Skrevet af: Micha Kragh Larsen, 6. juni 2020 kl. 12.04
Hej
Jeg kunne godt tænke mig at vide om denne busk, som jeg har 2 af, er en syren? Jeg har taget dem op af jorden tæt på min syren. For mig lignede de små nye skud og jeg plantede dem i potter. der stod de i en del år indtil jeg for 2 år siden plantede dem ned i jorden igen. MEN de blomstrer ikke og har aldrig gjort det. Er det overhovedet syrener? rundt om min syren vokser der masser af disse skud og nogle af dem er blevet rimelig store.
Vh Micha
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 6. juni 2020 kl. 13.14
Umiddelbart vil jeg sige, -ja, det er en syren. Men et billede af bladene tæt på ville give 100% ja eller nej, i stedet for 85% ja.
Vi har også en gammel hvid syren med masser af rodskud. De skal have en vis størrelse, åbenbart, inden de blomstrer.
Et af de rodskud vi har ladet være, blomstrer endelig i år, i en alder af mindst 12 år.
Måske er der nogle andre brugere på siden her, der har nogle tricks til, at få det til at gå hurtigere?
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 6. juni 2020 kl. 13.17
PS. Hvis du på nogen måde trimmer din syren i toppen, er det med stor sandsynlighed, derfor den ikke blomstrer.
www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/traeer_og_buske/1431.html
Skrevet af: Micha Kragh Larsen, 6. juni 2020 kl. 13.58
Hej Vibeke
Tak for dit svar.
Der er ikke gået 12 år, siden jeg tog skuddene over i potter:-)
Det er en meget gammel hvid syren, men for 9 år siden skar vi den ned til roden og gravede den op. Inden vi nåede at køre roden på genbrugspladsen, begyndte den at skyde. Så vi gravede den ned et nyt sted i haven og i dag er den 1½ meter høj. Jeg kan bare ikke huske hvor lang tid der gik, før jeg tog skuddene over i potter.
vh Micha
Skrevet af: Søren Duun, 6. juni 2020 kl. 20.01
Det kan være at det er sorten Syringa Vulgaris Mme Lemoine - Storblomstret Syren, som der er tale om, hvis altså den dufter og er dobbelt blomstrene. Jeg syntes at det er værd at satse på ved at lade den være.
Hvis du klipper i en syren skal du vide at det sætter blomstringen tilbage i nogle år. Det tager ca 3 tre år fra et skyd bliver dannet til det sætter blomster. Så ingen topbeskæring.
Skrevet af: Micha Kragh Larsen, 6. juni 2020 kl. 23.05
Hej Søren
Min syren dufter fantastisk og den har blomstret i år bare ikke så meget eller længe.
Det er 2 år siden at jeg flyttede den en meter. Så jeg tænker at det er derfor den stort set ikke blomstrede sidste år og kan det være derfor, at den har sat så mange rodskud?
Er det en syren der er podet på en anden stamme? Eller kan jeg få nye syrener fra den af rodskuddene?
Jeg har fundet et 16 år gammelt billede af den, fra før den blev savet helt ned og gravet op.
Vh Micha
Skrevet af: Søren Duun, 6. juni 2020 kl. 23.22
Du kan godt få syrener fra rodskud. De er identisk med moder planten
Skrevet af: Søren Duun, 6. juni 2020 kl. 23.23
Undskyld hvis altså moder planten oprindeligt er podet, så kan du få andre farver..
Skrevet af: Micha Kragh Larsen, 6. juni 2020 kl. 23.34
Ok men går der virkelig 12 års tid før de er gamle nok til at blomstre? Det er lang tid at vente på
Skrevet af: Søren Duun, 7. juni 2020 kl. 17.06
Nej den skulle gerne blomstre indenfor de næste 2 til 3 år. Men som sagt kan du godt være uheldig at den er podet på noget andet og så får du ikke en hvid, men giv den en chance til.
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 7. juni 2020 kl. 17.34
Det undrer mig, at bladene på den blomstrende syren umiddelbart ser ud som almindelig syren og dem på billedet af vildskuddet ikke gør. De er smallere og mere aflange. Er det sådan, så rækker mine kundskaber ikke, til en forklaring.
Du skal ikke tage de 12 år, som andet end et udtryk for "længe". Der kan være andre forhold i vores have, der gør at det tog SÅ lang tid. F.eks, kommer jeg i skrivende stund, i tanker om, sultne dådyr, hvor rodskuddet skulle op i en vis højde, så toppen ikke blev spist., hvert år. 3-4 år efter en beskæring, som Søren nævner, er nok mere rigtigt.
Skrevet af: Søren Duun, 7. juni 2020 kl. 18.17
Kommer lige i tanke om at vi havde en tråd tidligere, som Ingeborg startede og heri nævnte Boi Jensen at nogle syrener kunne være være podet på Syringa Reflexa, som kun sætter få rodskud. Dette kan forklare bladforskellen på billederne. Men som sagt giv den en chance og se hvad det bringer.
Skrevet af: Micha Kragh Larsen, 9. juni 2020 kl. 12.59
Mange tak for jeres svar. Dejligt at få opklaret hvad mine "buske" er for nogen:-)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.