Skrevet af: Ingeborg Hansen, 3. oktober 2020 kl. 14.46
Hej
Efeu er bare en herlig plante indtil den tager overhånd. Det er kke særlig svært at klippe efeu tilbage, men hvor gør man af det afklippede? Noget er revet op, hvor det har slået rod. Jeg har en lang kvasbunke langs en skrænt. Risikerer jeg at afklippet slår rod, hvis det ikke når at tørre ud?
Alternativet er at samle det til genbrugsstationens affald.
Ingeborg
Ps. I sommerens løb nåede efeuen at dække fliserne helt op til min dør.
Skrevet af: Søren Duun, 3. oktober 2020 kl. 20.33
Jeg ville kører det på genbrug pladsen, da det ligger i lang tid før det bliver til kompost. Der er hellere ikke noget galt i at levere lidt til genbrugspladsen, hvis bare man tager noget med retur igen. Så med mindre at man har lang til genbrugspladsen børe man gøre det...... Og så skaffer man også arbejds pladser..
Skrevet af: Jakob B., 4. oktober 2020 kl. 8.03
Jeg er tilbøjelig til at betragte genbrugspladsen til kompost som de økologiske haveejeres falliterklæring.
Hvis det kun er en lille smule vedbend, så plejer jeg blot at kaste det ud på græsplænen et sted, hvor græsset bliver slået regelmæssigt.
Er det en stor mængde, så vil jeg måske opbygge en helt ny grendynge på græsplænen kun til det, så jeg kan holde øje med det og køre rundt om det med klipperen, mens det visner.
Det gjorde jeg f.eks. med vildskud fra en uønsket brombær, og da de var helt døde, blev de blot kastet ovenpå den almindelige grendynge.
Jeg har også nogle sorte spande og baljer med huller i bunden, og de kan bruges til at stå fyldt med ukrudt, indtil indholdet er helt dødt.
Generelt er det min erfaring, at ukrudt ikke vokser videre, når det kastes direkte på toppen af en løs grendynge. Men jeg tør alligevel ikke tage chancen med f.eks. vedbend og brombær med rødder. Pileurt er en anden og endnu mere rabiat rod, som jeg frygter så meget, at jeg måske ligefrem vil vælge at brænde den af i et fyr.
Skrevet af: Doris Møller, 4. oktober 2020 kl. 10.32
Min erfaring er, at efeu normalt ikke vokser videre, efter at det er rykket op eller klippet af. I vinter fjernede jeg en trillebørfuld efeu fra en hæk. Jeg var selvfølgelig omhyggelig med at tage alle rødder fra, men resten blev klippet i stykker og kom på kompostbunken, hvor det heldigvis ikke har lavet ulykker. Hvis enkelte stykker skulle have givet sig til at gro, kan jeg hurtigt fjerne det, når jeg tømmer mine kompostkasser om en måneds tid.
M.v.h.
Doris Møller
Skrevet af: Søren Duun, 4. oktober 2020 kl. 11.49
Undskyld mig, men jeg forstår ikke hysteriet omkring brugen af genbrug pladser og aflevering af haveaffaldet.
For det første spare man næppe ret meget co2 at det foreslår som skrædder i helvede for det andet skaber det dermed arbejdspladser, så hvis man er stor modstander af det og hellere vil have at ens egen have ligner en losseplads skal man naturligvis ikke bidrage til fællesskabet.
Nu er det hellere ikke os alle sammen, der bor ude på landet i det mørke Jylland og bestrider hektar store haver, hvor man kan svine og rodet og tiltrække rotter, der parentens bemærket jo også er en del af biodiversiteten, så fred være med det.
Os der bor på en parcel hus grund på 800 kvm og i en grundejerforening, hvor man vægter ro og orden går det ikke at ens have ligner en losseplads, så vi må altså gå men det over hovedet at det er os, der er skyld i det store C02 udslip, som hviler over Køge når vi med vore el og benzin drevende biler absolut skal af med affaldet...
Skrevet af: Lars Holt, 4. oktober 2020 kl. 12.27
Du kan sagtens beholde alt dit gren"affald" mm på din egen grund uden, at det kommer til at ligne en lodseplads.
Du skal jo blot lave en fornuftig løsning til de forskellige elementer, du luger eller klipper af.
Jeg lavede f.eks. et kvashegn for 3-4 år siden. Og der er plads til mange års grene endnu, selv uden at jeg har trykket det sammen.
Det giver orden, ro og mening for mig.
Skrevet af: Søren Duun, 4. oktober 2020 kl. 14.30
Det kommer jo også an på hvor stor en have man har og hvordan, man indretter den.
Men der skal ikke ret meget til før at det kommer til at blive uoverskuelig, men hvis man kan leve med det er det i orden. Man bestemmer jo selv.
Jeg kan bare ikke forstå at man ikke vil bruge sin genbrugsplads når nu man har lavet sådan en i ens kommune og grunden til man har den er vel af miljø hensyn for ellers brændte folk det bare af eller smed det ud i naturen.
Det meste af det som jeg kører på genbrugspladsen er ikke haveaffald, men derimod storskrald, såsom pap og papir, møbler mv. Altså ting som sjældent bliver hentet eller som hober sig op med tiden. Jeg er ved at få spat over hvor meget pap vi får i disse corona tider, hvor vi har fået meget sendt med posten. Det kan vel næppe være særlig miljø venligt... Nej tværtimod..
Derfor ser jeg inden grund til ikke at tage lidt haveaffald med når nu jeg alligevel starter bilen og kører af sted. Det som jeg kører væk er det som giver mig besværligheder selv at kompostere i haven. Ikke hæk affald eller ukrudt, men når buskene får en tur med saks og sav og det fylder flere trailer fulde, ja så skal det bare væk. Så gider jeg ikke selv og stå og flise det, men kan fryde mig over at min kommune fremstiller en god kompost for mig og jeg henter so regel også mere kompost end jeg levere af haveaffald til dem.
Uden at der skal gå for meget politik i tråden, så må det være vigtigt at understrege at jo mere beskæftigelse vi kan lave jo mere samfundsgavnligt er det i sidste ende.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 4. oktober 2020 kl. 17.18
@ Lars
Nu er det jo specifikt efeu afklip jeg spørger om. Jeg vil sagtens kunne lægge det på mit lange kvas/ affaldshegn, hvis ikke jeg frygtede at det i formuldningsprocessen ville slå rod, så det er dette afklip jeg spørger om.
Jeg samler affald med spiredygtigt frø sammen og det kommer på genbrug sammen med andet genbrug en gang hver 5.-6. Uge.
@Søren D.
Jeg kunne ikke drømme om at lægge have affald ud på græsplænen for at køre rundt omkring det i flere måneder. Det forbyder min æstetiske sans mig. Jeg sætter pris på en ordnet have, alt andet ville spolere min nattesøvn. Heldigvis er vi jo forskellige, så enhver sin lyst. Jeg har heldigvis en “ordnet” baghave med plads til alt uden at det behøver at rode.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 4. oktober 2020 kl. 17.18
@ Lars
Nu er det jo specifikt efeu afklip jeg spørger om. Jeg vil sagtens kunne lægge det på mit lange kvas/ affaldshegn, hvis ikke jeg frygtede at det i formuldningsprocessen ville slå rod, så det er dette afklip jeg spørger om.
Jeg samler affald med spiredygtigt frø sammen og det kommer på genbrug sammen med andet genbrug en gang hver 5.-6. Uge.
@Søren D.
Jeg kunne ikke drømme om at lægge have affald ud på græsplænen for at køre rundt omkring det i flere måneder. Det forbyder min æstetiske sans mig. Jeg sætter pris på en ordnet have, alt andet ville spolere min nattesøvn. Heldigvis er vi jo forskellige, så enhver sin lyst. Jeg har heldigvis en “ordnet” baghave med plads til alt uden at det behøver at rode.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 4. oktober 2020 kl. 17.21
Det er faktisk et langt kvashegn på knap 30 meter, hvor der i bunden ligger store grene fra nedsavede træer. Ovenpå lægger jeg alt det andet, som ikke skal i de store kompostkasser.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 4. oktober 2020 kl. 19.11
@ Søren D.
Det kunne tolkes som om det var dig, der opfordrede til at smide affaldet midt på græsplænen. Det var bestemt ikke dig, men gik på et råd fra Jacob B.
Sorry... ingeborg
Skrevet af: Søren Duun, 4. oktober 2020 kl. 20.22
Nåår det gøre ikke noget, men jeg kunne bruge en have som din. Tror at du har masser af plads :-)
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 4. oktober 2020 kl. 22.21
@Søren D.
Ja, vi har godt og vel 1500 m2 at rode i. Det er herligt at have en afgrænset baghave til de praktiske ting. Det glemmer man ofte ved de nye parcelhuse. Så på nogle områder kan jeg forstå at folk lægger skærver over det hele. Hvor skal de hen med plæneklipper, vertikalskærer, højtryksrenser og kværn, for ikke at glemme alt grej med lange skafter, elværktøj som hækklipper og buskrydder?
Ingeborg
Skrevet af: Jakob B., 5. oktober 2020 kl. 10.00
@Søren D
Det må være et spørgsmål om økologisk bæredygtig planlægning.
Så vidt, jeg ved, forlanger ingen, at miljøvenlige økologer skal dyrke vedbend, og hvis de ikke kan håndtere deres afklip uden at køre langt i bil og blive støttet af offentlig arbejdskraft, så mener jeg nok, at man med rette kan hævde, at det må være et udtryk for dårlig planlægning.
For mit vedkommende arbejder jeg på at udrydde vedbend i min have, fordi jeg skønner, at den til mit behov giver flere økologiske og miljømæssige komplikationer, end den er værd.
Skrevet af: Søren Duun, 5. oktober 2020 kl. 11.33
Jakob.
Som jeg læser dit svar til mig, så vægter du din egen økologiske tankegang højere, end det fællesskab du er omgivet af og betaler skat til...... Du minder lidt om Jens Juul, der tydeligvis ikke ser længere end sin egen næsetip og mener at vi skal handle med skyklapper på. .
Bevares hvis du kan leve men den egoisme skal du da endelig bare forsætte, dog vil jeg så lige nævne at både Ingeborg og jeg er fra en tid hvor økologi ikke havde fået sit fodfæste og hvad vi vist at vi med vold og magt skulle tvinges til at kompostere alt vores haveaffald, inkl vedbend havde vi naturligvis ikke plantet den... Men nu er vi så så heldig at vi kan skabe arbejdspladser, i disse corona tider, hvor Danmark er på røven for at sige det som det er. Så kan du jo dyrke din egen egoistiske holdninger til hvad du vil.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 5. oktober 2020 kl. 11.52
@Søren D.
I forbindelse med dit svar kan jeg fastslå at der i stigende grad plantes efeu til bevoksning af hegn bestående af rionet og stolper.
Når jeg ikke gerne vil smide efeu på toppen af min kvasdynge er det mest fordi jeg er bange for at det vil slå rod, kravle op på skræntens træer og tynge dem så meget at de bliver farlige i blæst. Det “dumme” ved efeu er jo at det trives lige godt i sol og skygge.
Billedet er taget i dag. Efeu på rionet vendt mod syd!
Iøvrigt er der stor forskel på efeu. Noget holder sig lavt mod jorden uden at ville i højden.
Ingeborg
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 5. oktober 2020 kl. 11.55
I min blog har jeg tidligere skrevet om efeu.
strikingeshave.blogspot.com/2016/09/efeu-elsket-og-forbandet.html
Ingeborg
Skrevet af: Søren Duun, 5. oktober 2020 kl. 12.14
Jeg har ca 800 kvm grund, hvoraf at huset og indkørselen udgøre ca 230 kvm. Så jeg har ca 450 kvm prydhave. De sidste kvm er køkkenhave, drivhus og lidt vildthave. Jeg har efterhånden fået ryddet op i den efter at min onkel lod den delvis være i ca 20 år. Men jeg har heldig ikke ret meget affald som jeg skal køre væk. Mit liguster hæk affald ligger jeg ud i mellem mine kompost beholder og ukrudtet ryger først ind til hønsene og dernæst i komposten... Så lidt grøn er man vel.
Jeg har en ca 25 meter lang thuja hæk, hvor jeg køre det meste af det på genbrug pladsen.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 5. oktober 2020 kl. 14.57
For en ordens skyld er det en af genboerne der har det viste efeuhegn. Præcis den mand jeg taler om i min blog: han håbede på at det nedklippede ville gro igen, jeg håbede det modsatte. Det lykkedes for os begge :-)
Ingeborg
Skrevet af: Jakob B., 6. oktober 2020 kl. 8.44
@Søren D - svar 14
Hvis det var velgørenhed i sig selv at skabe offentlige arbejdspladser på skatteydernes regning, så kunne vi for den sags skyld ligeså godt sparke vejskilte ned som at aflevere affald.
Hvis det var en fordel for økologisk bæredygtighed at producere affald, så var Danmark allerede for længst i mål som et af de mest bæredygtige samfund i verden.
Men sandheden er, at danskerne er blandt de lande i verden, som pr. indbygger omdanner allermest råstof til affald. Det er sådan egoistgenerationen behandler sine efterkommere.
Som brødre vi dele, vi tager det hele... - Hvad var det nu, du skrev om egoisme.?
Forstå mig ret. Det er ikke fordi jeg ønsker at forbyde nogen at køre på genbrugspladsen med vedbend. Den er jo netop oprettet som en service så havefolk, som ikke har det økologiske kredsløb i deres have i balance, har en mulighed for at få nødhjælp. :-)
Skrevet af: Søren Duun, 6. oktober 2020 kl. 13.33
Jakob.
Citat :Hvis det var velgørenhed i sig selv at skabe offentlige arbejdspladser på skatteydernes regning, så kunne vi for den sags skyld ligeså godt sparke vejskilte ned som at aflevere affald.citat slut
Du mener ikke at der er brug for folk i det offentlige?
Så vidt jeg ved er der næppe brug for folk her og rigtig mange endag. Så her er jeg ikke enig. Det er mulig at der blandt de offentlige ansatte er mange forkælede, der burde oppe sig. Dem er vi alle nok støt på engang i mellem, men det er jo et ledelses ansvar...
Du skal ikke bilde mig ind at økologi redder verden, som mange mennesker har fået en forkert opfattelse af. At økologi er blevet kaldt den rige mands dyrkning passer meget godt til beskrivelsen, da det næppe er det der skal til for at stoppe den fedme epidemi og inaktivitet der er opstået i vesten i de seneste år og som kun bliver værre og værre med tiden og er beviseligt skyld i at vi med tiden støder på flere forskellige kræftformer vi ikke har set tidligere. Det er ikke på grund af pesticider eller kunstgødninger at dette opstår.
At dyrke med det formål at få et ringere udbytte er enten egoistisk eller idiotisk set med mine øje. Det kan ikke undskyldes. Og tro at det givere et bedre klima, hvis vi stadig brugere løs af de resurser som vi har, ja så gavner det ikke noget... Der skal hel klart tænkes i nye baner.. Og så skal vi have hele verden med ind over... Danmark alene kan ikke noget.
Jeg er enig med dig i at vi i vesten bruger 50 gange mere af jordens resurser frem for de fattige, men det kan du bare ikke lige rette op på. Det vil tage mange år..
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 6. oktober 2020 kl. 15.21
Igen et medlem som totalt afsporer et ganske almindeligt praktisk spørgsmål. :-(
Ingeborg
Skrevet af: Søren Duun, 6. oktober 2020 kl. 17.58
Beklager at jeg blev revet med i diskussionen, men det faldt åbenbart Jakob for brystet at jeg kunne finde på at kører noget af mit affald til genbrugsstationen i den tro at jeg derved laver flere ulykker for miljøet end hvad godt er.. Det har jeg dog ikke set beviser for endnu. Jeg ved at at det også genere andre, men jeg finder det ikke dumt eftersom man har muligheden, men det er så min holdning. Tror næppe at man bliver et bedre menneske ved ikke at lade værd.
Jeg ved godt at jeg har et afslappet forhold til økologi at det måske kan støde nogle herinde,, men man er nu engang nød til at tage et emne op og så se det fra andre sider, at der så kan gå politik i det er selvfølgelig ærgeligt
Men som sagt syntes jeg også at det er ærgerligt at det flytter sig væk fra fokus...at du, Ingeborg ikke fik et ordentlig svar på det som du egentlig spurgte om.
Det skal jeg være den første til at beklage....
Jeg syntes at der, ikke bare på Havenyt, er en tendens til at man fordrejer emnerne eller lade sig påvirke voldsom over en lille bagatel og så blæse det op og helst over hvor det ikke høre til
Skrevet af: Henning Rolapp, 20. oktober 2020 kl. 14.21
Alt dette med afklippet Efeus "farlighed" er en total overdrivelse. For min skyld kan man smide alt det afklippede efeu og endog med rødder på som jorddække.
Skulle der komme nogle enkelte planter, kan man let hive dem op.
Også fordi jorden blødgøres hvis man lægger et lag plantemateriale oven på jorden. Og hiver man rodetablerede planter op fra en blødgjort jord, så kommer det meste af planten med.
I USA kalder man det MULCHING, en meget anvendt metode herovre.
I vores have bruger jeg meget MULCHING. Jeg foretrækker hækafklip, men på et tidspunkt kom jeg i mangel herpå. Så jeg tog noget græsafklip med en MASSE Mælkebøtter. Og det rigtig interessante er, at der overhovedet i kom Mælkebøtter i det pågældende bed. Og min forklaring herpå er, at der efterfølgende kom så mange regnorme, der spiste det lagte plantemateriale og også alle mælkebøttefrøene.
Så min erfaring er: smid hvad som helst plantemateriale på dine bede, for det vil være meget lidt supplerende renholdelsse du behøver. Og dine bede elsker en sådan jorddækning. Og om der er rødder med er totalt ligegyldigt.
På Amerikansk hedder det MULCHING. Så prøv at Google MULCHING så skal du se. Se det er økologisk havebrug.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 20. oktober 2020 kl. 14.42
Tak for svaret. Du behøver dog kun at tage syd for grænsen, for her mulcher de også. Men det kommer sandelig an på hvad man kaster sit materiale som efeu. Tro mig, jeg kan godt få det til at gro ved at kaste det på jorden.
Ingeborg
Ps. Jeg har ikke behov for flere gode råd, idet alt har stået i plastsække eller bøtter/spande med vand og er nu så råddent at det kan komme på komposten og stinke færdig der, med efterårets blade ovenpå.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.