Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. maj 2020 kl. 16.45
Sådan set er det et kønt ukrudt, som er tæt og dækker bunden. Ca. 10 cm højt. Men hvad er navnet? Jeg kunne fristes til at lade det gro, medmindre det vil tage magten fra mig med tiden.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. maj 2020 kl. 16.46
Tæt på en plante
Skrevet af: Kim Petersen, 30. maj 2020 kl. 17.28
Veronica - på dansk kaldet Ærenpris.
Der er mange arter - så lige hvilken det er - tjaa ???
Plejer at være et besværligt ukrudt i køkkenhaven.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. maj 2020 kl. 17.45
Bladene minder lidt om ærenpris, men det er det absolut ikke. Dem kender jeg meget, meget godt. Ærenpris kan få meterlange ranker med de typiske frøstande.
Tak for svaret
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. maj 2020 kl. 17.48
Veronica findes i over 450 arter, så det er ikke den almindeligt forekommende ærenpris.
Ingeborg
Skrevet af: Iben H., 30. maj 2020 kl. 18.57
Hej Ingeborg
Dem har jeg også mange af i år. Ifølge appen ‘Seek‘ er det Mark-ærenpris. Veronica Arvensis.
Mvh. Iben
Skrevet af: Doris Møller, 31. maj 2020 kl. 7.42
Jeg har den også. Det lyder sandsynligt, at det er markærenpris. Hos mig kommer den især tæt ved et bunddække af citrontimian, og dér kan den være vanskelig at se, eftersom den falder i med timian-planten. Jeg opdager den ikke, før den begynder at blomstre med sine karakteristiske blå blomster, der slet ikke ligner timians blomster.
Jeg tror, at den vil sprede sig meget, hvis man freder den.
For resten synes jeg, at der tit kommer ukrudt, som ligner den plante, der i forvejen gror der. Jeg har et stykke med kinesisk ensian, der om efteråret har de fineste blå blomster. Men stykket bliver invaderet af en lille bitte plante med meget fint løv, der på afstand ligner ensian. Først når man kommer ned på knæ, kan man se, at det er ukrudt, der er ved at overtage det hele!
M.v.h.
Doris Møller
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.