Alt har travl med at modne eller visne

Jeg har lovet nogle borddekorationer bestående af tørrede vækster Væk. Det var derfor på høje tid og i meget god tid at jeg gik i gang med det, for snart er der ikke meget smukt over det mere. Til tidsler og lavendler har jeg dog et trick, som forhindrer drys.
Jeg dypper dem i en blanding af lim og en smule farve! Derfor er det ok at lave dekorationerne flere uger før brug.
Det tager meget lang tid at befri judaspengene for de ydre blade.
Jeg får en masse frø, som jeg har sat i Del Jorden.
Og så er spørgsmål: kan jeg lovligt sprede frøene langs en grøftekant?
Ingeborg

Hej Ingeborg Hansen

Bare sådan i al stilfærdighed - blot fordi man kan udføre en handling er det ikke sikkert, at man skal vælge at gøre det....
Eller sagt på en anden måde: Din frihed slutter lige der, hvor andres begynder...

Danmarks Nationale artsportal 2001 - 2020 "Naturbasen.dk" oplyser, at for Judaspenge (der er hjemmehørende på Balkan) i Danmark gælder, at den forvilder sig med stigende hyppighed og er efterhånden temmelig almindelig på passende biotoper ved og nær byer og landsbyer. Findes ofte i grøftekanter, på forladte byggepladser, i bynære skove og parker.

Lovligt eller ikke at sprede dem ? Tja ligefrem ulovligt er det ikke.... Arten er ikke optaget på Miljøstyrelsens liste over Invasive arter.
Men det betyder jo ikke, at det er klogt at sprede frøene i grøftekanter eller andre steder....

Miljøstyrelsen redegør for stor usikkerhed om de arter, der er indført og spredt i Danmark ved menneskers mellemkomst.
Nogen af disse arter udvikler sig til at være invasive arter - dvs de over tid på bestemte biotoper fortrænger hjemmehørende arter. Der mangler viden om hvilke arter, der kan udvikle sig til at være invasive - en viden som Miljøstyrelsen vurderer det vil tage årtier at indsamle.

Tænkt hvis de, der for mange årtier siden har hjemført og måske forhandlet fx disse invasiv arter: Rosa Rugosa, Bjørneklo, Glansbladet hæg, Canadisk Gyldenris, Mangebladet Lupin og Japansk pileurt ( for blot at nævne nogen af plantearterne) havde været mindre begejstrede og mere tilbageholdende.....
Masser at vanskeligheder og fortabelse af artsrigdom ville så have været undgået !
Fælles for de planter, jeg her har nævnt er, at de skader / eliminerer den oprindelige flora og følgelig også begrænser insektbestandenes, svampenes og mange andre levende væseners overlevelsesmuligheder.

Venlig hilsen
Lone

Hej Lone
Jeg deler dit synspunkt!
Når jeg spørger, er det fordi judaspenge blomstrer på et tidspunkt, hvor det næsten kun er løgplanter der er i blomst og dem er der jo ikke mange af i grøftekanterne.
Jeg tænker så også på de arter af katost, som landmænd sår langs markerne for at glæde insekter og os andre. Jeg slås i hvert tilfælde med katost, som blev sået og fik smidt frø alle mulige steder.
Iøvrigt kommer mine judaspenge igen og igen på de samme 2 kvadratmetre. Nogen spredning i større stil er der ikke. Det skyldes nok tildels at jeg bruger frøstandende til at forære væk. Folk er vilde med dem på grund af deres lethed og elegance. Passer jo fint til den minimalistiske stil:-).
Ingeborg

@Lone Brems
Vær sød lige at forklare den nærmere:
“ Eller sagt på en anden måde: Din frihed slutter lige der, hvor andres begynder...“
Den filosofi kan jeg ikke lige greje i praksis! Medmindre jeg ved at udnytte min egen frihed begrænser andres frihed???
I forbindelse med mit spørgsmål kan jeg ikke greje den sætning.
Ingeborg

Hej Ingeborg

Det er efter min opfattelse nødvendigt at overveje sine valg set i lyset af den viden, som er samlet om den biodiversitetskrise, som menneskets eksistens i alle dens former har været med til at forårsage.

Den enkleste form denne overvejelse kan have er, at man tænker konsekvenserne af de mulige handlinger igennem, inden man beslutter, hvad man vælger at gøre (eller vælger af afstå fra at gøre).

Hvis konsekvenserne (af en mulig handling) for andre levende organismer er, at de ikke kan udfolde deres livspotentiale (centralt er bl.a videreførelse af arten), så bør handlingen ikke gennemføres.
Der går grænsen for ens egen frihed - hvis den overskrides, mister andre (arter - det gælder også også menneskearten) deres frihed.

Eksemplerne er mange - her blot nogle få for at illustrere problemstillingen:
Hvis smalbladet vejbred udkonkurreres af fx Katost i vejgrøfterne, så forsvinder fødemulighederne for larver af okkergul pletvinge - den lille sommerfugl uddør; når flerårig lupin breder sig uhæmmet på de islandske sletter uddør masser af laver og smågræsser ; når Stillehavsøsters etablerer sig i Vadehavet og Limfjorden på steder, hvor blåmuslinger har været hjemmehørende i årtusinder og givet fødemuligheder for edderfugle, strandskader og sølvmåger, så udkonkurrerer den disse arter (og også den europæiske østers)....

Med disse eksempler har jeg søgt at understrege, at afståelse fra at gøre en bestemt handling kan være det bedste valg både for for en selv og for andre levende organismer.
Det er muligt at afstå fra at lade Katost brede sig i naturen ved at lade være med at bruge den i frøblandinger til blomsterrabatter; det er (måske) muligt at fjerne flerårig lupin fra Island gennem intensiv naturpleje; det er muligt at begrænse Stillehavsøsters gennem opfiskning og indsamling.

Jeg håber hermed at have forklaret baggrunden for min bemærkning...
Måske er det ganske overflødigt, fordi du har med din sidste bemærkning har fat i en helt central overvejelse om, hvor let det er at komme til at begrænse andres frihed ved at man udnytter ens egen frihed, medmindre altså, at man tænker sig om og er åben for ny viden på alle livsområder.

Venlig hilsen
Lone

Tak for svaret Lone.... og for din interesse og tålmodighed.
Ingeborg

Hvad er smalbladet vejbred?
Jeg har mange lancetbladet vejbred (og katost), og bredbladet vejbred ("Hvid mands fodspor"), er katost da uønsket? Jeg synes, den er så pæn, men så må jeg jo rykke dem op.

Mvh
Tine