Etik og økologi.

Jeg læste, at den økologiske bonde vi køber æg hos, slagter sine høns hvert år.
3000 stykker får han i begyndelsen af året og de 3000 slagtes i slutningen.
De slagtede høns kan vist ikke bruges til noget.

Ganske vist søger han at markedsføre dem som suppehøns, men det er høns på godt et år selvsagt ikke velegnet til.
Er jeg blevet gammel og overfølsom eller er der noget riv rav ruskende galt i denne groteske økologiske æg produktion?
Eller handler økologi blot ikke om etik?

( selvfølgelig anvender de konventionelle producenter lignende metode hvilket dog ikke gør det bedre, at økologiske producenter anvender den ).

Kan man ikke, - hvis man spiser kød, - anvende en høne på godt ét år til suppehøne? Hvis nej, hvorfor ikke det?

Normalt bruges de vist til minkfoder. Jeg ved heller ikke af at der skulle være noget i vejen for at koge suppe på dem, men det vil nok kræve en dyrere slagtning.

Naturligvis skal Willy igen finde glæde i - på et forum til fremme af økologi - prøve at nedgøre økologisk landbrug :

Som han selv påpeger er der mange etiske problemer i dansk landbrug - konventionelt eller økologisk. Tyrekalve og hanekyllinger etc.

Uanset alder kan man lave nærende og velsmagende suppe/ fond på en høne. Kødet derimod, det kan blive gummiagtigt på ældre dyr, men et år er ingen hindring for tarteletter :)

hanegal.dk/viden-om/spise-koed/hoens/
www.information.dk/moti/2014/04/vaersgo-spis-suppehoens-koekkentid

Som Tom er lidt inde på så er økologisk og konventionelle landbrug meget lig hinanden, hvis man lige ser bort fra dyrkningen af jorden, sprøjtning imod skadevolder mv. Men i mange tilfælde ligner deres produktion former meget hinanden, da de er nød til at producere nogenlunde på samme måde. Jeg er næsten 100 procent sikker på at de hellere ville sælge deres kyllinger til konsum frem for at lave benmel af det, men at det er der ingen penge i. Jeg har set økologiske suppehøns, der i Brugsen kostede ca 15 kr, der dog hellere ikke var andet end skind og ben. Så det er begrænset hvad man får ud af dem. Desuden er det mit indtryk at mange unge ikke gider at lave bedstemormad. At man ikke er vild med at koge supper mere og hvis det er tilfældet så er der hellere ingen salg i dem. Så det er med andre ord billigere for bonden at få dem destrueret /lavet til benmel frem for at udnygge det fornuftigt.

@Tom
Jeg nedgør ikke økologisk landbrug.
Du må forstå, at hele den udvikling der har fremmet en hvis økologisk bevidsthed bl.a. udspringer af etisk forholden sig til fødevarerproduktion og en meget kritisk tilgang til produktionsmetoder som især opstod i '70erne og '80erne.
Det er ikke nok at påklistre produkter et Dansk rødt øko mærke på fødevarer m.v. Det røde øko mærke er blevet en mærkevare i Danmark og det er bekymrende, at EUs mærke for økologiske fødevarer risikere at overhale det røde øko mærke indenom.
Lidt som EUs naturbeskyttelse er langt mere restriktiv end den Danske.

Ang. suppehøns!
Skal der laves en ordentlig hønsekødssuppe, skal der være godt med fedt på hønen!!
De skravl der slagtes - og forsøges at sælges som suppehøns - rækker end ikke til en enkelt tallerken. Smager af absolut intet der minder om hønsekødssuppe.
Der skal fedt på høns til hønsekødsuppe. Og meget af det!
Med lidt god vilje, kan de bruges til tarteletter. Men det er så også dét.

Når jeg rejser det etiske problem er det fordi jeg virkelig mener, at der er et problem i den økologiske produktion der vidner om, at den idag retter sig ind efter forbruger samfundet og ikke efter økologisk og bæredygtigt mål.
Der behøver ikke at være nogen modsætning.
Men når bonden køber 3000 høns tidligt på året og slagter dem 7- 8 måneder efter er ser jeg et etisk problem.

Som det ovenover fremgår, bruges de 3000 høns måske som minkfoder, hvilket jeg ikke mener gør metoden til et mindre problem i en økologisk bæredygtig sammenhæng.

Minkfoder er minkfoder og det stiller jeg hverken på frokost- eller middagsbordet.

Før i tiden blev der spist mindre kød og endestykker fra pålæg blev købt hos slagteren til biksemad ( "ægte biksemad" ).
Kalvehaler, grisetæer, hjerter osv. var delikatesser.
Kun en enkelt hale, sad der på en ko mens der var masser af kød!

Høns var høns og fik lov til at være det til der ikke kunne hentes mere ud af dem. Blev slagtet og der blev kogt ordentlig hønsekødsuppe på hønsene og kødet kunne ende i tarteletter som lidt tørt kød.

Ifølge Landbrug og Fødevarer er der 3 mio æglæggende høns registreret fordelt på 170 besætninger og som gennemsnitligt ligger ét æg om dagen.
Jeg spiser end ikke gennemsnitligt 2 æg om ugen og gad nok vide, hvor pokker alle de æg bliver af.
3 mio. æg om dagen er unægtelig mange der skal spises når der bl.a. ikke længere bruges æg i maling m.v.

Burhøns var i '70erne - og er forsat - et etisk problem.
Men jeg mener sandelig også, at der er et etisk problem at købe 3000 kyllinger i januar/februar og slagte dem til minkfoder el. tilsvarende i august.

Hvad enten der er økologisk el. konventionel fødevarerproduktion!

@Willy, du skal huske på at der bruges enormt mange æg til forarbejdede fødevarer. Bagværk, mayonnaise, panering og hvad ved jeg. Undertiden kan man træffe en tankbil med æg i trafikken.

@Willy

Hvorda kan du leve med så få æg? Selv spiser jeg mindst to æg - om dagen :) Og lever mindst en gang om måneden. Tager mod til mig og vil prøve kalvenyrer - det har jeg til gode endnu. Men du har ret - danskerne spiser for lidt indmad, men det kan også være nødvendigt at lede efter det for det er ikke i ethvert supermarked.

Du har ret i at det kniber med de etiske værdier - i landbruget! Intet specielt for økologien - det er generelt.

Hvordan kan bonden slagte selv med alle de restriktioner der er på området? Mon andre slagterier vil tage imod de sølle 3000 kræ?
En weekendhistorie: min mor, født i 1906 fortalte denne historie:
En velbeslået mand kom ind på en kro og bestilte en god suppe. Kromutter skulle få en daler for hverveneste fedtplet på suppen. Ej ej sagde konen, slagtede den fedeste høne og kogte en rigtig fed hønsekødssuppe. Betalingen blev 1 daler, for der var kun een eneste fedtplet, som fyldte tallerkenens overflade.
God weekend
Ingeborg, som også jagter de sjældne fede suppehøns i butikkerne!

@Ingeborg. Der er forskel på at slagte til konsum og så aflive dyr der ikke skal bruges til mad. Minkavlerne, f.eks. pelser jo også selv. Jeg er ikke inde i ægproduktion, men jeg har læst et sted at der findes noget mobilt maskineri som ægproducenterne kan rekvirere. Så bliver hønerne gasset og kørt gennem en stor kødhakker. Den masse der kommer ud kan man så f.eks. fodre mink med.

@Ingeborg.
Sød historie :)
@Claus.
Du har nok ret. 3 mio. høns som der slagtes hvert år giver gennemsnitligt - groft regnet - 3 mio. æg om dagen til 6 mio. mennesker ( alle iberegnet ).
@Tom
Jeg er faktisk heller ikke sikker på mine 2 æg om ugen når alt iberegnes.
Det blev dog noget af en øjenåbner. Mit "billede" af æg produktion var forsat '50ernes relativt kønne maleri hvor høns, der ikke længere lagde tilstrækkelig med æg, var store gamle hvide høns der udfyldte behovet for hønsekødsuppe eksemplarisk.
Manglende viden har gjort, at jeg blot har forholdt mig til burhøns og alt for lidt plads til såkaldte fritgående høns.
Dette masseslagteri får mig nærmest til overveje at etablere en egen hønsegård, hvor æg og høns ender på middags- eller frokostbordet og ikke som minkfoder eller lignende.
Men interessant, at opleve benene ikke er så solidt plantet og stadig kan sparkes væk under én ;)

Her på Fyn var der, i sidste måned et Økologisk æggebrug (havde jeg nær sagt), da de var ved at gå fallit, kunne folk gratis afhente hønsene.

Der var rift om dem, forstår jeg.

Høns i god æglægning lægger 1,5 æg pr dag, og høns er efterhånden, som med jordbærplanter, at de yder mest som unge 1-2 årige.

Tja, økologisk er desværre ikke altid bedre- end konventionelt, når det kommer til ydelse/økonomi.
Men så har de der høns, da i det mindste haft et bedre liv!

De eneste i min husholdning, der får kogt kylling/fisk- er katte med dårlige maver. Jeg HADER den lugt af kogt. FØJ!

Mvh
Tine- men jeg spiser ikke fjerkræ/fisk selv

@ Willy
Jeg kan varmt anbefale dig at holde høns. Vores høns lægger næppe mere end 200 ær om året hver, men de lever længere, så længe, at vi sjældent når at slagte dem.
Derimod skal der jo slagtes hanekyllinger, når de begynder at genere naboen.

@Lars.
Ja. Det er jo lige dét med lokalplanen. Høns uden haner.
Bortset fra det, hvad er det så for en race du har.
Den hvide landrace er nok lidt stor at have på vores 1100m2.
Men omvendt, giver den nogle dejlige og store æg.
Går ud fra, at mindre høns også leverer mindre æg.

Vi har (havde oprindelig) Dværg Wyandotter, og de lægger æg på ca. 40 g - blommen er dog næsten lige så stor som i de andre racer. De er fredelige, og kan gå frit i haven, med visse afgrænsninger i perioder.
Vi har nu også en Dværg Orpington, en Maran, 3 Ica Brown, og den nye hane er en krydsning mellem en Wyandotter og en Maram (vi var for sent på den til at få en Dværg Wyandotter hane, som vi plejer).
Her er ingen lokalplan - det var ikke opfundet, da bydelen blev bebygget for 80-100 år siden.
Vi har en automatlem, så hanen ikke kan komme ud før kl. 8

@Lars
De ser søde ud. Men 40g er lige lovlig småt til blødkogte æg vil jeg mene.
Ved dog ikke ... det er research facen.
Du skriver, at de går frit i haven.
Det er også min idé, at de skal gøre det her.
Men har du hegnet haven ind?
Kan de flyve eller er et hegn på 1m. højt nok til at holde dem inde?
... Og iøvrigt: Kan de li' små skvalderkål spire?

Jeg har ikke hegnet haven ind, men hegnet bede ind, hvor de ikke må komme. De må for øvrigt ikke komme frit ud i haven for tiden, fordi de store høns roder for meget i jorden.
Jeg har en lukket hønsegård med tag, og uden om er der en løbegård, der er indhegnet af et kastaniehegn på ca. 1 meter. De flyver ikke over.
De kan også godt lide skvalderkål.
Hvis æggene er for små, kan du vælge en af de store racer.

Hej Willy.

Du kan også vælge en race som dværg welsumer, som er den jeg selv holder. Det er en meget flot høne, der ligner dansk landrace meget. Den ligger godt nok kun ca 180 æg om året, men æggene vejer ca 65 gram og man siger at det svarer til 75 procent af et almindelig æg når man laver mad.

Jeg har 4 stks og de dækker vore behov. Vi er 3 voksne hjemme og vi giver også æg væk, bl. a til min datter og forældre. De elsker i øvrigt alt grønt og er derfor billige at have på kost.

Jeg regner et normalt æg til 60 g. De største jeg får er på 80 g.

Jeg mener måske, at overskriften havde ramt hovedet på sømmet bedre, hvis der havde stået "Kød er for billigt"

Vil en stor kødafgift ( evt. mere end 100% ) hos producenterne ikke få problemet til at forsvinde som dug for solen.?