Kunstgødning til økologer er det ok?

Meget interessant artikel, hvor man diskutere om fremtidige økologer skal have lov til at benytte sig af kunstgødning i deres produktion, grundet at der i fremtiden vil være stor mangel på økologisk gødning.
Økologisk landbrug udgøre ca 11 procent af det landbrug, der er i dag og hvis det skal forsætte med at stige skal der ske nytænkning.....

Men vil det ikke skade mere end det vil gavne, da det har taget mange år at nå hertil og hvad vil forbrugerne tænke, hvis de stod overfor 3 forskellige typer landbrug?

Er det egentlig pesticiderne forbrugerne frygter allermest og ikke kunstgødning?

Hvad mener du?

landbrugsavisen.dk/mark/skal-%C3%B8kologer-have-lov-bruge-kunstg%C3%B8dning

En konventionel bedrift, der fravælger pesticider er meget positivt, men det kan ikke opgraderes til at være økologisk.
Den økologiske bedrift sørger for at jorden er levende, og det kræver meget organisk materiale, og en forståelse og respekt for, hvad der lever i jorden. (Det er jo det samme vi gør i vores haver.)
Det kan kunstgødning ikke leve op til.

Vi har i forvejen biodynamisk, økologisk og konventionelt landbrug. Der er ikke noget til hinder for også at have en kategori, der hedder giftfrit landbrug, som er det konventionelle landbrug uden pesticider. Jeg ved godt, at folk uden dyrkningsindsigt kan have svært ved at se forskel, men det lykkedes med at have mange forskellige kategorier af æg, hvor de fleste kategorier stammede fra konventionel drift.

Spørgsmålet er om vi kan sammenligne vores måde at dyrke økologisk som vi gøre i vore haver med den måde at det økologisk erhverv dyrker deres jorder på.

Uden at jeg har det store kendskab til deres dyrkning tørre jeg godt at påstå at man ikke kan sammenligne det med hinanden.

Godt nok bruger de hverken pesticider eller kunstgødning, men jeg tror ikke på at de undskyld udtrykket"forkæler deres jorder"som vi gøre med kompost, jord dækning og dyregødninger.
Godt nok bruger de dyregødninger og grøntgødninger, men det er begrænset hvad de gøre i kompost af den simple årsag at det vil være fordyrende for dem i deres produktion at skulle udbringe det og gevinsten vil være meget lille frem for en kultur af eksempelvis grøntgødninger.
På et tidspunkt googlede jeg økologisk gødning og fandt ud at at der fremstilles øko gødning, der stor set ligner kunst gødninger, men er fremstillet af svinebørster og slagteri affald og og har begrænset effekt på jordens sundhed. Øgro udbringes som kunstgødning.
Jeg kunne godt forestille mig at det kunne være en løsning hen af vejen at man finder en mellemvej, men hvordan den skal være har jeg ingen løsning på, men så gerne at man fik fjernet pesticider fra landbruget, da den er det mest skadeligt. Forudsat at man gøder efter de retningslinjer som er foreskrevet og ikke får mulighed for at overgøde. For så har man jo bare skabt en nyt problem.
I mine øjne kunne kunstgødning som en lettere lappeløsning, der hvor det ikke skader, men selvfølgelig skal der tages hensyn til miljøet...

Hej Søren Duun

Det har været klart i mange år, at kunstgødning er stærkt energikrævende både i produktionsleddet og transportleddet; det er CO2 belastende og det fremmer på ingen måde biodiversiteten i muldlaget ligesom det heller ikke bidrager til opretholdelsen af muldlaget; endelig er afledede virkninger i form af forurening af grundvand og havvand.

Dokumentationen for dette findes (og er også "gammel" viden):
Forud for FN's klimatopmøde i København 2009 og senest i 2017 gennem er universitetsbaseret engelsk undersøgelse.

Vejen frem må uændret være at udvikle spisevaner og produktionsmetoder, der er bæredygtige på det lange sigt. Så ingen lappeløsninger behøver at blive afprøvet - også landbrugets organisationer ved dette. Der skal beslutsomme vaneændringer til -både i produktionsleddet og i forbrugsleddet.
Så enhver kan bidrage ved den næste indkøbstur: Fravælg oksekød og gul ost og køb lokalt producerede fødevarer.

Lige et par tal - og et par kilde-henvisninger til de, der vil gå lidt dybere ind i den viden vi heldigvis kan dele:

"Produktionen i primærleddet og før dette (f.eks. produktion af kunstgødning) er således ansvarlig for gennemsnitlig 50% af drivhusgasudledningen fra fødevareproduktion og – forbrug"

»Vi fandt, at der i hvert brød er en omkostning i form af et halvt kilo CO2, der primært stammer fra den kunstige gødning, som landmænd spreder på deres marker for at øge udbyttet af deres høst,«

Og her kilderne:
Århus Universitets redegørelse:
AU 15.06.2009: "Fødevarernes klimaaftryk,
sammenhæng mellem kostpyramiden og klimapyramiden, samt omfang og effekt af fødevarespild"

En præsentation af en engelsk undersøgelse:
videnskab.dk 28.02.2017: "Så meget CO2 koster det at bage ét brød"

God læselyst !

Venlig hilsen
Lone

Hej Søren. Jeg tror du har ret i at forbrugerne primært er bekymrede over pesticiderne for så vidt angår planteproduktionen (og dyrevelfærden i den animalske produktion).
Et alternativ til dit foreslag kunne være at udvikle og udbrede IP certificeringen, som netop handler om at minimere sprøjtning mest muligt i et ellers konventionlet system. Så vidt jeg ved bruges det stort set kun til danske væksthusafgrøder og "ingen" forbrugere kender til det.

Hej Lone. Det er rigtigt at der bruges energi til at lave kunstgødning, transport osv. Men hvordan ser det egentlig ud for de økologiske gødningstyper? Det er selvfølgelig fint hvis man har husdyrgødning på ejendommen. Husdyrene har i sig selv selvfølgelig en klimabelastning, men lad os bare sige at den "faktureres" hos kød og mælkeproduktionen. Så er den skudt til hjørne, i hvert fald indtil nogen kommer og siger at vi skal leve vegansk (hvad så?). Både økologer og konventionelle landmænd bruger den organiske gødning de producerer og det skal vi selvfølgelig også i haverne.
Men hvad nu hvis det ikke er nok og vi skal ud og købe? Denne undersøgelse viser organiske gødninger faktisk kan have over dobbelt så stor klimabelastning som kunstgødning:

www.agriculturejournals.cz/publicFiles/499_2017-PSE.pdf

Jeg tænker at det mest miljøvenlige er at bruge de organiske gødninger når de forefindes som lokale "affaldsprodukter" som kan bruges uden den store forarbejdning. Skal der suppleres yderligere op holder jeg på "kunstgødning", gerne i fremtiden produceret med vedvarende energi.

Hej Claus K. Madsen

Det er kendsgerninger, at to af de råstoffer, der indgår i NPK-gødning er udtømmelige ressourcer og at energianvendelse ikke behøver at komme fra vedvarende energi (som ikke er uproblematisk heller - vindmølleindustrien anvender fossile brændstoffer til fremstilling af møllevinger. Og når vingerne så er udtjente deponeres de på lossepladser....)
I stedet for at satse på vedvarende energi til fremstilling af N-delen af NPK-gødning - så er der andre, klogere veje at gå: Mere anvendelse af og viden om kvælstoffikserende planter kan vise sig at være det element i en klog økologisk ba<seret fremtidsstrategi, som ved hjælp af sollys kan sikre afgrøderne en passende mængde kvælstof. Sidegevinsten kan være opbygning i stedet for nedbrydning af muldlaget.

Og det er ikke muligt at skaffe mineraler ved at minerne udbygges dybere og længere - der er ikke uendeligt mængder af fosfor- og kaliummineraler på jordkloden.
Kaliumsalte og fosforsalte udvindes mange steder på kloden i miner.
Tidshorisonten for sprængning, opgravning, forarbejdning og transport er ikke præcis - og der kan jo være depoter steder, hvor mennesker endnu ikke har indledt undersøgelser og minedrift. Men der er såkaldt konservative vurderinger for fosforminerne, gående på at der kan udvindes fosfor i endnu 50 - 200 år.

Så det er indlysende, at der må sættes endnu mere fokus på cirkulære processer - der skal ske udnyttelse af fosfor og kalium på nye måder.
Danske husholdningsspildevands-rensningsanlæg er godt på vej omkring af opsamle fosfor fra spildevand - men det er ikke nogen uproblematisk proces at få det bragt ind i kredsløbet igen.

Så samlet ser jeg ikke udsigter for at fortsætte i de spor, som industriel fødevareproduktion har taget udgangspunkt i siden NPK-gødning i sidste halvdel af 1800-tallet blev opreklameret som "løsningen" og nøglen til større produktion.

Venlig hilsen
Lone

Hej Lone. Jeg må sige at jeg er anderledes optimistisk mht. anvendelsen af vedvarende energi. Det er jo sådan at de vedvarende energikilder er meget svingende i deres produktion. Vindenergi er f.eks. i sagens natur afhængig af vindforholdene som svinger i næsten samme takt over hele landet.
Derfor er det sådan, at jo mere vedvarende energi man vil have i "energimixet", jo oftere kommer man ud for at stå med overproduktion. Denne overproduktion eksporteres i dag for en slik eller man vælger at lade nogle møller stå stille selvom de kunne producere.
Derfor forskes og spekuleres der i processer som kan aftage energi når den er der. Man har foreslået batterier til elbiler og intelligente køle/frysesystemer. Fakta er, at det ikke rigtig er blevet til noget fordi der så mange andre kabaler der skal gå op.
I mine øjne er produktion af kvælstofgødning et oplagt bud på en proces som kan aftage rigtig meget strøm når produktionen er der og på den måde fremme den grønne omstilling.

Jeg er helt med på problematikken omkring fosfor som jeg selv har arbejdet i et hjørne af i årevis. Desværre har økologerne heller ikke løsningen. Tværtimod har de været fodslæbende i forhold til at implementere cirkulære processer, f.eks. gøde med spildevandsslam og til at adoptere grøn højteknologi, f.eks. foderenzymer.

Hej Lone Brems

Nu er jeg glad for, jeg er stoppet med bl.a. at gøde mine roser med kunstgødning (det absolut eneste sted, jeg nogensinde har anvendt dette produkt).

Mvh. Marie Louise

@Søren D.
Nu har jeg det sådan, at al gødning der udefra hentes til haven er kunstgødning.
Det gælder altså også f.eks. økologisk lupin og kyllingegødning fra.
Det der ofte betegnes som kunstgødning er NPK.
NPK gødning er naturligvis ikke giftigt og en udmærket gødning med meget præcise tal for indhold og dossering.
Overgødning med NPK er ikke anderledes end med overgødning når der anvendes økologiske gødninger.
Problemet med NPK er ressourcebelastningen ved fremstillingen som er væsentlig større end den er med økologisk gødning.
Derfor bør NPK gødning ikke anvendes og slet ikke i ikke-kommerciel produktion.
Hvorhvidt ikke-økologisk gødning forsat må anvendes i økologisk brug ved jeg ikke. Men der er/har været dispensationsmuligheder:
Ex. fra 2015: lbst.dk/nyheder/nyhed/nyhed/regler-om-oekolandmaends-ikke-oekologiske-goedning-bliver-forlaenget/

Der er ingen tvivl om, at der skal bruges kusntgødning i private haver med en almendelig størrelse med en hvis produktion af grøntsager.

Økologisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen med kunstgødning eller endda med pesticider.
Men det er målet med anvendelsen som er problemet.
Høj effektivitet og udbytte er ofte i karambolage hensyn til omgivelserne fordi der er udbredt anvendelse af pesticider og kunstgødning.
Men det kan så også ses således, at lav købekraft i en befolkning, giver i industrialiserede samfund vanskelige vilkår for økologisk produktion af fødevarer.

I de seneste par årtier er den økologiske fødevarer produktion flyttet væk fra idealerne fordi købekraften i DK er relativ høj og en stor del af befolkningen er villige til at betale en »overpris« for fødevarer. Mange vil økologi men økologien kan ikke dække efterfspørgslen.

Det er på mange måder en trist udvikling at der ikke indenfor økologien spilles med »åbne kort« og er utvivlsomt den økologiske tankes akilleshæl på længere sigt.
Skal kunstgødning (handelsgødning) og pesticider undgås i økologisk produktion vil udbuddet begrænses og med deraf følgende prisstigninger der utvivlsomt vil blive markante.

Selv anvender jeg økologisk lupin- kyllingegødning og gøder nogenlunde præcist efter foreskrifterne.
Men med den teknologiske udvikling der er i jordbruget, er jeg overbevist om, at mange landmænd og gartnere er istand til at gøde langt mere præcist end jeg er med deraf mindre belastning af miljøet (jeg anvender ikke gift).

Er den økologiske idé overhalet af forbrugersamfundet.
Antagelig kan den blive det indenfor en ganske kort årrække hvis den ikke allerede betragtes som værende.

For bevare den, kunne der mere offensivt gås efter sikring af viden blandt forbrugerne.
Både overordnet lovgivningsmæssigt såvel som lavpraktisk som f.eks. regler om, at det på ethvert fødevareprodukt skal fremgå hvilke sprøjtemidler der er anvendt i produktionen såvel som gødning.

Redigeret af administrator 26. april 2020 kl. 19.41.

Hej Villy

Det er også derfor at jeg stiller spørgsmålet herinde og selvfølgelig med udgangspunkt i den artikel jeg linket til. Det handler ikke om at jeg vil have kunstgødningen listet ind af bagdøren, hvilket jeg hellere ikke opfattet var folks opfattelse ... I øvrigt er det stadig ikke forbud at benytte sig af det og bliver det hellere ikke de første mange år. Men økologi er det stadig ikke.
Men jeg ser det ikke som et problem, hvis det bliver som et supplement til de andre gødninger og ikke en erstatning. Det er så min holdning, hvilket man kan være enig eller uenig med mig i...

Jeg ved godt at mange økologer lever og ånder for deres produktion for ellers tror jeg ikke at man ville vælge at blive økologisk landmand. Ok så ved jeg godt at der er nogle, der har øjnet en god mulighed for at tjene gode penge, ved bl. a at specialisere sig i bestemte grøntsager, men som udgangspunkt er det vel for de fleste at værne om naturen...i sidste ende. For det håber jeg da..

Villy, du har ret i at alt gødning et kunst (læs kunstig) gødning, da landmanden jo oprindelig skal være selvforsynet med gødning, hvilket ordet "økologi" jo dækker. Oversat "at holde hus".
Det må bare siges at være en umulighed, da det næsten er umulig at producere til eget forbrug. Altså må man låne..
Det er jo derfor at økologisk gødninger er en mangelvarer.
Ligesom at landmanden altid vil spilde lidt af det under sin produktion ligemeget, hvor dygtig han er.

Det er kun i meget få tilfælde at det kan lade sig gøre, som det var tilfældet med min svigerfars fårehold, hvor han med et 4 foldsskift kunne få det til at balancere, også ren gødning/foder mæssigt, vha grøngødningsplanter, men det var bestemt ingen guldgrube for ham, kun hobby... Det løb bare lige rundt og det tror jeg også er tilfældet for rigtig mange småbruger.

Ved godt at mange benægter dette, men det er stadig fakta. Jeg kan hellere ikke se hvordan han undgår det... Især ikke hvis han skal dyrke de samme mængder som det konventionelle landbrug. En hvis kvalitet skal han jo lave hvis han skal nå lang ud.

Jeg har endnu ikke mødt nogle der har tjent mange penge på økologi... Dvs det passer ikke helt for jeg har hørt en masse omkring Søris, som bl. a benytter sig af billig arbejdskraft, folk i jobtræning..Brug af ikke økologiske gødninger bl. a kommune kompost og meget andet.
Men det er hellere ikke nemt at masse producere og samtidig tjene penge, så er man nød til at slække på det nogle steder. Men hvor mange er spørgsmålet

Det er i øvrigt godt at økologien vinder frem iblandt forbrugerne, hvilket jo vidner om at det er det forbrugerne ønsker, men hvis det sker på baggrund af alt for mange dispensationer går meget at ideen af. Er det så økologi, som kun kan eksistere på dispensationer?. Eller er vi i virkeligheden ikke nød til at tænke i nye baner, især hvis det skal udvikle sig og allerhelst ende med at blive hvermand eje.

PS.

Jeg forstår bare ikke at man diskuterer brugen af alt den energi, der bruges på at fremstille kunstgødning, for det kræver også en masse energi at udnytte olie, der senere bliver til benzin. Der så skal bruges til produktion og distribution af økologiske varer. Som tiden er nu er det jo de muligheder vi har nu og så må vi handle ud fra dette.

At man så kan bruge alternative energi kilder ser jeg som en god mulighed, men også dette bliver skudt ned.

Derimod kan man diskuterer brugen af de gødninger, som bl. a fosfor, der udvindes af miner og her vil jeg tilslutte mig dette at det er en problem vi skal have løst, men også her ser jeg ingen løsning, da nogle lever af, at udvinde det og vi vil ikke betale dem fra det.
Så enten skal betale os fra det eller også udnytte de resurse vi har nu... Men det er bare ikke vi er nu og det har lange udsigter...

Hej Søren, lige et par kommentarer til det du skriver. Du nævner kunstgødning kunne være et supplement men ikke en erstatning for andre gødningstyper.
Det er jo i virkeligheden situationen i det konventionelle landbrug. Man bruger den husdyrgødning man har (det skal man) og så supplerer man med kunstgødning.

Så er der snakken om fosfor som begrænset resurse. Det er bestemt en relevant diskussion, men lige specielt for spørgsmålet om kunstgødning så hører det med at vi her i landet gøder meget lidt fosfor i form af kunstgødning/NPK.
Hvis du køber en balanceret NPK gødning til haven kan den f.eks. hedde 12-5-14 ("Nitrophoska").
Hvis du ser på landbrugets forbrug, så bruger de i gennemsnit hvad der svarer til 20-1,3-4,5. Det vil altså sige at landbrugets forbrug af kunstgødning alt overvejende er kvælstofgødning når vi holder det op i mod planternes behov. Det skyldes at husdyrgødningen indeholder relativt meget fosfor. Ja, faktisk er landbrugsjorden overrodnet set overgødet med fosfor pga. husdyrgødningen.

Fra redaktøren af Havenyt har jeg fået besked på, at mit indlæg ovenfor er redigeret fordi der er klaget over at der ikke er dokumentation for udsagnet: "Det har resulteret i et helt uoverskueligt antal dispensationsmuligheder som i virkeligheden gør, at der kan betales for økologiske fødevarer som reelt ikke er forskellige fra konventionelt dyrkede."
At dokumentere udsagnet er overordentligt vanskeligt og omfattende. Der er tale om meget lovgivning og herunder EU forordninger.
Men her er så noget dokumentation og ellers anvend en søgemaskine og søg f.eks. økologi dispensation.
lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Indsatsomraader/Oekologi/Forsyningsvirksomheder/Vejledning_om_oekologi_til_landbrugets_forsyningsvirksomheder/Virksomhedsvejledning_Juli_2016.pdf
” For nogle arter er der ingen sorter, eller der er kun sorter, som ikke er afprøvet i Danmark. For andre ar-ter er der kun en midlertidig tilladelse, fordi sorten snart bliver tilgængelig. I disse tilfælde kan man søge tilladelse hos Landbrugsstyrelsen til at anvende ikke-økologisk ubejdset frø.”
” Økologireglerne indeholder en positivliste over ikke-økologiske gødnings- og jordforbedringsmidler, som økologer undtagelsesvist kan bruge ”
nyheder.okologi.dk/mark-og-stald/kritik-af-landbrugsstyrelsen-efter-nyt-it-system
” Hun medgiver desuden, at der nu gives færre dispensationer end tidligere. Andelen af dispensationer er dog stadig højt, idet man siden nytår har behandlet 1.364 ansøgninger og givet dispensation i ca. 90 pct. af tilfældene, påpeger hun. ”
grovvarenyt.dk/DK.aspx?accb0da0bb1511df851a0800200c9a67=1&newsid=431” - Jeg mener ikke, ” ” Den eneste måde, hvorpå man kan få billig frugt, er ved at anvende pesticider. Hvis økologer uden brug af sprøjtemidler høster to ton æbler per hektar, og de konventionelle høster 30, så vil den økologiske frugt blive meget dyrere, hvis økologerne skal tjene det samme som de konventionelle, forklarer hun og tilføjer, at i det økologiske landbrug er det i frugtavlen, der bliver anvendt flest pesticider. ”
lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Indsatsomraader/Oekologi/Jordbrugsbedrifter/Vejledning_til_oekologisk_jordbrugsproduktion/OEkologivejledning_februar2020.pdf
” Hvis du ikke kan opnå en tilstrækkelig gødskning gennem dit sædskifte, og ved at bruge økologisk husdyrgødning, grøngødningmv., kan du undtagelsesvist supplere med de ikke-økologiske gødningstyper og jordforbedringsmidler, der fremgår af bilag 1200. Se afsnit 15.3.2. ”
www.organicxseeds.dk/_Resources/Persistent/687103b555ed780fbeb32c5daf680105d0b64513/OXS_Guide_AGR_DK_Brugerguide%20organicxseed_landbruger.pdf
5.1.1.1 Individuel tilladelse Hvis sortsgruppen er kategoriseret som værende individuel tilladelse vil du som udgangspunkt kun kunne søge om brug af ikke-økologisk udsæd til • (a) Ingen sorter af de arter, som jeg vil bruge, er registreret i den økologiske frødatabase. • (b) Frøleverandøren er ikke i stand til at levere frø eller lægge kartofler før såning eller plantning på trods af at frøene, læggekartoflerne eller det vegetative lægge materiale er bestilt i rimelig tid. • (c) Den sort, som jeg vil bruge, er ikke registreret i databasen, og ingen af de registreret alternativer af samme art er passende til min produktion. (Du skal angive en begrundelse nedenfor)
Som sagt går min kritik ikke på, at der kan dispenseres.
Men at jeg som forbruger ikke aner hvad det er jeg betaler for.
At betale det samme for produkter som er økologiske hele vejen igennem som for produkter som kun delvis er det, har jeg ingen interesse i.
For det første er det ikke produktet som jeg ønsker at sætte på bordet og for det andet understøtter det ikke økologi og bæredygtigheden.
Men undergraver tværtimod udviklingen.
Jeg kender ikke prisforskelle m.v. indenfor landbrug- og frugtavl på økologiske og ikke-økologiske produkter til produktionen.
Men kender dem der drejer sig om min egen have.
Skal jeg f.eks. så purløg koster en pose ikke-økologiske frø hos Netto 2 kr. mens den økologisk hos Solsikken koster 24,50 kr.
Jeg går ud fra, at der også i den kommercielle fødevarer produktion er markant forskel på økologiske frø og ikke-økologiske og jeg forstår faktisk ikke, at de økologiske producenter ikke selv tager initiativ til, at produkter der er dyrket med dispensation skal markedsføres med oplysning herom.
En påstand (!!!) er at der i dag er økologer som bevidst søger at anvende ikke-økologiske produkter gennem dispensation, for at gøre produktionen mere rentabel/konkurrencedygtig. Det ser ud til, at der kan være et økonomisk incitament for dette.
Den bedste vagthund for skabe en bæredygtig økologisk udvikling er forbrugeren.
Forudsætningen er oplysning.
Det er derfor jeg mener, at økologiske produkter skal indeholde oplysning om der er produceret med dispensation og hvad der er dispenseret for.

Hej Willy. Du har selvfølgelig ret i at der findes en række dispensationsmuligheder og tilladelser som måske ikke helt er hvad alle forbrugere forventer. For så vidt den danske produktion kan man læse dem i "Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion" her:

lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Indsatsomraader/Oekologi/Jordbrugsbedrifter/Vejledning_til_oekologisk_jordbrugsproduktion/OEkologivejledning_februar2020.pdf

Vær især obs på bilag1 og 2.

Jeg kender ikke så meget til reglerne i resten af EU og den videre verden, men jeg ved dog at andre EU-lande i modsætning til Danmark tillader kobbermidler mod svampesygdomme.

Det kunne måske også have din og andres interesse at læse EU's fødevareagentur, EFSA's, nye rapport om pesticidrester i mad. Økologisk, kap. 427.
efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2020.6057

"Compared to conventionally produced food (non-organic), the MRL exceedance and quanti&#64257;cationrates were lower in organic food. In 2018, the MRL exceedance rate was 1.4% in organic food, while 4.8% for conventional food; the same pattern was observed for the quanti&#64257;cation rates, which were13.8% in organic food and 46% in conventional food"

"Similar to the previous reporting years, the most frequently quanti&#64257;ed residue in organic food was copper, found in 225 samples (in 28 different food items, mostly wheat, linseeds, bananas, oranges,peas with pods and maize), followed by dithiocarbamates (RD) in 90 samp les (22 commodities, mostly incauli&#64258;ower and broccoli), bromide ion in 82 samples (23 commodities, mostl y wheat and sweetpeppers), chlorates in 62 samples (28 food items, mostly in wheat), spinosad in 60 samples (17commodities, mainly in tomatoes), fosetyl-Al (RD) in 51 samples (23 commodities, mostly wheat) andchlorpyrifos in 35 samples (29 commodities, mainly in bananas). Other pesticides found in less than 30samples are reported in Figure 18 together with the above-mentioned pesticides."

@Claus
Tak for linkene.
Kigger på dem.
Scenariet kan f.eks. være, at leverandører af så-sæd/frø til konsummarkedet også kan opnå dispensation og anvende ikke-økologiske frø i poserne, hvis der ikke i tilstrækkelig mængde findes økologiske.
I et sådant tilfælde vil betale betale 24,5 kr. for økologiske fremfor 2 kr. for et identisk produkt.
Det irritere mig grænseløst, at jeg som forbruger skal sætte mig meget, meget grundigt ind i lovgivning ( +bem. og cirk. ) EU regulativer m.m. for vide, hvad der kan være risiko for jeg køber.

Hej Willy. Jeg mener ikke at den dispensationsmulighed åbner for at man må mærke konventionelle frø som økologiske og sælge dem. Den giver kun mulighed for at øko-landmanden kan så konventionelle frø og sælge produktet som økologisk.