Over 1,5 mio lærker er forsvundet

Gammel luftfoto, fra anden verdenskrig, viser at over 1, 5 millioner sanglærker er forsvundet fra det danske land og at flere fugle og pattedyr vil uddø med tiden.

www.zetland.dk/historie/seQEQK1J-aekdaa3R-ceab8

Spørgsmålet om uddøende arter eller arter som forsvinder er vanskeligt. Der er tale om - indenfor insekter - at f.eks. sprøjtegift kan være årsagen.
Men også klimaændring får arter til at forsvinde fra landets natur og så det sidste, som artiklen omhandler, er ændringer i landskabet også medvirkende til arter forsvinder eller endda uddør.
Med mange arter her i landet bør vi nogen gange stille spørgsmålet om de i virkeligheden er naturlige og/eller om de er det i den mængde de fremtræder i.
Med hensyn til lærker og andre arter, som har været knyttet til agre er spørgsmålet selvsagt, om der er noget unaturligt i, at bestanden daler.
Som sådan er det vel ikke naturligt, at vi har arter som er knyttet til det - i naturen kunstige - opdyrkede marker.
Idag afgræsses mange steder store områder af får, heste og kvæg foruden den naturlige afgræsning af råvildt.
Men denne kunstige naturpleje vil mange arter forsat findes omend i et mere begrænset og - måske - mere naturligt omfang.
Forskellen på landsdelene er stor og ser vi på lærker i fugleperspektiv, så er de "nationalfugl" på den Svenske ø Øland hvor Alvarn har store sletter med lav sparsom vækst (Øland har dog også intensivt landbrug).

Og Agerhøns, harer og... Viber og.

I mange tifælde tror jeg, det hænger i at markerne er blevet kæmpestore grønne monokulturer, og at læhegn i samme forbindelse er forsvundet.

Der blev for ret mange år siden på Gjorslev Gaard (tror jeg, det var, jeg hørte om det i "Natursyn" på P1), lavet et eksperiment med sprøjtefri zoner på hhv 3 og 6 meter om markerne, der blev dog stadig harvet og pløjet.

De 6 meter var selvfølgelig de bedste mht insekter, fugle osv, men bare 3 meter gjorde en stor forskel, for lærker, agerhøns og andre jordrugende fugle. Men se at få overbevist nogen som helst landmand om, at de kan undvære *så* meget jord!

På mine kanter er der dog nogle, der prøver med bræmmer af blomster, men min søster (der har landbrug), sagde til mig, at de der frø er MEGET dyre: 6-7 000 kr pr kilo. Og at de ikke gensår sig så villigt.

Men folk (især cyklister) får sig da en buket med hjem! ;-)

Min egen observation er: Der er flere af "de sorte fugle"- og det snart er længe siden, jeg har fået et lille insekt i øjet, når jeg kører på knallert... (ikke at jeg savner det, men selv "tordenfluer" og mitter er der mangel på).

Dog har jeg set lærker i år.

Og i øvrivrigt synes jeg, den der forbandede slagle møginstrument, som både kommuner og landmænd(!), bruger til at beskære hegn/træer med burde forbydes- og brændes af- sammen med dem, der synes det er fint at massakrere hegn mv, med det afgyselige instrument!

*Alle* de der stakkels overtæskede vanbeslåede og mishandlede træer/hegn med store åbne sår- vil få svamp og dø. Så fæld da lortet, hvis det hades så meget! Eller giv det en omgang gift!

Mvh
Tine- og tak for det landmand, at du har slået mit bøgetræ ihjel, ved at klippe det langt indover min grund!
Undskyld, jeg bliver bare så HIDSIG, når man ikke behandler hegn/træer korrekt. Brombær undtaget!

Hej Tine Andersen

Det er lige nu (fra 3/2 til 17/4), at landmænd med ønske om at dele deres jord med insekter og planter, der ikke høstes til foder- eller handelsformål, søger støtte til at anlægge blomsterbrak, også kaldet blomsterstriber (krav om at brakarealet er reserveret til formålet i 2 år).
Støtte søges gennem Miljø og fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen.

Så måske er det slet ikke så dyrt for den enkelte landmand at vælge af så blomster ? Men hjælper det de planter og dyr, som det skulle hjælpe ?

Svaret er desværre nej.... Det gavner ikke fugle, der har myreæg på menuen når de skal opfostre unger (ex fasan) eller fugle, som i ynglesæsonen fanger masser af insekter til ungerne (ex lærker), sommerfugle (ex blåfugle), nogle biller (ex guldbasse) og heller ikke mange af de planter, som hører hjemme på overdrevsarealer.
De tre arter (fasan, blåfugl, guldbasse) plus mange forskellige planterne er alle afhængige af myrer som hjælpere i deres livsproces, enten som føde for unger (myreæg og myrepupper) eller som hjælpere ved frøspredning.
Myresamfund er flere år om at udvikle sig - mange kender de store (overjordiske dele af) skovmyreboer og ved at de vokser meget langsomt og kan blive ældgamle. Andre myrearter lever mindre synligt, men er også lang tid om at etablere boets over- og underjordiske strukturer.
Hvis det sted, hvor myrerne etablerer deres samfund omrodes ved harvning eller pløjning hvert andet år, så er effekten af blomsterbrak reduceret til at mennesker kan plukke en buket eller to og til at honningbier kan søge pollen og nektar.
De insekter som er føde for fx lærkeunger har ikke kunnet overleve (som pupper) på arealet på grund af harvning, pløjning og såning hvert andet år - så de er ikke til rådighed i en passende mængde i blomsterbrak-arealet.

De vilde bier er afhængige af, at de fysiske forhold i de øverste jordlag er egnede til at de kan grave deres yngellejer. Selvom de - tålmodigt & pr instinkt - graver nye yngellejer hvert år, er selv omrodningen af jorden (harvning og pløjning hvert andet år) en alvorlig fysisk hindring for at grave stabile reder. Der kan måske ske en overvintring og der kan være levende yngel efter første vintersæson - men allerede det følgende efterår (i september / oktober) er det tilladt igen at pløje arealet. Det betyder, at der ikke er nogen som helst mulighed for, at de vilde bier kan opfostre nye generationer på stedet.

Så blot disse få eksempler understreger, at det kun kan gå for langsomt med at udtage større samlede arealer med landbrugsjord fra konventionel drift, hvis vi som samfund ønsker at der i fremtiden skal være varierede livsmuligheder for en lang række planter og dyr - herunder lærken.

Venlig hilsen
Lone

Du har fuldstændig ret Lone.
Som Morten D.D. Hansen siger. "Den største trussel mod biodiversitet er ploven"
Mvh

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hej F. Christensen

Nu er pløjning jo ikke alt der foregår i landbruget....

Siden broncealderen har der været gravet grøfter, fra 1848 skiftede metoden til rørlægning og dræningsaktiviteterne omfattede tusindvis af hektar jord især i perioderne 1865-1885 og igen i årene 1930 - 1960 (det sidste store landvindingsprojekt var Skjernå-dalen - et projekt der nu heldigvis er rullet tilbage).

Høslet til vinterfodring af heste og køer var i høj grad nødvendigt - op til ca 1940 var der omkring 500000 heste i Danmark - de forsvandt stort set i årene 1945 - 1955. Parallelt dermed mindskedes behovet for græsning til hestene.
Køerne græssede ude om sommeren op til midten af 1970'erne - så "vandt" moderne staldsystemer over den praksis og import af andre fødemidler end hø steg.

På mindre end 50 år forsvandt mange tusind hektar afgræsnings- og høsletarealer i Danmark.
Jordbehandling med plov blev i samme periode den helt fremtrædende metode til at forberede avl af korn, roer, majs - hvilket også er tilfældet i dag. Der foregår i faglige kredse indenfor landbruget en løbende diskussion af jordbehandlingsmetoder - men fortsat er pløjning / harvning hvert år den mest fremherskende metode.

Sprøjtegiftforbruget (målt i aktivstoffer) er steget voldsomt siden 1930'erne (hvor anvendelsen var forholdsvis beskeden). Topmålet indenfor landbrugets forbrug var 2010 med næsten 4000 tons aktivstoffer. Forbruget i landbruget er nu opgjort til ca 1000 tons aktivstoffer pr år - og desværre er der aktører på området, der omgår reglerne og importerer ikke-tilladte pesticider til Danmark (senest dokumenteret ved grundvandsundersøgelser, hvor der fandtes spor efter et antal ulovligt importerede sprøjtemidler.
Pesticidforbruget er for højt & for dårligt / tilfældigt screenet for skadevirkninger - igen tvivl om det !

Men at påstå, at pesticidforbruget er hovedårsag til tilbagegangen i biodiversiteten er ganske forsimplet og ikke et argument der holder i en lødig diskussion om, hvordan samfundet (og især jordbrugserhvervene bør indrette sig for ikke at sætte biodiversiteten over styr !

Venlig hilsen
Lone

Enig med Lone i at man må anerkende at det er en kompleks problemstilling med mange årsager. Engang var der myriader af fluer på landet som var føde for mærker og fluer. De er væk fordi man håndterer husdyrgødningen på en meget mere indesluttet måde. Godt for udledningen af luftbåren kvælstof skidt for fluerne. Køerne kom ind i store løsdriftstalde. Der har de det vist fint men væk er græsmarkerne. Omtrent samtidig forsvandt roerne i løbet af nogle få år -og dermed endnu en biotop.

Føde for lærker og svaler selvfølgelig.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Altså!
Det er som landbruget skal understøtte udbredelsen af fuglearterne.
Er det ikke lidt unaturligt at begræde lærkers reduktion fordi landbruget ændre sig?
Det er givetvis unaturligt at de har været her i så stor populaton som er tilfældet. Vi skal vel måle på om lærkerne findes på de naturlige biotoper og gør de det, er det vel fint.
Billedet af tranerne ved Hornborgasjön i Sverige er et (skræmme?) eksempel på vi søger fastholde elementer i "naturen" som vitterlig er "unaturlige" og alene udspringer af menneskelig aktivitet.
Findes der stadig lærker på overdrevene, heden m.m. er det vel tilstrækkeligt.
Eller hvad?
(Selvfølgelig skal ingen arter forsvinde p.gr.a. anvendelse af gifte).

Hej Willy N

Lærken er knyttet til betingelserne i det landskab, som årtusinders landbrugsdrift har formet. Og når dette landskab ændrer sig (fordi overdrevsdrift (høstet og afgræsning) på små jordlodder ikke længere forekommer rentabel) så ændrer lærken's overlevelsesmuligheder sig naturligvis - helt på samme måde som alle andre organismers overlevelsesmuligheder ikke er konstante.

Nu får du lige svar på dit retoriske "Eller hvad ?" med synspunkter om demokratiet og de vilkår, vi har valgt at gi' hinanden for samfundets fortsatte forandring - og dermed også om andre arters udviklingsmuligheder i den forandringsproces:

Udbygning af infrastruktur, etablering af boligområder (her tegner villakvartererne sig for et relativt stort arealforbrug pr enhed) sammen med etablering af skov har i perioden 1920 til 2020 reduceret landbrugsarealet med ca 500000 hektar.
Arealanvendelsen i Danmark er besluttet i en demokratisk proces - og selvfølgelig er landbruget jo ikke den eneste aktør på feltet - men det er den største, hvis man tænker i antal km2, der forvaltes!
Danmarks statistik har opgjort landbrugets areal i 2017 og angiver det til 62 % af Danmarks samlede areal.

EU's landbrugsstøtte har som formål at sikre en rimelig levestandard for de mennesker, der driver landbrug.
Grundbetingelsen for at modtage arealstøtte fra EU er, at man lever op til fælles standarder for fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljø. Aktuelt er der en diskussion i EU om landbrugspolitik fra 2020 og frem - de vigtigste emner i den diskussion er capping (omfordeling fra store til mindre landbrug), greening (miljø- og klimaindsats) og mere støtte til yngre landmænd er vigtige temaer.

Så når der gives arealstøtte til en meget væsentlig del af landbrugsdriften og der politisk er enighed om, at denne støtte har en pris (nemlig at man overholder reglerne, som udstikkes politisk) - ja så er landbruget som arealforvalter nødt til at deltage i diskussionen - det være sig i de politiske organer i Danmark og EU, men også mere bredt i den offentlige debat.

Ligeså nødvendige debattører / aktører er de øvrige arealforvaltere: haveejere, forvaltningerne og politiske organer i kommuner, regioner og stat.

En vigtig pointe her er, at en konstruktiv debat bæres af viden og af vilje til forandring....
Der gives (ikke nok vil nogen mene) forskningsmidler til at dokumentere og følge fx udvikling af miljøvenlige/ ikke-miljøvenlige driftsmetoder på private og på offentligt ejede arealer (det være sig hede, strandenge, overdrev)

Et af resultaterne af forskningsindsatsen er Rødlisten fra 2019 (Århus Universitet, Institut for Bioscience).
Rødlisten bekræfter desværre at "der fortsat er tab og forringelser af levestederne for vilde dyr, planter og svampe i alle de vigtigste økosystemer. Dog er der tegn på fremgang for en artsgruppe knyttet til vandløb, nemlig guldsmedene".
Ud af Rødlistens undersøgte 13300 arter er 4439 i kategorierne "Regionalt uddøde (RE), kritisk truede (CR), truede (EN), sårbare (VU), næsten truede (NT) eller hvor data er utilstrækkelig (DD). Dette overordnede billede svarer stort set til resultatet af den sidste rødlistevurdering fra 2010"
Rødlistens opsummering kommer her:
"De vigtigste levesteder for rødlistede arter er ligesom i 2010 skove og græsland, noget overraskende efterfulgt af agerland. Det er dog ikke fordi de truede arter lever på dyrkede marker, men især fordi mange arter af rødlistede laver har vigtige levesteder på agerlandets solitære træer i alléer og hegn samt på stengærder med kampesten. Her holder laverne stadig stand, fordi der er lys nok i modsætning til i skovene. Ellers er der mange rødlistede arter i moser, klitter, heder og søer/vandhuller. Der er også en del rødlistede arter knyttet til byerne – især bier, som bruger byens ruderater og laver som lever på byens stenede overflader og på stammerne af gamle træer. Som noget nyt har vi et særligt fokus i Rødliste 2019 på de kulstofkilder som arterne lever af – eksempelvis levende planter, dødt ved, lort og blomster – for mange arter er det kulstofkilderne, der mangler. Så selvom der stadigvæk findes skove og græsland, så kan der godt mangle veterantræer, dødt ved og blomster".

Alle væsentlige diskussioner om samfundsudvikling kan og skal i demokratiske samfund bygge på viden og åbenhed.
Her er selv Praktisk Økologi's Havenyt også en blandt mange nødvendige kilder til interesseafklaring og deling af viden om handlemuligheder.
Lærken kun et blandt alt for mange eksempler på, at biodiversiteten er trængt....

Så nu er mine spørgsmål til dig:
Hvordan kan landbruget understøtte udbredelsen af fuglearter ? Hvordan kan landbruget være med til at understøtte andre arters gode livsmuligheder?

Venlig hilsen
Lone

@Lone.
Jeg er da ikke sikker på, at landbruget skal understøtte udbredelsen af fuglearter.
Det er for kunstigt. For tivoli agtigt.
Hvad bonden gør på sin mark, er jeg stor set ligeglad med. Blot det er en sund forretning.
Jeg kan godt li' fugle. Men foretrækker da deres sædvanlige biotoper. Marker ændre sig et par gange om året mens f.eks. lærkens biotop ikke gør. Eller gør det over en lang tidshorisont.
Udlagde vi det samlede Danske landbrugsareal uopdyrket, så ville det i løbet af relativt få år gå i skov.

Så blev landbruget nedlagt til fordel for mere "natur" ville lærkerne være her i store mængder i en årrække, for derefter forsvinde og erstattes af andre fugle.

I stigende grad ser det ud til, at landets flora og faune skal være en del af oplevelsesøkonomien som bidrag til bruttonationalproduktet.
Lærker er fortrængt af urbaniseringen mens bl.a. solsorte, gråspurve m.f. har fundet et naturligt opholdssted i dises områder og vokset voldsomt i antal.
Skal jeg se lærker, tager jeg på hede og sletter i ind- og udland. Nattergale, gøge ser jeg nede i lunden kort herfra og ufattelig mange drosler og spurvefugle udenfor vinduerne.

Engang var det naturligt for tranerne, at lande ved Hornborgasjön og æde sig mætte i affaldet fra en spritfabrik. Men ikke længere. Fabrikken er for længst lukket og idag fodres de titusindvis af traner som på nærmeste hold, fra velindrettede udsigtsområder, kan betragtes.
Det er imponerende. Men selv mener jeg det er mere imponerende at se nogle traner godt gemt i et vådområde og løsrevet fra menneskets omklamring.
Så jeg mener, at det er en uskik, at konstruerer områder for tiltrække særlige arter blandt dyr.

Hej Willy N

Du bringer nye synspunkter ind i debatttråden - og retter med din overskrift - @Lone - dit indlæg til mig.
Derfor dette indlæg - som er mit sidste i denne tråd.

Du skriver "Udlagde vi det samlede Danske landbrugsareal uopdyrket, så ville det i løbet af relativt få år gå i skov".
Det er alment kendt, at sådan ville det gå, hvis der skete som i din påstand.
Men: Jeg har intet sted antydet eller argumenteret for at hele landbrugets areal skulle udlægges til uopdyrket område.
Se sidste afsnit indlæg nr 3.

Du skriver "I stigende grad ser det ud til, at landets flora og faune skal være en del af oplevelsesøkonomien som bidrag til bruttonationalproduktet"
Men: Jeg har ikke bragt oplevelsesøkonomi ind i denne diskussion - men alene holdt mig til diskussionen om biodiversitet og det faktum, at alle dele af civilsamfundet, myndigheder og politikere må arbejde seriøst med at tage ansvar for ikke alene lærken (hvis status som ynglefugl i det åbne land er under heftig forandring) men for at skabe eller genskabe livsmuligheder for truede orgamismer.

Jeg kan være godt enig i, at arrangementet omkring tranernes pardannelse ved Hornborgasjön indeholder organisering og promovering som har et tydeligt økonomisk perspektiv - men det er bare ikke nyttigt i denne tråd at diskutere emnet. Hvis du vil dit synspunkt vægt er mit forslag til dig, at du henvender dig til den svenske presse.

Venlig hilsen
Lone

@Lone.
Men spørgsmålet er, hvad det er biodiversitet er.
Skal der etableres naturtyper, som har eksisteret gennem de sidste 500 år? Eller 10.000 år eller i perioden 1750 til 1920 eller ... ?
Og hvad skal ind?
Bjørne, elefanter, jærv eller/og ?
Det er for let at slynge ordet biodiversitet ud i æteren.
Er der et sted, med stor biodiversitet, er det mine 1000 m2 have.
Men en mennesketskabt biodiversitet helt igennem. Masser af fugle, sommerfugle, rådyr, ræve, gnavere, stålorm, snog og alt det jeg ikke har lagt mærke til.

Det eneste naturlige er mine 15- 20 m. høje løv- gran og fyrtræer. Men som naturligvis skal fældes indenfor en overskuelig årrække p.gr.a. udsigten til klimaændringers betydning for lufttryk og deraf følgende vindhastigheder.

Der er masser af muligheder i landet for etablere alle mulige biotoper for alverdens dyr og skabe en gigantisk diversitet.
Men det går det selvsagt ikke ud på.
Så hvilken biodiversitet er det landet skal tilstræbe at etablere og som ikke findes?

Hornborgasjön er et fantastisk eksempel på én af konflikterne.
Tranerne har selv fundet dertil og da der blev etableret en spritfabrik øgedes antallet fordi der helt naturligt kom en masse foder fra fabrikken.
Tranerne handlede ganske naturligt.
Når fabrikken så lukker, mangler foderet og spørgsmålet er så om det er unaturligt at fodre dem.
Er det mere naturligt, at tranerne spiser af affaldet fra en fabrik end foderet der deles ud?
Eller skulle tranerne der spiste af fabrikkens affald være bortskudt eller skal fuglene efter bondens plov portskydes fordi det er unaturligt fugle hænger efter ploven for æde sig tykke og mætte?

Snakken om biodiversitet er blottet for betragtninger om evolution hvilket gør det til et håbløst ord.

Tak Lone Brems! Beskeden er videreformidlet (den om blomsterbrak).
---
Nu fodrer jeg fugle, og jeg ved godt det ikke er strengt nødvendigt i år, men jeg fodrer bla. fordi, gråspurven har været i stejl tilbagegang i en lang årrække (siden havre og heste i landbruget/byerne ophørte faktisk!).

Men jeg fodrer så også på "Bjørnebanden" (skovspurvene som er mere madaggresive og atletiske i deres føgesøgning), blåmejer, musvitter, sumpmejser.
Husskader, Ringduer (skovduer), fasaner og genboens høns ( :-(( ).
Bogfinker, grønirisk (som begge tidligere har været meget almindelige her på matriklen. Og grønirisker er også madaggresive!) og stillits.

Så var der den munk (fugl bekræftet), fyrremejsen (ikke anerkendt!) og flagspætten, der også er her.

Jeg har en uhellig gimstrehims til "mejsebolde". Den er i grå genbrugsplast, men den ligner altså en krydsning mellem en øh... fallos og et øh.. ekskrement. Flagspætten kan desværre vride den op.

Åh, ja også glemte jeg rødhalsen og solsortene.

Mvh
Tine

Jeg følger lidt med i landbrugets udvikling via Landbrugsavisen - så skal ikke påstå at jeg er vidende på dette felt. Kan se at flere landmænd eksperimenterer med pløjefri dyrkning og i nogle tilfælde har en lige så god til endda bedre økonomi ved det. Med tiden bliver jorden mere modstandsdygtig ift væde og tørke, færre udgifter til maskiner og mere biodiversitet = mindre sprøjtning. Selvom det går langsomt tror/håber jeg landbruget langsomt vil forandre sig i en mere grøn retning. Tage nogle af de økologiske tiltag til sig. Så kan vi jo understøtte udviklingen ved så vidt muligt at købe økologisk. Er heldigvis blevet meget lettere med flere varer på hylderne. Skal ligefrem til at ændre hvad jeg selv dyrker fordi noget lige så godt kan købes og så kan jeg dyrke det jeg ikke kan få i øko udgave - og det der bare er bedre hjemmedyrket. Nyopgravede gulerødder f.eks.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.