Rynket Rose (Rosa Rugosa) er en uvelkommen gæst hos mange af os og det kræver en meget stor indsats at fjerne dem, når de sender rodskud op mellem andre - ønskede - planter.
Men selv veletablerede Rynkede roser sender ikke rodskud længere væk end 5 meter. At fugle kan flytte frø længere væk er jo et vilkår, som kalder på lugning et par gange årligt.
Så HVIS der er plads kan du jo vælge at plante nyt i den afstand (altså ca 5 meter) fra naboens Rynkede roser og så slå græsset hyppigt i mellemrummet mellem naboskel og nyplantning. Og med hyppigt mener jeg en gang om måneden i hele vækstsæsonen for roser (dvs fra marts til november.
På den måde kunne det måske være muligt at reducere arbejdsindsatsen og gøre det muligt at få lidt privatliv ....
Jeg håber, du finder en god løsning !
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Claus K Madsen, 17. oktober 2020 kl. 18.23
Hej Birte. Her er et billede af vores josta. Det er lidt rodet, men jeg tror godt du kan fornemme størrelsen af den bag den tildækkede sandkasse. Den er over to meter høj. Til højre, lige bag det grønne vippedyr står en stikkelsbær som blev plantet samtidig. Jeg mener de er syv år gamle. Måske otte. Jeg er mest bekymret for vinden i forhold til at plante den kystnært. Ja, og så skal alle buske du måtte vælge jo holdes fri for hyben.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.