Skrevet af: Arne Christiansen, 1. juni 2020 kl. 7.24
Jeg vil anskaffe mig et figen træ som skal stå i en krukke.Hvor dan bør jord bland ningen være almindelig potte muld ?
Skrevet af: Svend Høst, 1. juni 2020 kl. 10.32
Nu trives figen bedst i dårlig sten blandet jord , gamle murblokker og lign. og allerbedst plantet på friland , hvor det bliver et flot stort træ/busk..............
Skrevet af: Doris Møller, 2. juni 2020 kl. 7.37
Hej Arne Christiansen
Hvis du ikke har mulighed for at plante træet på friland, kan du godt have det i en stor krukke, og selv om Svend Høst har ret i, at figentræer klarer sig fint i stenfyldt og dårlig jord, så kan de altså godt bruge almindelig pottemuld.
Jeg havde i mange år et figentræ på min lukkede og overdækkede altan. Det blev pottet om nogle gange, til større og større potter. For at det ikke skulle blive for stort, beskar jeg det, så det kun fik lov at beholde ca. 10 centimeters nyvækst hvert år.
Da træet var ca. 15-18 år gammelt, blev det plantet ud i min dengang nyerhvervede kolonihave. Da var roden kæmpemæssig. Nu bliver træet ikke længere beskåret i højden.
Træet trivedes før i potte og med pottemuld. Det trives stadigvæk på friland og i stiv lerjord.
God fornøjelse med dit figentræ.
M.v.h.
Doris Møller
Skrevet af: Søren Duun, 3. juni 2020 kl. 17.26
Figentræet trives bedst i en gruset, næringsfattig men kalkrig jord, så husk at give det gode drænforhold. Planten kan godt lide sol, varme og masser af lys, så derfor kan det være en fordel at plante den op ad en syd- eller vestvendt mur
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.