Skrevet af: Kasper Davgaard, 8. april 2020 kl. 9.19
Hej
jeg har et bed med hhv. Rhododendron og Hortensia som i dag er adskilt fra græsplæne med nogen "rugbrødsblokke".
I selve bedet er der ukrudsdug og oven på er der barkflis.
mit spørgsmål er, om det betyder noget hvis jeg fjerner barkflis og i stedet lægger granit skærver?
Jeg mener at have hørt noget med at specielt surbundsplanter kan have godt af et dække af barkflis?
Skrevet af: Claus K Madsen, 8. april 2020 kl. 9.41
Ja, det er en dårlig idé. Vægten vil komprimere den løse surbundsjord.
Skrevet af: Kasper Davgaard, 8. april 2020 kl. 10.44
OK, tak. Og det gælder også selvom det er et forholdsvis tyndt lag skærver?
Skrevet af: Claus K Madsen, 8. april 2020 kl. 11.09
Hvis du har brugt en sphagnumbaseret rhododendronjord vil jeg mene, ja. Der skal ikke ret meget vægt til at trykke det sammen.
Hvorfor i grunden så opsat på skærver?
Skrevet af: Kasper Davgaard, 8. april 2020 kl. 11.16
Ja det skulle jeg måske have fortalt fra start
Det skal siges at bedet har stået i 10 år så om jorden stadig er blød og luftig ved jeg ikke.
Årsagen er, at vi har flere andre bede med skærver og det vil helt sikkert give et flot look. Derudover synes jeg at jeg bruger en del tid på at fjerne ukrudt i bedet. I andre bede med skærver er der ikke samme udfordring
Skrevet af: James F., 8. april 2020 kl. 12.24
Flis kan du købe lokalt.
Ukrudtsdug gavner ikke miljøet, den kan sagtens spares. Den hjælper alligevel ikke på vindbåren frøukrudt. Græs nedefra kan forhindres med pap eller aviser.
Kasper prøv at kigge i andres bede, hvor der har ligget granitskærver i 10 år ... Du kommer til at bruge megen tid om nogle år på at holde skærver ukrudts og algefri, - og hvilke økologiske metoder vil du bruge til den tid?
Skrevet af: Claus K Madsen, 8. april 2020 kl. 22.39
Smag og behag er forskellig. For mig er disse skærvedækkede bede en overflade i samme kategori som beton og asfalt. Jeg synes ikke det er befordrende for den ro jeg gerne vil kunne finde i haven.
Jeg ville nok prøve at lave et grønt bunddække af f.eks. tyttebær, vilde blåbær eller vinca. Er der nogle pletter hvor rhodo'erne skygger for meget for bunddækket ville jeg holde mig til bark eller træflis.
Jeg ved ikke om man måske kunne lave en eller anden konstruktion som bar granitskærverne, hvis du insisterer.
Skrevet af: Søren Duun, 8. april 2020 kl. 23.28
Personlig syntes jeg at granit skærver ser lidt unaturlig ud i en have, men det er så bare min holdning. Der findes så mange spændende planter, der kan bruges istedet for. Hvis ikke man ligger et ordentlig lag ud og evt sikre det med en ukrudtsdug vil jord og skærver blive blandet sammen med tiden. At ligge 10 cm ud i et bed holder ikke ret længe og det gøre mange mennesker og det ser godt ud i starten, men i længden holder det ikke.
Skrevet af: Willy N, 9. april 2020 kl. 9.48
@Kasper.
Det er en gentagelse af det andre har skrevet.
Men skærver hindre dig ikke i, at der kommer ukrudt.
Udtrykket som flis h.h.v. skærver bringer har jeg ikke nogen mening om.
Men flis er langt nemmere at have med at gøre.
Når ukrudt er blevet for voldsomt, kan er den let at fjerne og ligge i en bunke som af og til vendes, så den ukrudt der er, spire og fjernes.
Selv bruger jeg en trimmer til at fjerne ukrudt i flisen, når det er blevet for meget. Flisen spredes selvfølgelig noget med er nem at rive sammen og metoden virker her det meste af en sæson.
(Som Claus skriver vil skærver efterhånden presse jorden sammen. Det er en naturlov).
Skrevet af: Kasper Davgaard, 9. april 2020 kl. 11.02
Mange tak for input. I har overbevist mig om at ideen med skærver er lagt på hylden. Sagen er også den at jeg har nemlig 1m2 skærver læggende som jeg bare gerne vil have brugt.
Nu tænker jeg...hvis jeg så gerne vil jordforbedre omkring bedet med surbundsplanterne...
Er det så en ide at fjerne al flis...og ukrudsdugen...og så få spredt noget ny spagnum eller anden form for forsuring afjorden....og så ny dug og lægge flis på igen?
Skrevet af: Lars Holt, 9. april 2020 kl. 12.18
Flisen skal ikke fjernes - det er ukrudtsdugen, der skal fjernes!
Når du har haft ukrudtsdug på i 10 år er der jo ingen ukrudt under dugen. Og derfor giver en ny ukrudtsdug ingen mening. Frøukrudt kan etablere sig oven på en ukrudtsdug, selv om den ikke er dækket.
Når du har fjernet ukrudtsdugen og lagt flisen på plads igen, kan du lægge mere flis på, eller du kan lægge savsmuld/-spåner, grannåle og blade under den gamle flis. Spagnum skal du ikke bruge mere af.
Skrevet af: Kasper Davgaard, 9. april 2020 kl. 12.42
Ok tak Lars
Grunden til at ville lægge mere spagnum var for at forsure jorden. Men det skal jeg så ikke kan jeg forstå. Af ren nysgerrighed, hvorfor er det?
er det fordi jorden er sur grundet dugen/flisen eller hvordan?
og igen...tak for svar og tålmodighed
Skrevet af: Lars Holt, 9. april 2020 kl. 13.33
Det er fordi savsmuld/-spåner, grannåle og blade vil forsure jorden. Men du kan måle pH-værdien før og efter operationen.
Skrevet af: Lone Brems, 9. april 2020 kl. 20.08
Hej Kasper Davgaard
Når du fjerner ukrudtsdugen er det vigtigt at være omhyggelig - og gerne nænsom.
Ukrudtsdug er fremstillet af et plastmateriale, som er lavet ud fra mineralsk olie . Når ukrudtdugen nedbrydes mekanisk ligger der masser af mikro- og nanoplast tilbage i jorden. Så riv og flå ikke, men fjern alt det du kan af ukrudtsdugen og aflever hele molevitten på din lokale genbrugsstation.
Det dårlige ved at anvende ukrudtsdug er, at den dels afgiver mikro- og nanoplast til omgivelserne og dels at både dugen og de småstumper, der ligger tilbage i jorden er flere hundrede år om at blive nedbrudt.
I den mellemliggende tid skader plastmaterialet mikrolivet og særligt ormenes livsbetingelser på måder, som videnskaben ikke endnu har afdækket helt. Det man ved med sikkerhed, er at regnorme's normalvækst nedsattes på arealer, hvor der er mikro- og nanoplast i de øverste jordlag. Regnormene er nogen af de vigtige organismer for mulddannelse & for planternes trivsel - derfor bør anvendelse af ukrudtsdug undgås.
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Willy N, 10. april 2020 kl. 20.02
@Kasper.
Kaffegrums er foruden som Lars skriver, savsmuld, rigtig godt til at forsure jorden. Egetræs savsmuld og kaffegrums er nok det bedste. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at bl.a. rhododendron skaber "egen" jord. Det vil sige der etableres et mikroliv omkring planternes rødder.
Skrevet af: Lars Holt, 10. april 2020 kl. 20.12
Ja, kaffegrums skal i haven, og ikke i spanden.
Kaffegrums kan bruges omkring gulerødder for at undgå gulerodsfluen, men også generelt som jordforbedring (til den sure side).
PS det er utrolig nemt at hæve pH-værdien i haven (med kalk), men det er meget, meget besværligt at sænke den. Så hold dig rigeligt lavt i pH.
Skrevet af: Kasper Davgaard, 11. april 2020 kl. 8.44
Mange tak for svar. Den med kaffe lyder da nem :) og hvad angår ukrudsdugen...jeg var slet ikke klar over det med plast...så den ryger senere i dag...nænsomt vel at mærke.
Kan man risikere at gøre jorden FOR sur hvis man er for rundhåndet med eksempelvis kaffegrums?
Skrevet af: Søren Duun, 11. april 2020 kl. 11.49
Så skal du bruge virkelig meget kaffegrums. En PH værdi på mellem 5,5 til 6,5, dvs svag surt er det bedste for de fleste grøntsager /stauder i haven, men det er nu de færreste, der går op i sådanne ting. Det er som regel kun hvis der opstår mangel symptomer/sygdomme i kulturen.
Skrevet af: Kasper Davgaard, 11. april 2020 kl. 12.21
Og hvis man gerne vil have blomsterne på Hortensia til at blive blå...uden brug af det der kemiske noget...er der så andre mere biovenlige muligheder?
Skrevet af: Claus K Madsen, 11. april 2020 kl. 12.32
Jorden skal være (rigtig) sur og så skal der være aluminium til stede. Det er det man kan købe og vande ud. Der er aluminium naturligt i ler, så jeg vil tro en kombination er af sur jord og noget ler kan gøre det. Uden at have prøvet det af. Udfordringen kan være at ler ofte indeholder noget kalk også.
Skrevet af: Søren Duun, 11. april 2020 kl. 12.43
Du kan købe et færdigt produkt til dine hortensia, hvor der både er Kali og surbunds gødning heri.
Jeg kender ikke selv til produktet, men du kan google på hortensia og farv mig blå.
Redigeret af administrator 12. april 2020 kl. 13.07.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.