Om at lade græsset gro

I de sidste måneder har jeg lagt mærke til at store områder omkring virksomheder er omgivet af velplejede græsarealer. De flotte arkitekttegnede virksomheder er simpelthen ikke egnede til at forsvinde i frodige vilde plæner. Jeg vil medgive, at en del af arealerne kunne klippes og andre henstå med græs.
Min søn har af manglende haveinteresse ladt en lillebitte græsplæne vokse vildt. Nu har en en mindre ahornplantage i steder for.......
Jeg har ladt 25 m2 stå vildt som et forsøg, men det slutter nu og jeg får slået det med græstrimmeren. Birketræer og tjørn, røn og andet uønsket har overtaget, f. Eks. Tidsler og andet ukrudt, som jeg ikke ønsker spredt over der hele.

Jeg forstår ikke helt ideen med vildtvoksende haver i villakvarterer. En af naboerne på vejen har ral i hele forhaven, med store forekomster af tidsler, brandbæger osv. Det får lov til at afblomstre Og sprede sig til de omliggende grusfortove osv., før han endelig fjerner det.

Jeg har ladt en enkelt tidsel stå midt i et tæt bevokset bed, men fjerner hovederne straks efter afblomstring.

Noget andet er at man ved nyanlæg prioriterer en vild have, men vi med de gamle veltrimmede haver kan da gøre lige så meget for dyrelivet!

Ingeborg

tak for ros til min have, men jeg har nu også været mange år om at anlægge den ... uden at have brugt mange penge på det.

I min plantekasse har jeg sat en billig parasol, som beskytter planter og jord mod udtørring, når solen brager ned. Kassen kræver mange liter vand, men har dog en dug indvendig.

strikingeshave.blogspot.com/2016/05/en-ny-plantekasse-et-andet-sted-i-haven.html

Ingeborg

Jeg forstår dig godt Ingeborg. Trenden med vilde haver er sympatisk i sin intention, men ikke særlig gennemtænkt. Det kan være fint nok nogle steder, men tænk hvis alle de engagerede haveejere hoppede med. Så ville vi få en opdeling mellem (for)vildede haver og dem der bliver "håndteret" som en skrev den anden dag. Håndteret betyder vist grønt gulvtæppe og så ellers livsafvisende overflader for resten. Hvilket kulturtab det ville være! Hvilket nederlag for haveglæden. Jeg synes at bannerførerne for de vilde haver negligerer at man kan gøre utroligt meget for faunaen indenfor rammerne af en 'holdt' have. Er det mon bare intellektuel dovenskab? Her er et billede fra min have for ti min siden.

@Claus
Jeg blev glad for din tilkendegivelse over at de vilde haver ikke er gennemtænkte som opfordring og projekt.

Jeg kunne fristes til at skrive: skæg for sig og snot for sig. :-).
Hvis hver 2. Eller 3. Matrikel på vores vej vil opfatte vild have som at lade stå til, vil jeg nødig have køkkenhave her. Hold fast, hvor mange flyvende ukrudtsfrø man skulle kæmpe imod. Jeg kan sagtens se de naboer, som i så fald vil gribe til RU eller andre gifte.

I forvejen har vi En en del baghaver, som ligger brak, fordi haverne er omkring 1500 m2 og folk som lejer husene ikke er haveinteresserede. Det er endda forståeligt, når man kun bor til leje.

Vores fortove er et miskmask, hvor hver matrikel enten har sået græs eller nærmest mælkebøtter, lagt skærver eller fliser eller lader stå til. Jeg prøver at holde fortovet rent ved at skuffe og rive en gang om ugen, hvis vejret er til det, ellers vil det blive et vildt fortov.

Tænk om alle parcelhuskvarterer var med vildtvoksende haver. Alt med måde!
Ingeborg
Ingeborg

Eksempel på vildtvoksende have hos vores genbo. Jeg tror at der er flere insekter i min have.
Ingeborg

Og langs flisegangen
Ingeborg

"Vilde" haver er moderne. Det er en arbejdskrævende opgave. Det "vilde" skal jo ikke bestå af kvikgræs, brændenælder, tidsler osv. Det kræver, at man omhyggeligt luger alt det væk, som man ikke vil have, og blomsterengen kan altså ikke bare passe sig selv.
Jeg har enorm glæde af selvsåede planter (når de nu gerne vil gro der, bliver de som regel finere end dem, man sår. Men lugningen er bestemt ikke mindre end i et "velpasset" staudebed, synet kan man helt sikkert glædes over: Først et tæppe af forglemmigmigej, så judaspenge, engstorkenæb, vellugtende aftenstjerne, valmuer, rapunselklokke, kornblomster, diverse nelliker (som jeg ikke kan hitte navnet på), + flere andre.
Alt gror i mit staudebed, som altså må give plads til "naturen" også. Med det går ikke bare at lade det passe sig selv.

Efter den tørre sommer 2018 invaderede mange vilde planter græsplænen. Det er kun smukt med mælkebøtter en kort periode (jeg holder meget af dem på marken udenfor). Storkenæb, røllike, vejbred og balsamin var også blandt de invaderende, men det var kvikgræs også.

De "vilde" planter kan ikke lide tæt græs, så hvis man vil have en blomstereng, skal græsset væk, og der skal fyldes godt med grus på. Og så skal der luges!

Jeg tror også gerne at der er flere insekter i din have. Der er jo masser af blomster. Det der kan være svagheden ved en traditionel prydhave (og i den grad ved en "håndteret" have) er at der mangler værtsplanter for larverne. På en måde er mit eget foto symptomatisk. Det er nemlig begge sommerfugle hvis laver lever på brændenælder og de er trods alt stadig almindelige. For mig at se er løsningen at tænke værtsplanterne ind i haven. Det behøver ikke at være ukrudtsarter alt sammen. Der er masser af traditionelle kulturplanter også. Så altså, hellere blive bevidst om de værdifulde værtsplanter og tænke dem ind i haven end at lade haven forvilde.

Hov, jeg glemte at skrive at min kommentar var svar til Ingeborg.

@Claus
Det var også emnet violer, der var indlæg om i foråret, der har medført at jeg nu har masser af violer langs mine hække for at tiltrække perlemorsommerfugle.
Mine sommerfuglebuske blev plantet om i nye krukker og er først lige ved at blomstre nu.
@Alice
Jeg tror ikke at mange haveejere med lyst til vild græsplæne har tænkt sig så omfattende arbejde, som du beskriver. De færreste er vel hardcore økologer. Jeg er bange for at de fleste tænker: fint, lad plænen passe sig selv. Det har nok aldrig været meningen at man med vild have vil opfordre til helt at lade stå til.
Ingeborg

Når man vil lade sin have blive "vild", skal man som Alice gøre det bevidst og målrettet. Det er ikke dovenskab, der skal drive værket - så bliver det en forsømt have.
Primært skal man se på sin måde at håndtere planterne på. Den vilde blomstereng gror på mager jord, så man skal stoppe med at gøde, og i stedet fjerne næring fra den vilde del af haven.
Og man skal holde sig for øje, hvorfor man vil omlægge til vild have. Det er af hensyn til miljøet. Større biodiversitet blandt planter og dyreliv.

Jeg er med på at der indenfor begrebet vilde haver kan være en grad af styring, specielt i forhold til at tilvejebringe mager jord eller indsamle frø. Jeg har ikke hørt om andre end Alice der ligefrem luger. Måske har jeg sovet i timen. Det med at vende det blinde øje til en del af de planter som sår sig selv praktiserer jeg også. Ofte er det dog et dilemma. Her er dagens dilemma.

Jeg kommer til at tænke på sommerhusgrunde. Her er vildskab berettiget og jorden ofte mager nok til det, bortset fra de steder, hvor sommerhusene er kravlet langt ind i frugtbar agerjord.

Forestil jer alle Danmarks parcelhushaver som vildtvoksende. Det spreder sig jo til fortove, trafikale heller osv og desværre også til landmandens afgrøder. Hvordan skal han bekæmpe ukrudtsmængden i afgrøderne? Jeg tør ikke tænke på resultatet af et vildt Danmark. Det er vel ikke det scenarie vi ønsker?

På sigt vil der alle steder med vildt voksende beplantninger være bestemte arter, som overtager. Er de arter så gode for biodiversiteten?

Ingeborg

Det hedder måske ikke at luge, men jeg fjerner også planter, der er uønskede på deres voksested. Det sker ofte med drænspaden.
I vores villahaver skal det ikke nødvendigvis være hele haven, der er vild. Et enkelt bed og de ukurante hjørner er fint.
Landmanden er fuldstændig ligeglad med ukrudtsfrø fra din have, Ingeborg. Landmanden sprøjter forebyggende mod ukrudt.
Vi har vild have på hele sommerhusgrunden, men der, hvor der kun vil gro græs, bliver det slået, og afklippet fjernet. Andre steder bliver græsset og blomsterne kun slået én gang om året, og også her bliver afklippet fjernet.
Men i "skoven" er der en årlig jagt på ahorn og poppel, så der bliver plads til kirsebær, eg og birk mm.
@Ingeborg
Du har ikke forstået forskellen mellem en vild have og en forsømt have. Fra den vilde have bliver fortovet ikke invaderet af ukrudt - det er sarte "ukrudtsplanter" der dyrkes i den vilde have.

@Claus
Ja, du ved vel allerede, hvilken plante, der har fundet din kærlighed.
www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/ukrudt/903.html

Jeg luger da også i den vilde afdeling af haven ellers bliver det bare ahorn og bynker. Jeg slår også og fjerner. Og efter sår. Man skal lidt efter abe hvad de græssende dyr, man ikke har, gør.
Mvh

Hej Lars. Ja, det vidste jeg. Den kaldes også rød Pimpernel. Det forladte mig til at tro den var vært for en bestemt larve, men her dur kun den ubeslægtede almindelig pimpernel. Der er ingen der har lovet det skulle være nemt :-) Mht. Ukrudtfrø og landbrug i omegnen er jeg enig med dig. Problemet er nærmere hvis ejeren fortryder den vilde have eller haven skifter ejer. Så kunne jeg godt forestille mig at sprøjten kom frem.

Hej Lars.
JEG har forstået forskellen mellem en vild have og en forsømt have. Men mon andre, mindre haveinteresserede har forstået det?
Ingeborg

@Claus
Man skaber ikke gode muligheder for en kommende god have ved at bruge pesticider. Man kan jo ikke få noget fornuftigt til at gro, hvis man har forgiftet jorden.
Men indrømmet, jeg har også bemærket, at der er utrolig mange nybagte haveejere, der ikke ved noget som helst om havedyrkning.
Mange starter med at rydde, inden de har en plan og stiller spørgsmål her i forum.
Man skal starte med at lave sig en plan - hvad vil man med jordstykket? Derefter søger man råd i bøger, og her hos os. Og så er man klar til at kaste sig ud i projektet.
@Ingeborg
Du har i så fald ikke udtrykt dig klart, når du sammenligner genboens forsømte have med en vild have.

@Lars
Mange tror fejlagtigt, at en vild have består af alt, hvad der forvilder sig ind.
Ingeborg

@Lars, det var ikke en anbefaling, blot en forudsigelse om hvordan mange vil reagere hvis de overtager et "vild have" projekt uden selv at have interessen.

@Ingeborg, i en eller anden forstand er det vel også en vild have. Men værdien for biodiversiteten er dog ikke i top fordi sådan en have let bliver domineret af arter som i forvejen er almindelige.

@Ingeborg
Kan du ikke fortælle, hvad en vild have er, i stedet for at fortælle, hvad det ikke er?

Politiken har i dag en glimrende artikel om emnet, hvor naturvejleder og tidl. skovfoged Jørgen Stoltz giver råd om, hvordan man laver en naturgrund:

»Mange har en forestilling om, at en naturgrund er et område, hvor det hele bare får lov til at passe sig selv, og at man ved at dovne i hængekøjen i løbet af få år vil være omgivet af en vild og blomstrende natur. Men sandheden er, at en naturhave skal formes og passes, præcis som det er tilfældet med den mere kultiverede have, bare efter andre principper. Et område, der får lov til at udvikle sig uden indblanding fra mennesker eller græssende dyr, vil nemlig i løbet af ganske få år gro til i tæt krat og siden springe i skov. Og så vil manglen på lysåbne områder faktisk begrænse både mængden af blomster og variationen af insekter og fugle«.

Jeg synes, det er meget positivt, at der begynder at være så meget fokus på det.
Mit indtryk er ikke, at haveejerne med de forsømte haver bruger ‘vild med vilje’ som begrundelse. Oftest har de ingen holdning til have, eller er gået i stå i havearbejdet af forskellige årsager.

I Linnes Trädgård regner man med 20 år, før jorden er så næringsfattig, at blomsterengen kan blive som i fordums tider. En blomstereng var bondens fornemste værk.

En villahave kan naturligvis aldrig blive sådan, Skal vel heller ikke være det. Jeg afgør sådan: Står planten i vejen for andet? er den en meget uvelkommen gæst på grund af spredning? Hvis det ikke er tilfældet, får den lov til at gro, Jeg bevæger mig gerne lidt akavet, som da en 3 m høj kongelys blomstrede foran vandhanen, men foran køkkenvinduet. Buksebier var meget aktive i de tidlige morgentimer. Mine egne bier stod op lidt senere, og de havde ikke de citrongule bukser.

Desværre mangler der græssende dyr til at holde landskabet åbent. Det er fint at slå græs og "ukrudt", men hvor gør man af det, hvis man orker at samle det? Nej,genbrugsstationen er ikke en mulighed, den ligger 25 km væk! Og det er uoverkommeligt at rive sammen, når engen er fuld af tuer, og man selv er 70++

Men at byde selvsåerne velkommen er en dejlig mulighed. Og at tage hensyn til sommerfuglelarvers værtsplanter er endnu bedre. Desværre oplyser de færreste fagbøger om lavernes værtsplanter, men brændenælder, pil, tørst, violer, og til en vis grad syre er selvskrevne. De læbeblomstrede er altid gode.

Jeg har "plantet for bierne", da jeg er biavler. Aldrig før har jeg haft så mange humler og vilde bier. Mine egne bier flyver til skoven. Først når alt andet er afblomstret, gør de sig til gode med lækkerierne fra haven.

@Iben
For mig er en vild have som vores uslåede grøftekanter. Forskellige fra egn til egn. Planterne vil være klokkeblomst, vild kørvel, kamille, grå bynke, tidsler, brændenælder, rejnfan osv. Vi kan alle lægge mærke til at forekomsterne ændrer sig fra egn til egn og omstændigheder.
På Fyn lægger jeg mærke til til cikorie, som jeg ikke har set andre steder i så store mængder. Ved anlægsarbejder, hvor der væltes rundt med jord især valmuer og kamille.
Jeg har flere steder set såede blomster langs afgrøder tæt mod vejrabatten. Det ser rigtig flot ud, men er det sådan en vild have skal se ud?
Ingeborg
Ps. Er det svar på dit spørgsmål Lars Holt?

Er det en ægte vild blomsterblanding? Jeg er i tvivl!
www.havenyt.dk/forum/dyrkningsmetoder/14133.html
Ingeborg

Her er lidt inspiration til værtsplanter:
www.lepidoptera.dk/dwnloadfiles/hostplants.pdf

Vild og vild!
Det er for længst gået op for mig, at selvom jeg slår med opsamler, dvs fjerner ALT afklip, så kan jeg simpelthen ikke sulte arealerne (nok mere arealet- min indkørsel)- for det fyger/regner ned med kvælstof fra de nærliggende markers gyllepest.

Og kvælstof i overvættes mængder betyder at lange græsser, stor nælde (og brombær) vil gro og trives.

Jeg prøver at rykke/slå det værste væk, men indimellem kommer der noget op, som jeg ikke ved, hvad er- og jeg synes, da brandbæger er en smuk plante (har ikke set den før i haven), og den ryger nok om lidt.

Eller andre planter pludselig findes. Fx flere forskellige arter tidsel. (Jeg har også stillits i haven- og de elsker tidselfrø, der er også sommerfugle, der foretrækker tidsler, så!)

Men en "vild" have er jo ikke vild, den skal passes og plejes. Man kan slå stier i det vilde, det skal jo heller ikke gro op i 2 meters højde, så man ikke kan komme rundt!

Mvh
Tine- der bor på landet!

@Ingeborg. Cikorie er almindelig på midt- og vestdjævleøen. På min fødeegn tror jeg aldrig jeg har set den.

Hej Claus K. Madsen
Tak for dit link. Jeg kan se, at næsten hver eneste plante er værtsplante for en eller anden sommerfugleart, men det jeg savner er, at der i de almindelige sommerfuglebøger står, hvilke værtsplanter den bestemte art foretrækker.
Når man står med en larve, er det godt at vide, hvor man skal sætte den hen.
Jeg kunne jo næsten regne ud, at den flotte larve af dueurtsværmer, som jeg fandt i mit drivhus, nok kom fra gederams, og at den nok var på vej til at finde et egnet sted at opholde sig som puppe.
Men larverne er alt for "uinteressante" i de gængse sommerfuglebøger. Og de er jo ellers forudsætningen for de flotte sommerfugle og sværmere.

Det var så lidt. Tja, der er i hvert fald meget som falder ind under de brede kategorier som græs eller urteagtige planter. Når man ser på de planter som er nævnt specifikt synes jeg egentlig ikke det er så mange når man tænker på at vi har omkring 1500 højere planter. Det mest iøjnefaldende synes jeg er, at der åbenbart er en lille håndfuld "super værter" med mange tilknyttede sommerfugle.
Enig at det ville være dejligt at kunne slå op både den ene og anden vej. Det ville også være genialt hvis man kunne få en geografisk tilpasset information så man vidste hvad det gavnede mest at plante i f.eks Ulfborg eller Hillerød.
Her er den seneste brændenældespiser i haven.

Smuk rød admiral. Jeg glæder mig til at se dem flagre omkring her i august.
Om at lade græsset gro! Tag det bort, hvis du vil have en blomstereng, eller bare "vilde" blomster.
Rundt om gårdens værnetræ, en gammel ask, som har rødderne meget over jorden, vil jeg have "vilde" planter.
Om foråret er det nok mindre vildt: Botaniske krokus, vilde tulipaner, balkananemoner, hundetand, sibirisk scilla, snepryd.
Nu er her klokkeblomster, røllike og perikon, som de fremherskende. Alm. syre, græs, kløver tager jeg væk. Blomsterne får lov til at gro, som de vil, men de må respektere, at der skal være flere arter.

Billedet ovenfor viser "vilde" blomster.
Hvis man sår en blomsterblanding ser det anderledes ud.