Forum

Hvad gør I for at bekæmpe stråleplet?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 28. juni 2020 kl. 9.04

Jeg har fire slags roser: En hæk af Bonica-roser, et bed med Aspirin-roser, en klatrerose af sorten White Nights og en stor solitærrose af sorten Blue Rhapsody.

Jeg er stort set tilfreds med dem. Men jeg er træt af problemer med stråleplet. Jeg læste et sted, at Bonica-roser skulle være ret modstandsdygtige over for stråleplet. Måske er det den mere sårbare Blue Rhapsody, der forøger smittetrykket.

Hvad gør I andre ved stråleplet-problemet? Jeg ser, at du, Ingeborg Hansen, også har Bonica-roser. Mine står flot lige nu, men jeg er nødt til at pille syge blade af ret tit. Er du også nødt til det?

Jeg var til et foredrag om roser ved den kendte rosenspecialist Knud Pedersen. Han mente, at det ikke ville nytte noget at fjerne de angrebne blade helt fra haven. Det vil ikke mindske problemet, eftersom smitten med stråleplet er i luften, som han sagde.

Hvad gør I andre?

M.v.h.

Doris Møller

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 28. juni 2020 kl. 9.33

Ikke ret meget, jeg har snart lært at leve med det.
Men vanding, - når det er nødvendigt altså-, kun om morgenen så bladene kan tørre i en fart. Jeg har prøvet padderokke og mælk og det hjælper ikke rigtigt.

Jeg har så i år i rigtig god tid, inden der var noget som helst at se på bladene, sprøjtet med fortyndet atamon (det ved jeg godt man ikke må) og det gik vældigt godt. Indtil Klematissen (står i nærheden) fik meldug og vel så har sat gang i udviklingen.
Der kom få dage efter stråleplet på roserne igen.
Men der er stadig lidt pæne grønne blade på.

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 28. juni 2020 kl. 10.09

Melding og stråleplet er forskellige svampearter. Det er ikke sådan at den ene fremmer den anden. Sammenfaldet skyldes sikkert at forholdene har været gode for begge arter. Begge kræver våde blade for at få fat. Det skal man tænke på hvis man vander. Vand kun jorden ikke bladene.

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 28. juni 2020 kl. 11.05

Jeg kan se at der ligger flere tråde med samme spørgsmål til stråleplet syge. Desuden ligger der også en artikel
www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/35.html, hvor der er en god forebyggelses plan.

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 28. juni 2020 kl. 17.36

Mange tak for svar!

Når jeg spørger til andres erfaringer, så er det, fordi der er forskellige opfattelser hos specialister.

Den rosenspecialist, som jeg overværede et foredrag af, nemlig Knud Pedersen, gjorde lidt nar af rådet om at samle alle angrebne blade op. Han sagde, at det var et råd, man kunne finde i dameblade. Jeg fik det indtryk, at det ikke var pænt ment!

Ifølge Knud Pedersen er det spild af tid at samle blade op, for sporerne er overalt.

Det står i modsætning til rådene i det link, du bringer, Søren D., hvor der står:

”Fjern alle inficerede blade og skud og destruer dem, så spredning af smitte undgås.”

og

”Svampesporene spredes fra inficeret plantemateriale i nærheden.”

Jeg piller de misfarvede blade af, for de er jo grimme at se på. Jeg tager også dem, der ligger på jorden, for de er også grimme at se på. Og de kommer helt væk fra haven, så hurtigt som muligt. Og jeg vasker hænder bagefter. Men det hjælper ikke så meget.

Jeg burde måske kassere min Rhapsody in Blue. Det har nok været vanskeligt at komme frem til en sort, der har lilla/blå blomster, og det har betydet, at man har fremavlet noget, der ikke er robust, tror jeg.

Og ellers må jeg jo leve med problemet, som du, Anne Demant ;-)

M.v.h.

Doris Møller

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 28. juni 2020 kl. 21.14

Doris.

Jeg tror også at Knud har ret når han hævder at svampene er alle vegne og at der ikke er meget at stille op overfor de sorter, der lader sig lettere inficere, men jeg spekulere på om midlet svampefri ville kunne tage det? eller det ville være spild af penge.

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 28. juni 2020 kl. 21.22

Svampefri er ikke specifik godkendt til svampen, der giver stråleplet syge, men værd at afprøve.

En anden mulighed er brugen af bagepulver, som hvis jeg husker rigtig lige er blevet godkendt til svampe bekæmpelse i mange af vores spiselige afgrøder, jvf denne artikel www.bolius.dk/kan-bagepulver-bekaempe-svampe-15976 og koster derfor ikke meget i anskaffelse

Det eneste det kan give er et ringe resultat...

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Else C. Andersen, 1. juli 2020 kl. 10.30

Sidste år fandt jeg en tysk hjemmeside med opskrift på et middel mod stråleplet. Desværre kan jeg ikke mere finde linket -men jeg husker opskriften som nogenlunde lød: kog saft af løg og hvidløg - fortynd saften 1-5 og sprøjt så på bladene. Selv om jeg ikke kan huske hvilket forhold, tingene skulle have, har jeg alligevel kogt løgsaft og sprøjtet i år så snart jeg så antydning af stråleplet. Om det virker, ved jeg ikke, men da jeg sidste år sprøjtede, virkede det (tror jeg) og i år er der minimalt med stråleplet på roserne. Jeg har pr d.d. sprøjtet to gange.
Men jeg tror også, jeg senere vil prøve bagepulvermetoden. Til gengæld har jeg et problem med "hængeroser" og måske løst mit problem med afgnavede rosenknopper. Mere om det et andet sted.

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 1. juli 2020 kl. 11.41

Hej Else C. Andersen

Mange tak for rådet. Det vil jeg prøve!

Hvis man søger på hvidløg (Knoblauch) og på Rosen, kommer der en del hits, f.eks. dette:

www.livingathome.de/balkon-garten/garten-terrasse/5868-rtkl-knoblauch-sud-gegen-pilze-rosen

M.v.h.

Doris Møller

Nyt svar til emnet »Hvad gør I for at bekæmpe stråleplet?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Hvad gør I for at bekæmpe stråleplet?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider