Økologi koster kassen

Økologi koster kassen når man sammenligner konventionelle varer med økologiske varer og det er selvom priserne på økologiske varer er faldende.

www.bt.dk/forbrug/populaer-livsstil-koster-kassen-det-kan-godt-forarge-mig

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Det ved jeg nu ikke.
Jeg har lige købt to bakker grønne druer (12 kr pr bakke), 2 bakker kiwifrugter til en femmer pr styk. De er kommet fra Italien hhv Sydafrika, så hvor fortjenesten i dét er, kan jeg ikke greje! Vindruerne var ok- kiwierne ligger til modning med en håndfuld bananer, de var stenhårde.

Men mælk er dyrt! 12 kr for 1 liter sødmælk/minimælk. Letmælk er en krone dyrere, skummetmælk er kun 1 krone billigere. Desværre har jeg opdaget at sødmælk i kaffen smager godt! (I mange år har jeg ellers været skummetmælksdrikker, men pt kan jeg ikke få Thisemælk- øv!).

Da vores lokale brugs er lukket, og Fakta i Bogense, så handler jeg da en del i Netto, og deres øgo/økogrønt, er da ikke specielt dyrt. Men havregryn er! 17 kr for 1 pakke grovvalset, men min mand kan lide det- ellers var han mere til finvalset af et andet mærke, men Øgo's smagte af støv!
Og pasta/gryn er heller ikke så dyrt.

Jeg er jo ikke lavet af penge, så jeg køber mest mulig økologisk/svanemærket whatever. Men vi har skåret ned på kød (og desværre også frosne grønsager- der betyder afstanden og mængden af varer OGSÅ noget).
Rema er gode med bønner!

Også gider jeg ikke købe en mikrobøtte af økologisk bønnepostej, der ER grænser, så JO, noget er uforskammet dyrt.

Men- jeg har i mange år kun købt økoæg, jeg kunne såmænd nok selv holde høns, (men jeg har ikke lyst til at slå dem ihjel! Og jeg kan ikke lide kylling)), men torturæg- sidder fast i halsen på mig.
Desuden har jeg naboens høns på besøg, så kan jeg jo roligt betragte hønseadfærd- uden besværet (og æg).

Mvh
Tine

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Nu er foder til dyr jo ikke hele prisen! Hvis du selv har høns, og vil have æg hele året, så skal du jo regne belysning, hønsehus, hegn, strøelse og det løse med. Rottesikring fx.

Ægproducenter skal nok regne med mere, man knalder jo ikke lige en stald til flere tusinde høns + vandrør, plus el + reder + strøelse + vinduer + grønt areal og hegn op- og sikkert meget mere- varme fx op for 50 øre pr æg pr høne. Hønerne koster vel også noget? Og pasningen?

Foderet er sikkert billigt nok- men der er betydeligt flere omkostninger i et æg end bare foderet. Og dyrlæge ikke mindst!

Dit regnestykke er helt skævt! Hvis jeg skulle holde høns- bare 3-4 stykker ville de alene i hønsehus let løbe op i 5-6000 kr. Også selvom de bare skulle leve af madrester/det de selv kunne finde.

I tilfælde af fugleinfluenza- skulle de fodres under tag- dvs tag over hønsegården- eller kræene må blive inde i hønsehuset- er der så nok plads? Lys og luft?!

Mvh
Tine- jeg har dyr, så jeg er vant til at se på, hvad de har behov for- og om, jeg så har plads og råd?!

Hvis man køber æg i Brugsen, så er de kvalitetskontrolleret. Det er din nabos høns så ikke! Jeg køber heller ikke landæg, hvor jeg bor, selvom jeg jo kan se hønseholdet.

Gamle æg? Æg kan faktisk holde sig meget længe (over 1 md på køl), men jeg ved jo ikke, om der er kyllingefostre eller indvoldsorm i dine landæg. Og orm eller fostre er mindst lige så ulækre som et råddent æg.

Hvis mine køleæg er ved at være "tvivlsomme"- så slår jeg dem ud i en kop- 1 ad gangen. Så får man ikke et råddent æg med. Men det er mange mange år siden, jeg har prøvet det! Men om blommerne er flade er da ret ligegyldigt, hvis man bruger æg til pandekager eller frikadeller, det betyder da kun noget med spejlæg!

Dine naboers høns har det sikkert godt, men altså bliver de kontrolleret for orm?

Mvh
Tine

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Undskyld, at jeg bryder ind i en diskussion om æg.

Jeg har undret mig en del over forsidens artikel: ”Hvad blev der af sæsonerne?” af Lone Vitus.

På en Hjemmeside for økologisk havebrug er det vel en selvfølge, at brugerne f.eks. ikke køber jordbær om vinteren, ikke?

Men måske ikke, for Tine Andersen, du skriver, som om det var noget helt normalt, at du lige har købt grønne druer og kiwi fra henholdsvis Italien og Sydafrika!!!

Så hvad sker der?

Jeg ønsker naturligvis ikke at udstille nogen. Men måske snarere at pege på et problem. Det er, som om der i forskellige vejledninger for, hvordan vores klode kan reddes, kun kan fokuseres på ét problem ad gangen:

Hvis fokus er på økologi som i denne tråd, kan man ikke også SAMTIDIG fokusere på bæredygtighed, herunder det ekstremt vigtige i at nedsætte behovet for transport og altså sørge for kortest mulig afstand fra jord til bord.

Og her er endnu et eksempel: I et ugeblad så jeg et forslag til, hvordan man kan spare på ressourcerne: Man kan undvære papirservietter og i stedet investere i servietter af stof. Der var afbildet et par yndige stofservietter af bomuld. Jeg tror, at prisen var noget i retning af 25 kr. pr. serviet!

Jeg fik kaffen galt i halsen. Selv har jeg ikke brugt papirservietter i 35 år! Jeg bruger udelukkende stofservietter. Men det er servietter, syet af damask, som har været i familiens eje i årtier. Hvis jeg skulle ud at købe nye stofservietter, ville der formodentlig ikke være nogen besparelser på ressourcerne overhovedet. Men det skriver dette ugeblad altså, ganske skamløst!

Jeg skal ikke gøre mig selv mere frelst, end jeg er. Også jeg kan lide at få en appelsin eller en citron, selv om begge dele indtil videre ikke kan dyrkes i Danmark! Jeg ønsker bare at påpege, at der tilsyneladende er et problem, der består i, at vi åbenbart kun kan fokusere på ét problem ad gangen. Men med alle de problemer, vores planet har, går det naturligvis ikke!

M.v.h.

Doris Møller

Hej F. Christensen

Jeg vil i al stilfærdighed gøre dig og andre opmærksomme på regler fra EU, som fødevarestyrelsen har offentliggjort i august 2018 - det er IKKE tilladt at fodre høns med egne æg.
Forbudet er jo ikke kun for sjov - det er indført for at begrænse smittespredning med uønskede bakterier, snyltere og virus.

CITAT fra Fødevarestyrelsens hjemmeside 28.08.2019:

"Tidligere fødevarer som foder til dyr

Det er muligt at bruge visse tidligere fødevarer som foder til dyr.

​​​​​​Der er regler for hvilke tidligere fødevarer, der må anvendes som foder til dyr. Du skal derfor være opmærksom på hvad du fodrer dine dyr med, uanset om du er landbruger eller fx har et privat dyrehold med hobbyhøns. Når dine dyr går ude, skal du sikre dig, at besøgende eller andre forbipasserende ikke kommer til at fodre dine dyr med fx madpakkerester eller lignende.

Foder til dyr må ikke udgøre nogen fare for mennesker og dyrs sundhed eller for miljøet. For at sikre dette skal foder altid overholde reglerne i foderlovgivningen. Som supplement til foder, produceret af en traditionel fodervirksomhed og hjemmedyrket foder, er det tilladt at bruge visse typer af restprodukter fra fødevareproduktion som foder til opdrættede dyr.

Opdrættede dyr er fx dyr, der indgår i produktion af fødevarer (slagtedyr, æglæggere, dyr der malkes), hvad enten det er dyr, som holdes på et landbrug eller fx i fritidsordninger eller dyr, som holdes af private. Hobbyhøns og kælegrise er eksempler på privates hold af opdrættede dyr.

Der er særlige begrænsninger for at bruge rester af fødevarer til dyr af arter som bruges i fødevareproduktionen. Det er bl.a. en forudsætning, at foderet ikke har været i kontakt med animalske produkter, som ikke må bruges som foder til disse opdrættede dyr, fx rå æg, kødpålæg, kød, kødsaft, knogler, fjerkræskrog, fiskeprodukter eller skaldyr, inden det anvendes som foder.

Fødevarevirksomheder, som vil levere tidligere fødevarer til foder, skal være opmærksomme på hvilken type restprodukter, de kan levere til foderkæden. Når en fødevarevirksomhed ønsker at levere tidligere fødevarer til foderbrug, skal den registreres til denne aktivitet."
citat slut....

Og så kan man jo herefter argumentere for, at der ikke er tale om erhvervsmæssig produktion med leverancer af æg til fødevarevirksomheder - men når man anvender æg eller slagtede høns i husholdningen er der jo alligevel tale om fødevareproduktion. Det er ihverfald muligt / sandsynligt at det, som produceres i køkkenet, serveres for gæster.

Så ud over at det virker underligt at fodre dyr med sig selv (=fodre høns med egne æg) kan sporene jo i høj grad skræmme. Jeg tænker på Mad Cow Disease, hvor alle foderproducerende virksomheder måtte forlade praksis med så at sige at fodre dyrene med sig selv (i dette tilfælde med kød- og benmel").

Måske skal naboen til at overveje at reducere hønseholdet, hvis han i almindelighed har afsætningsvanskeligheder....

Venlig hilsen
Lone

@Doris.
Det er en væsentlig pointe når du ikke sidestiller økologi med bæredygtighed.
Produktionen af økologiske fødevarer er ikke altid mere bæredygtig end konventionel produktion af samme hvilket den selvfølgelig burde være.
Men det er en til tider, noget vanskelig diskusion.
Skal vi lukke kvæget ind i stalde for opfange deres metangas som belaster CO2 regnskabet eller lade dem komme på marken (stald m.m. belaster dog også CO2 regnskabet i både etablering og drift).
Hvad er mest bæredygtigt: Er det den konventionelle bonde som sprøjter mod f.eks. larver el. er det den økologiske som indhylder afgrøder i kilometer lange plasttunneler?

Det er ikke vanskeligt at regne ud når man regner rigtigt.
Men økologi er idag blevet et mærkevare emblem og en ganske aktiv del af befolkningen besidder forsat blot den idealistiske tilgang til økologi.
En anden del af befolkningen agere i indkøbene af fødevarer som forbrugere, der køber mærkevarer fordi mærkevarer idag kan bidrage til tryghed. Idag så også til middagsbordet.
Der er så gruppen der handler identitets skabende og køber økologisk for være en del af "tiden".

Da jeg - i min husstand - begyndte at købe økologisk i slutningen af halvfjerdserne, så holdt der cykler ved "gårdbutikkerne". Små gamle biler og jeg jeg idag kommer i gårdbutikker går folk fra ministerier, ministre og erhvervsledere der og udenfor holder store voluminøse biler selvom der dog er kommet flere hybrid- og el biler.

Men som om el-biler er svaret på miljøproblemerne (fremstillingen er ekstrem miljøbelastende hvilket ikke er vores problem i DK fordi vi hverken fremstiller biler eller batterier).

Den idealistiske tilgang til økologi er stor set forsvundet i skyen af en profithungrende finanskapital der "frister" med finansiering til omlægning og drift og forventer et endnu større afkast end fra det konventionelle landbrug drevet frem af en ukritisk forbrugerskare som fægter blindt rundt mellem utallige "kvalitets" mærker på fødevarer og gerne betaler overpriser for noget som i virkeligheden slet ikke er det, som det giver sig ud for at være.

Der behøves ikke at anvendes økologisk såsæd, planter el. frø for dyrke økologisk. Hvis ikke der er tilstrækkelige mængder økologisk, må der bruges ikke-økologisk.
På samme måde er der/har der været/kommer der dispensationer for anvendelse af gødninger og sprøjtemidler der for 20 år siden var utænkelig at anvende i økologisk fødevarerproduktion, men som idag kan være nødvendige hvis bedriften skal kunne overleve.

Et af problemer er - foruden selve dispensationerne - at det ikke skal fremgå af økologiske fødevarer, at de er fremstillet på dispensation.
Så det er altid fuld pris for det økologiske og der er altid usikkerhed om det nu også er økologisk eller kun delvis økologisk.

Dette skred i kravene og gennemsigtigheden burde være et problem og udløse forbrugerkrav om detaljeret mærkning af økologiske produkter.
Men der er ikke og kommer næppe noget krav.

Som vi støder på det her i forum, farer idealisterne til blækhuset hvis der kommer den mindste kritik af økologisk fødevarerproduktion.
Der ser ud som idealisternes eneste redskab er at kæmpe mod miskreditering af produkter hvori ordet "økologi" indgår.
- Ikke at være med til at fastholde ideen om økologisk
produktion.

Økologisk produktion handler jo ikke om hverken gødning, CO2.
Men om samspillet mellem bl.a. os som mennesker og det der omgiver os. Om gensidig påvirkning.

Om ti år flyver droner måske rundt langs jorden, mellem bondens afgrøder, og renser for ukrudt eller levere en lille portion gødning i rodzonen.

I en sådan situation vil det måske være mere hensynsfuldt at anvende handelsgødning fremfor tømme møddinger på marken og køre gyllen ud.

Hvad vil situationen være, hvis droner kan flyve rundt og ligge én dråbe RoundUp (el. lign) på ét ukrudtsblad.
Ikke mere og ikke andre steder.
De kan arbejde 24/7 og bruger ganske vist strøm til driften, men som kan hentes fra vindmøller el. solceller.

Staten har leveret erhvervene et statsautoriseret mærkevare emblem som omklamre forbrug og profit og ikke - nødvendigvis - økologi.

Hvor meget styr har staten på al den produktion, som der klistres et Dansk rødt Økomærke på?
Nelson, Weibull, Hornum og alle de andre frøleverandører - stor som små - har frøposer med økomærket.
30- 35 kr. for en pose økologisk frø som kan købes for 3- 4 kroner hvis ikke den er økologisk.

Kan vi være sikker på, at det så er økologiske frø?
Det er tvivlsomt. Hvor skulle de enorme mængder økologiske frø, som idag er i handelen, være opstået fra?
De er, så at sige, kommet fra den ene dag til den anden.
For et par år siden så jeg hovedsagelig kun så disse hos nicheproducenter som leverede gennem f.eks. Bingenheimer, Solsikken m.f.

Har myndighederne styr på, om der er tale om økologiske frø hos alle leverandørene? Eller er de sendt på markedet med dispensation fordi der ikke er tilstrækkelig med økologiske.
Er kravene til hvad der er økologisk frø sænket, ligesom kravene til økologisk honning blev det?
(Kravene til økologisk honning var skrappe i DK mens de var mindre restriktive i udlandet. Da Danmark skal anerkende EUs krav til økologisk produktion blev det derfor muligt, at økologisk udenlandsk honning, pakket i Danmark, kunne få det Dansk røde Øko mærke, selvom honningen ikke opfyldte de krav Danske honningproducenter skulle opfylde. Problemet blev så senere løst ved at slække på kravene til Danske producenter af honning.
Vupti! Det som ikke før var økologisk blev gennem en ren administrativ (politisk) handling økologisk.
Ikke af hensyn til forbrugere men af hensyn til penge).

Økologi bør handle om bæredygtighed.
I det røde Økomærke bør der implicit ligge bæredygtig forvaltning.

@Doris.
Nå... det blev vist lidt langt ;)

@Tine
nu har jeg jo gentagne gange læst om dit kattehold på omkring ... var det 10 stk. katte? du fik nok mere ud af at holde et par høns...
ingeborg

Hej Willy N

Ja, det var et langt indlæg ;-)

Mit svar til dig er, at vi ikke kommer uden om at træffe vores egne, personlige og individuelle valg. Det hjælper ikke noget at begynde at tale politik og flytte problemstillingerne til det storpolitiske niveau, hvis du forstår, hvad jeg mener.

Valgene skal træffes af den enkelte forbruger her og nu. Og her handler det om at være nuanceret. Det nytter ikke noget at sige, som du gør: ”Økologi bør handle om bæredygtighed.”

Årsagen er indlysende, når man f.eks. forestiller sig en økologisk frugtavler i ”langtbortistan”. Vedkommendes produkter vil selvfølgelig være økologiske. Men hvis produktionen transporteres tusinder af kilometer med fly til Danmark, vil den ikke være bæredygtig.

Det nytter ikke noget at kræve, at dette økologiske produkt skal være ”bæredygtigt”, for det er det ikke! Og det er der ikke noget at gøre ved.

Det handler om at opgive at være principrytter og være mere nuanceret. Jeg køber f.eks. ikke økologiske æg. Årsagen er, at jeg prioriterer dyrevelfærd over økologien i dette tilfælde. Derfor køber jeg æg fra fritgående høns.

Og nu vi er ved dette med æggene: Selvfølgelig må man ikke fodre høns med æg! Alene tanken er forfærdelig! Og selvfølgelig har visse høns alle dage hakket deres æg i stykker og spist af dem. Men ligefrem bevidst at fodre med æg er altså ikke godt!

M.v.h.

Doris Møller

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hæ Har egne kiwi, vindruer, citron, klematiner fersken og så kan det være at oliven og bananerne kommer på et tidspunkt.
Mvh

@Doris
" Mit svar til dig er, at vi ikke kommer uden om at træffe vores egne, personlige og individuelle valg. " skriver du.
Det er én tilgang til bæredygtighed, klimaændringer osv. osv.
Men det er for mit vedkommende nu engang således, at jeg ved jeg ved uendelig lidt om den verden jeg lever i og må overlade mange valg der vedrører min tilværelse til andre.
Hvad enten det er politisk, sundhedsmæssigt eller om min bil skal repareres eller flyet jeg skal til at flyve med, skal det.

Vi har, hvad enten vi vil det eller ej - ufattelig mange som træffer valg for os.
Ligefra stenalderen har det været sådan og anderledes kan det ikke være i et samfund. Tingene hænger ellers ikke sammen.

Og du har da ganske ret i, at økologi sådan helt grundlæggende, ikke handler om bæredygtighed. Det er en påklistret etikette på en videnskab, som ikke har andet formål end at end at undersøge forholdet mellem bl.a. os - mennesker - og omgivelserne.

Ordet økologi har vi så tillagt en anden og specifik praktisk betydning.

Og vi kan godt træffe vores egen individuelle beslutning om, at vi kun har et godt liv, hvis vi kan købe eksotiske frugter året rundt transporteret med fly eller vores fødevarer ikke behøver at være dyrket bæredygtigt osv. osv.
Blot skal vi være opmærksom på, at vi træffer en beslutning om hvordan vores børns og børnebørns liv kommer til at forme sig.

Jeg er gået på pension og ser, at ingen generation nogen sinde tidligere, har efterladt den næste generation med en klode, i så elendig forfatning som min generation gør det.
Udvikling, fastholder nogen forsat det hedder.
Den rigtige betegnelse er afvikling, hvis ikke der meget hurtigt og meget omfattende bliver gjort noget.

Willy N., skal jeg forstå dit seneste indlæg sådan, at du ønsker, at andre skal træffe beslutningerne for os? Vi kan sagtens blive enige om, at det ser sort ud for kloden. Men mener du virkelig, at det er så kompliceret at gøre noget godt for klimaet og planeten i det hele taget, at vi er nødt til at indføre en slags formynderi? Altså at fjerne det frie forbrugsvalg?

M.v.h.

Doris Møller

@Doris

Hvis du prioriterer dyrevelfærd, hvordan når du så frem til at vælge æg fra "fritgående høns" frem for økologiske æg?

ups - glemte vedhæftning :)

@Tom
Har du været på et økologisk hønseri?
Ikke alle er sådan som ovenfor. Men jeg har ikke set alle og også set flotte lyse.
Langtfra.
Jeg har set lader med ganske små snavsede staldvinduer der stor set ikke kan komme dagslys igennem.
Det der kan være interessant er, om der er krav til mængden af dagslys/ evt. arealet af lysåbning.
Ved du om der er krav til dette?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@ F Christensen

ja, en ynk. Faktisk skammeligt, når man tænker på at det repræsenterer det bedste rent arealmæssigt!

Glæder mig til at få høns igen - dimensionerer hønsehuset til 2 høns pr. m2 og hønsegården er enorm - faktisk en frugt have :)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Doris.
Tja...

" ... at du ønsker, at andre skal træffe beslutningerne for os? " er da rigtigt - som jeg skriver - i nogen sammenhæng.
Altså ... hvis jeg køre til synshallen og bilen kasseres, beslutter jeg ikke, at den ikke længere må køre på vejen.
Det træffer en anden beslutning om.

I masser af tilfælde i et samfund, har vi ikke individuelle personlige valg.

Jeg husker endnu, at vi var mange i '60erne som traf vores individuelle personlige valg i en tid med stor frihed, drømme om et bedre- mere retfærdigt og fredeligere samfund.
Grebet om tingene flød ligesom ud, eferhånden som der kom børn i billedet. Fast indkomst og behov for en anden bolig og besøg af bedsteforældre.

Individualisme og personlige valg er der masser af albuerum til. selvom vi overlader det til andre, at træffe nogen af beslutningerne der vedrører os.
Er det individuelle personlige valg der skal styre udviklingen, ender samfundet som sådan i kaos. Forstil dig bare på motorvejen, hvis individuelle personlige valg f.eks. afgør hastigheden.

Men disse områder - også beslutninger om bæredygtighed osv. - skal være gennemskuelige. Oplyste.

" Årsagen er indlysende, " skriver du og forstætter " når man f.eks. forestiller sig en økologisk frugtavler i ”langtbortistan”. Vedkommendes produkter vil selvfølgelig være økologiske. "

Der tager du fejl. Alt det vi ikke ønsker at se, findes netop i "langbortistan". Da jeg var barn, stod der skilte med dødningehoveder på marker! Markerne var sprøjtede. Sikkert med DDT el. noget lignende og ikke alle steder, men nogen steder, behandles frugt- og grønt på samme måde i "langbortistan" og når det kommer på frem i f.eks. medier, står detailhandelen ganske uforstående overfor det og peger fingre på de forfærdelige bønder i "langboristan" eller en grosist el. andre mellemled.

Så vil du individuelt personligt sikre dig, at dine frugter el. grøntsager fra "langbortistan" er økologiske, må du selv tage ud og se efter, hvordan de dyrkes og hvad der bruges.
Ellers må du overlade det til andre, at træffe beslutning om grøntsagerne fra "langtboristan" er økologiske.

Det bliver en for omfattende - men for mit vedkommende ikke uinteressant - samtale, det her, så jeg trækker mig :)

Kære Doris!
Det fremgik måske ikke så tydeligt i første ombæring, men jeg undrede mig over at druer og kiwier- endda økologiske, kan sælges til de priser.
Jo, jeg købte dem, og da jeg kom hjem nærlæste jeg, hvor de kom fra- og sad jeg sådan lidt, som jeg også har gjort med papæbler fra Chile: Hvordan kan man sælge sådan noget (og papæblerne smager vitterligt af pap), når det er transporteret så langt?!

Ja, jeg røg i fælden- men jeg var også meget tvivlende om, hvorvidt frugterne nu smagte godt! Druerne gjorde, kiwierne er stadig stenhårde.

Og hvorfor tænker jeg det? Jo for jeg har købt økologisk siden, det var ormædte gulerødder...

Mvh
Tine- men jeg er ikke rig- og bliver det aldrig.

Kære Ingeborg!
Nu bor jeg i et gammelt utæt hus på landet. Før vi fik katte spænede musene rundt på køkkenbordet, og tissede i skufferne.
Jeg ved ikke om du ved, at man kan få musetyfus- og af rotter kan man få Weilsk syge. Begge dele kan man dø af!

Så jeg vil altså hellere have katte, der kontant afliver mus - og rotter. (Og hver EVIGE eneste gang- dvs 3-4 gange på 24 år, har jeg haft rottemanden ude, og så siger de: "Dygtige katte"- og lægger ikke gift ud).

Jeg har altid haft rottemanden ude, når kattene har dræbt en rotte. At de så også tager mosegrise er en fordel, men jeg er ked af de også nakker muldvarpe og spidsmus.

Der er så også røget en fugl/frø af og til. Men jeg har faktisk mange fugle og dyr i haven. Jeg har lige set en munk.

Iøvrigt har jeg kun 6 katte tilbage, de er jo ved at være gamle. Om ikke længe ryger der vel to mere af sted, der skal have den blå væske. Det er ikke spor sjovt!

Men katte og deres foder er jo nok ikke økologisk. Dvs musene er vel?!

Mvh
Tine- jeg gider altså ikke mus!

Og så skulle vi lige have den om stofservietterne- for 112 gang.

Den kan også bruges om bomuldstøj! Alt hvad man køber billigt af tekstiler er farvet i Indien/Kina mmv, hvor man ikke renser spildevand- det løber bare lige ud i det nærmeste vandløb- der fører til en flod- så det ender i havet. De fleste tekstilfarver er giftige. Og så er der jo mennesker, der ligesom ikke har supergode forhold/arbejdsmiljø!

Bomuld er en meget vandkrævende plante, som desuden kræver meget kunstgødning og sprøjtning. Bomuld er ikke miljøvenligt!

Så er der uld: Men får går og græsser oprindelig natur ned! Det er et problem i England (Lake Distict) bla. Og Australien.

Men vi kan jo ikke gå nøgne rundt!

Men ting burde koste mere, og vi burde forlange at folks arbejdsvilkår ligner vores!

Mvh
Tine- og Fairtrade!

Hop op i en indkøbsvogn.
Så ved du hvordan mange høns har det.

Mogens e.

Så foretrækker jeg indkøbsvogne fra Bilka, frem for en vogn fra Netto. :-)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@ F Christensen

Tror du vil synes om denne dokumentar fra et meget spændende landbrug Advarsel! 1 time og tre kvarter :)

www.youtube.com/watch?v=smVYindYP3w&list=PL59GLBSweVX1RxBQEvW6ZCdSNf3GMkZ42

Der gad jeg godt være landmand :-D

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Tak for link til Gederne - jeg vil gerne besøge Hestbjerg.dk til sommer og det må kunne kombineres med et kig til gederne :)

Lone Landmand og Søren Sørøver kender jeg via et par af hendes bøger - også meget bæredygtig indstilling må man sige.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg har ikke set en stald med et hønsehold over hobby-niveau, siden jeg var barn. Mine forældre havde ca. 100 høns. De havde et ca. 20 kvadratmeter stort, mørkt rum med siddepinde, hvor de sad og sov om natten, tæt sammenklumpet. Derudover havde de ca. 100 kvadratmeter indendørs, med dagslys og reder med tørt halm til at lægge æg i. Dvs. ca. 1 kvadratmeter pr. høne. De blev lukket ud hver morgen, hvor de for det meste gik frit omkring. I perioder (måske mest, når min mor lige havde tilsået urtehaven!) var de dog begrænset til den udendørs hønsegård, som var ca. 500 kvadratmeter stor.

Muligvis er det de forhold, jeg har tænkt på, da jeg for årtier siden begyndte at efterspørge og købe æg fra fritgående høns. Dengang var ikke engang Føtex begyndt at føre økologiske varer.

Noget kunne tyde på, at jeg skal til at revurdere mine indkøbsvaner.

Jeg ønsker ikke, at andre skal træffe beslutningerne for os. Jeg går ind for det frie forbrugsvalg. Men jeg kunne godt tænke mig, at information om de enkelte varer var lettere tilgængelig. Det går ikke, at valg af forbrugsvarer bygger på et forkert grundlag.

Hvad angår tillid til de varer, man nu engang køber, så plejer jeg i mange af livets forhold at sige – vistnok med et citat, der tilskrives Stalin (!): ”Tillid er godt, men kontrol er bedre!” Men da jeg ikke har mulighed for at kontrollere, om produkter nu også overholder lovkravene – hverken her i Danmark eller udenlands, vælger jeg at dyrke så mange fødevarer, som jeg kan i min have. Og derudover køber jeg helst produkter fra lokalområdet. Jeg ved, at rester af gift i frugt især findes i udenlandske produkter, og desuden forsøger jeg at overholde princippet om kortest mulig afstand fra jord til bord!

Og når nu kontrol ikke er mulig, så vælger jeg at have tillid til, at de relevante myndigheder gør, hvad de skal.

M.v.h.

Doris Møller

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Ja, i princippet – men ræven ville elske det princip!

M.v.h.

Doris Møller

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Spis efter årstiden. Her er de billigste grøntsager, der både gavner dit helbred, men også gavner din økonomi og så er de tilmed klima venlige.

www.dr.dk/mad/artikel/genialt-dit-madbudget-her-er-den-billigste-groentsag-lige-nu