Tørke

Utroligt nok er vi gået fra en rekord våd vinter til en måned med næsten ingen nedbør og der er ikke nedbør af betydning på vej , med en megen tør vind og masser af sol er jordens øverste lag blevet udtørret , det kan man aflæse på DMI tørkeindeks .

Ja og man skal især huske at vande sine overvintrende potteplanter i drivhuset. Selv mine vin og
Mine figner er også lang fremme..

Store buske og træer har ingen problemmer med vand , og det har planter med pælerod heller ikke , men mange planter ville nok sætte pris på en let vanding...........når solen er gået ned......

Hej

Ud over at gribe vandkanden kan man godt gøre noget, som er lidt mere langtidsholdbart og gavnligt for de planter, man gerne vil dyrke - uanset om det er urter til køkkenet eller det er smukke blomster til pryd...

Naturligvis må der vand til de planter, som er trængende...
Men hvad er det så, man kan gøre i stedet for bare at løbe med vandkanden ?
Man skal finde ud af at dække muldjorden til med brunt jorddække; det lukker rigtig meget af for fordampning fra jordoverfladen, hvis den er dækket enten af brunt jorddække.

Fra udækket muld fordamper der mellem 2 og 4 mm vand pr døgn - mest, hvis der er soleksponering og vind samtidigt.
Fra veldækket jord (Forestil dig en skovbund med et tykt dække af vissent løv) fordamper der så at sige 0 mm pr døgn.
Enhver grøn plante afgiver også fugt til omgivelserne fra blade og stængler - men forholdsvis mindre end bar jord.
Så tænk efter om du kan skaffe flere planter (Sådan som det folder sig ud i naturen er der ikke mange kvadratcentimeter bar jord mellem de planter der spredes med rødder, sideskud eller med frø)

Hvis man har bar jord og gerne tildække den til - hvad kan så bruges til brunt jorddække ? Listen er lang:
Havekompost
Vissent løv
Tørre bladstængler fra fx stauder
Ukrudt uden frø
afklip fra græsplænen
Visne overvintrede grøngødning-planter (trukket op med rod der, hvor fx kartoflerne og løg er sat)
Tang - kun i bede med kål/asparges eller til enkelte ting i krydderurteafdelingen (timian, skotsk lostilk, kvan)
Gammelt frasorteret hø
Champost uden tilsætning af sphagnum
Kompost fra genbrugsstationerne kan fint anvendes til brunt jorddække ii prydhaven.

Men selv om du jorddækker, er der alligevel planter, som skal have et tilskud af vand - og her er grundvandings-princippet vigtigt at holde sig for øje: ca 30 liter pr m2 max 1 gang pr uge er langt bedre for planterne end sjatvanding hver anden dag.

Venlig hilsen
Lone

For os der har køkkenhave kan udfordringen være at få frøene til at spire fordi de øverste 5 cm af jorden hurtigt bliver tør. Her har jeg gode erfaringer med at "sjatvande" i striber oven på rækken. Det virker og vandforbruget er meget mindre end hvis jeg skulle grundvande hele køkkenhaven.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Enig med Claus når vi taler om spirende planter. Også principielt enig med Lone vedr. brunt jorddække - det er bare ikke så praktisk hvis man har snegleplage, hvor bar jord er en stor fordel, ja hos mig var det et must!

Dræbersneglene ser dog ud til at være på retur og 2021 er mine egne langsigtede bestræbelser i sneglebekæmpelsen i mål: Høns løbeænder og fysisk barrikade mod græsfold :)

@Tom Andersen
Hvis du har store udfordringer med snegle, så er velomsat kompost et godt brunt jordække, det tiltrækker ikke snegle i samme grad som frisk grøn græsafklip eller halm eller hvad man nu har.
Er lidt/meget misundelig på dine planer for 2021 med høns og løbeænder.

Er absolut nybegynder ud i højbede og køkkenhaver, men er netop begyndt, og har derfor måske et par nybegynder spørgsmål: kan man dække med flis? Det ville som sidegevinst (muligvis) afholde mine katte til at grave m.v. i jorden.

Først må du fortælle, hvad der gror i bedene.
Og er det gammeldags højbede (dybdebede) eller er det plantekasser med eller uden forbindelse med den underliggende jord.

Hej Susanne. Jeg er også træt af, at kattene graver i mine bede. De graver dog ikke, hvis der er lidt større planter. Derfor lægger jeg enten et jordbærnet over bedet eller jeg dækker med græsafklip mellem planterækkerne, indtil bedet er groet til.

Jeg har lært at velomsat kompost som jorddække er alt for skrap kost for mange planter.
Ingeborg

Til Lars, tak for svar på mine nybegynder-spørgsmål.
Det drejer sig om dybdebede, og med adgang til jorden nedenunder. Jeg har faktisk blot slået græsset ned, dernæst drysset et lag myre-gå-væk-hjemmelavet-pulver på græsset, da jeg kunne se, at der var myrer (kartoffelmel+flormelis+lidt bagepulver). Efter et par dage fyldte jeg jord fra genbrugsstationen op, ca. 1/3, dernæst lidt halm, og sluttelig plantejord. I første omgang har jeg udplantet de krukker, jeg har haft i et par år, dvs. timian, melisse, persille, koriander. Bedene står i delvis fuld sol/mild skygge. Men jeg kan nu se, at jeg burde gruppere krydderiplanterne efter vand-og solbehov.
Nu siger du/I måske, at jeg har gjort det helt, helt forkert. Ja, så må jeg jo lære og gøre det bedre med de foreløbig resterende bede.

Tak for svar, Mette. Jeg vil prøve at gøre, som dig. Men flis? Er det ikke nogen god idé...?

Det lyder meget fornuftigt.
Men du skal nok give lidt kompost yderligere lige under den flis du vil lægge på, for både flis og halm skal bruge kvælstof for at blive omsat.

Nu ved jeg ikke hvordan du vil dyrke fremover, men i en traditionel køkkenhave som graves hvert år vil jeg fraråde træflis. Det binder meget næring hvis du nedmulder det. På overfladen er det ok men kan dog være lidt i vejen når der skal gødes.

Stor tak for gode og brugbare svar til jer alle. Flis er ikke optimalt, så det går jeg bort fra. Og læser iøvrigt flittigt på 'opgaven' her, og andre steder. Vender helt sikkert tilbage med andre spørgsmål i fremtiden.

Hej Susanne Hilfeling

Hvis man kan beskrive "helt forkert" kan man også beskrive "helt rigtigt" - men sådan er verden jo ikke indrettet !
Og det er jo meget godt at tænke på, når vi mennesker nysgerrigt begiver os ud i noget, hvor vores erfaring er under opbygning.

Når man vil dyrke planter er der jo meget man kan overveje - og du har allerede samlet erfaring om, at krydderurter har meget forskellige krav til lys og vand. Næsten ligeså vigtigt er jordbunden - for også her har forskellige planter brug for noget meget forskelligt for at trives godt.

Jeg læser dit indlæg sådan, at du har lagt plantejord øverst i det bed, du er igang med lige nu.
Det vækker min nysgerrighed:
Hvad består plantejorden af ?
Og hvor tykt et lag er det, du har lagt ud ?

Hvis du ser dette indlæg og har lyst til at "forlænge tråden" vil jeg gerne give dig en tilbagemelding på dine valg ud fra de erfaringer, jeg har gjort mig.

Venlig hilsen
Lone

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hej Lone og tak for dit svar og imødekommenhed. Nu får du forhåbentlig ikke et chock over mine valg og fremgangsmåder. Altså, jeg har brugt 'Djursland Blomster-muld' (er på tilbud) i ca. 50-60 cm tykkelse ovenpå det andet, jeg har skrevet om. På posen står, at det er en sorteret sphagnum med en neutral pH-værdi, tilsat kalk og gødning. Der står meget mere på posen, som jeg gerne oplyser om. Alene her, med mit valg af tilbuds-jord ser jeg ind i en regulær reprimande, for jeg var utålmodig og har ikke sat mig ordentlig ind i alle de links, have-artikler m.v., som jeg rent faktisk har. Nuvel, lige nu er kun én ud af alle højbedene 'færdig' så at sige, så jeg kan nå at lave om på de resterende. Det færdige bed kan jeg godt nå at ændre, så jeg gør mere skade end godt på de arme planter. Tak fordi du har tid og overskud til at læse dette og vise mig på rette vej. Vh Susanne

- "så jeg IKKE gør mere skade end godt, skulle der naturligvis stå

Hej Susanne Hilfeling

Jeg bliver ikke chokeret over dit valg - men jeg kan blive chokeret / vred over, hvordan forhandlerne af forskellige produkter til haven kan lave en god omsætning år efter år uden overhovedet at bringe bare en smule gartner-faglighed i spil i forhold til kunderne.

Forskning i ind- og udland (og ofte med EU-støtte) har givet viden om alternativer til at anvende sphagnum, som er en begrænset, meget langsomt fornyelig ressource. Det tager ca 1000 år for en højmose at danne så tykt et lag af sphagnummos at det er rentabelt at grave det op, forarbejde det og bringe det frem til salg i Plantecentre.
Forhandlerne af produkter til hobbydyrkere ikke gået ind i at lægge pres på produktionsvirksomhederne, sådan at sphagnummoserne kan friholdes fra udnyttelse med salg for øje.
Og så længe kunderne ikke efterspørger alternativer sker der formentlig ikke nogen ændringer, desværre.

Med det sagt, så er det enklere end man skulle tro at komme frem til gode dyrkningsforhold med udgangspunkt i den jord, som nu engang er i ens egen have.

Det som er vigtigt at have for øje er to grundlæggende biologiske forhold:
1.
Frigørelsen af plantenæringsstoffer sker i de allerøverste jordlag og ovenpå jorden - de mikroorganismer, der er medarbejdere på processerne kan kun trives, hvis der er ilt til stede.
Derfor er det at grave gødning / næringsstoffer ned ikke nogen god idé ! Dæk jorden i dyrkningsbedet med afklippet græs, havekompost, tang (godt til kålplanter og asparges) - og skal der bruges mange næringsstoffer (til fx selleri, porrer, squash) kan nogle håndfulde pilleriet heste- eller hønsegødning strøs ud ovenpå jorden.
Langt de fleste krydderurter er ikke næringskrævende og behøver kun ganske lidt overfladedækning - fx kan afklippede top fra de urter, der er blevet for store eller som trænger til fornyelse (fx citronmelisse, persille) bruges som jorddække.

2.
God rodudvikling for de allerfleste urter sker i de øverste jordlag - ned til ca 50 cm dybde - men kun hvis jorden er løs. Hvis den er sammenpresset er det vanskeligt for de små rodtrevler at presse sig vej og vandfordelingen kan blive meget ujævn (for lidt nogen steder og vandophobning andre steder)
Nogle arter har brug for meget mere plads i dybden - fx kål har rødder flere meter i dybden.
Det en rigtig god idé at sikre en løs jordstruktur - enten ved dybdegravning eller ved en sæson eller to at dyrke planter som har evnen til at gennemtrænge jorden langt ned med store rodsystemer (fx Honningurt og Olieræddike). Rødderne nedbrydes over tid, men hvis man ikke tramper rundt i bedet vil rødderne efterlade små hulrum / kanaler ned i jorden som kan udnyttes af de planter, der senere kommer til at vokse på stedet.
Hvis man vil sikre løs jordstruktur med denne metode, ja så må dyrkningen i den lille nyttehave vente en sommer eller to.
Gevinsten er, at det man så går igang med at dyrke kan trives godt.

Så når du skal videre med dine urtehaveplaner:
Overvej, om du kan finde lidt tålmodighed og prøve at bruge jordløsning med planter i dyrkningsbedene og efterfølgende gøre dig erfaringer med jorddækning som næringsdepot for nogen slags urter.
Overvej om du kan gøre dig erfaringer med at lave kompost selv (= havekompost) - der er masser af vejledning at hente, hvis du bruger Havneyt's arkiv og søgeordet Kompost.
Det passer med at det år, hvor Honningurt eller Olieræddike gør jordløsningsarbejdet, kan du gøre dig erfaringer med at passe en kompostdynge og på den måde skaffe al den overfladedækning, du har brug for.

Hvis du er utålmodig kan du også vælge at gå en helt anden vej og i stedet for vælge at afprøve metoden "Hügelbed" - også her er der masser af vejledning med søgeordet HÜgelbed både i Havneyt's arkiv og på nettet.

Gør det, som giver dig mest glæde og muligheder for at gøre dig erfaringer, som kan være hjælpsomme i kommende havesæsoner !

Men køb aldrig mere sphagnumprodukter ;-)

Venlig hilsen
Lone

Kære Lone,
Wow en dejlig oplysende mail. Først og fremmest lover jeg, aldrig mere at købe sphagnumprodukter! Aldrig!
Dernæst er hastværk lastværk, må jeg minde mig selv om, og med din information in mente vil jeg nu lave en plan over min have / højbede / samt planlagte permakultur køkkenhave. Og ikke mindst sætte mig godt ind i jordtyper, plantebehov m.v., - ja, der er meget nyt, jeg skal lære, men sådan er det jo, når man starter op på ukendt område. Så mange tak for din tid og fordi jeg måtte høste af din erfaring.
Hilsen
Susanne