Jeg håber på det bliver vedtaget…

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

For min skyld må de gerne forbyde det, men noget tyder på at forbruget er faldende, både fordi folk har fået øjnene op for det, men også at det ikke er nødvendigt, med mindre man har købt en have med krat :-)
Og har opgivet den. Men noget tyder på at den nuværende regering vil støtte op omkring forslaget, så mon ikke at det træder i kraft i 2023.tror ikke at det sker før.

www.bolius.dk/danskernes-forbrug-af-sproejtemidler-i-haven-falder-33479

Jeg ved ikke om det er egentlig kræftfremkaldende det ved man kun via undersøgelser og jeg tror ikke at myndighederne i Danmark ville benægte det hvis det var tilfælde, hvilket i så fald ville være en katastrofe og hvem skulle have glæde af at fortie det. De penge det trods giver i statskassen kan vi få ind af andre veje.
Hvis det, som det hævdes i nogle artikler, at mus og rotter bliver syge af det er det klar at man skal råbe vagt i gevær, men hvor pålidelig disse artikler er vides ikke. Ofte mangler man en eller flere kildeangivelser til disse påstande.
Men at mange haveejere ikke vil bruge det er kun godt og et skridt i det rigtige retning og vidner om at vi hellere ikke har brug for det som privat person. Derfor hilsen også jeg et forbud velkommen.

Men når det er sagt så er der ingen tvivl om at det er skadelig for miljøet lige meget hvordan man grejbøjer dette emne. For flere planter og dyr lider under det og biotoper bliver ødelagt. Man skal jo huske på at en kedelig villahave også er et stykke biotop der vil lide.
Ud over landbruget bruger DSB også en masse roundup og jeg tror ikke at de tager særlig hensyn til nærmiljøet omkring deres baner. Hvilket man kun kan håbe vil ske med et påbud, at det sender et signal(undskyld udtrykket) til dem med tiden.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg tror, forbuddet vil være en katastrofe for miljøet. Folk vil parallelimportere sprøjtegifte fra udlandet købt på Ebay, eller de vil begynde at mikse alle mulige gifte selv, der er meget værre for miljøet en RoundUp.

Jeg synes, det er en dum måde at løse problemet på. Jeg tror folkeoplysning ville have været meget bedre for alle. Hvis folk opdager, at deres handlinger har negative konsekvenser, vil mange selv begynde at ændre måden de dyrker have på.

Som det er nu, vil folk fortsætte med at dyrke have, som de altid har gjort, og de vil så bare finde giftene, som de skal bruge, andre steder end i butikkerne.

Jeg ved godt at meget i infrastruktur, parcelhuskultur osv har ændret sig i de sidste par hundrede år, men hvad gjorde man tidligere? Vi er trods alt jo ikke blevet til et land i urskovstilstand.
Jeg har læst om Marie Grubbe, der endte som lugekone. En faglig betegnelse eller håndværk, som ikke findes længere. Dengang var arbejdskraften mangfoldig og ikke så dyr. Hvad med en batteridrevet robotluger?

Når jeg i dag ser nye vejanlæg, hvor flot svungne heller belægges med små brosten, tænker jeg da mit! Hvorfor ikke tilplante lavt eller så græs? Brostensbelægningerne bliver nok ikke luget!
Hvad har vi gang i?
Ingeborg

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Åh ja, der er nok tavst omkring dem, siden vi alt blev til MK. Lugemænd - findes måske i søfartens verden. :-)
Ingeborg

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Der har Bo G. nok ret. Man kan bare læse her på forum hvad der nogle gange bliver anbefalet af "køkkenvask" pesticider.
Også andre forums. Og så bliver de påstået økologisk. Og hvis man handler over grænsen så kan man også se hvad der bliver slæbt ind i landet.

Det er nok en mere sikre vej at indformere in et forbud.
Men hvorfor bruge andre bekæmpelse midler in de naturlige?
Rigtig gødning, rigtig vanding, rigtig sted og rov/snylte dyr.
Mvh

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg håber ikke at jeg skal give Bo ret for det er vel ikke det, der er meningen, men jeg tror også at der generelt i samfundet er en god holdning til brugen af bekæmpelse midler at det kun er nogle ganske, der vil bryde loven. Jeg syntes at fornemme at der iblandt nye havedyrkere er en hysterisk holdning til dette med at bruge bekæmpelse midler, at forbruget af bekæmpelse midler vil falde med tiden. Dermed ikke sagt at alle bliver grønne...

Jeg syntes at fornemme at økologien, selvom det går langsom, alligevel går den rigtige vej, at vi i får øjnene op for miljøet, biodiversiteten og alt det som bevirker vi stadig kan have noget natur tilbage at kigge på.

Søren Duun.
Økologisk dyrkning har kun noget med miljøet at gøre, ikke noget med biodiversitet og natur at gøre. Hvis der bliver dyrket er der ikke plads til natur.
Mvh

Nej, det jeg mener er at mange får øjnene op for biodiversitet og miljøet.

Du har ret i at økologisk landbrug ikke redder naturen, at det også er et indgreb mod naturen.

"Økologisk dyrkning har kun noget med miljøet at gøre, ikke noget med biodiversitet og natur at gøre. Hvis der bliver dyrket er der ikke plads til natur."

Kan man sige det mere forkert?

Økologisk landbrug (vist ved studier) har større biodiversitet bl.a. fordi der er flere vilde planter (ukrudt). Ret indlysende....!

Landbrug af enhver form reducerer biodiversitet i forhold til en urørt natur - jo!

Det har du ret i Tom men så kommer der en plov og dræber det hele. Og da øko. landbrug roder mere i jorden end kon. landbrug går det vist lige langt ned med biodiversitet. I følge biologerne er der stort set ingen forskel på slutresultatet og kun arealer uden dyrkning der øger biodiversiteten.
Mvh

Nu er det så også mere interessant hvad vi som have ejer kan gøre. Og det er lave et område med feks. vilde blomster på nærings fattig jord, dødt træ gerne stammer og bar jord der ikke bliver rodet i. Måske et stendige og et vandhul. Og lade blomster stænglerne stå til om foråret.
Med ca 1 million haver i dk kan det hjælpe hvis vi gør lidt alle sammen.
Mvh

"Og da øko. landbrug roder mere i jorden end kon. landbrug går det vist lige langt ned med biodiversitet."

At "rode" i jorden hæmmer plantevæksten - og det er vist også meningen. Men sprøjter men med ukrudtsmidler er det ikke kun planterne, der dør - det gør også livet i jorden!

Lars Holt
Det er jo det jeg mener. Der er ikke nogen måder at dyrke jorden på som er godt for biodiversiteten.

Hvis man skal gøre noget for naturen skal den have plads og det for den ikke på arealer der er dyrket.

Der er selvfølgelig plusser til økologerne og det er at der siver ikke sprøjtemiddeler in til naboen og græsmarker hvor øko kørne går har flere blomster.

Men det kommer der ikke mere biodiversitet ud af på de dyrkede arealer.
Mvh

Round up er bedre end sit rygte og vil forbedre biodiversiteten, siger denne blog skribent, der mener at vi ved pløjning binder mindre co2. Derfor er det en god ide at sprøjte, da det også er til gavn for regnorme og andet kryb.

jyllands-posten.dk/debat/blogs/jenslutken/ECE11892058/roundup-er-langt-bedre-end-sit-rygte/

@Søren, læs også denne:
www.weekendavisen.dk/2020-2/ideer/glyfosatan

Begge artikler beskriver lidt af det samme og i min artikel er det en venstre mand som ytre sig så han har nok lidt interesse i at bevarer roundup i fremtiden.

Men som jeg forstod forslaget så var det at forbyde private at benytte det og efter min mening ville det nok være en udmærket ide, med mindre at Bo får ret, nemlig at der vil være en illegal handel med det. Men folk kan jo også bare lade værd med at købe det og er der intet salg vil det med tiden forsvinde fra marked

Men det er svært politik, for det er to modsætninger der kæmper om sin ret til at mene hvad de vil. Og man kan diskutere om alle parter spiller med hel åbne kort eller om man plejer særinteresse. Det virker på mig som om at økologer ikke har noget positiv at sige om konventionelle landbrug og omvendt at de konventionelle frygter at økologisk landbrug vinder frem. Det sidste tror jeg ikke sker med lynets hast, men en form for sammenlægning tror jeg mere på.
Jeg vil ikke skrive under på om round up er skadelig eller ej, da jeg ikke ved det med 100 procent sikkerhed. Jeg har min viden fra medierne og er derfor farvet af det og den kan både være sand ligesom den kan være falsk.

Pointen er måske den samme, men artiklen fra weekendavisen kommer noget mere i dybden med argumenterne og deres baggrund.

Ny artikel

www.berlingske.dk/kommentarer/roundup-er-et-problem-ikke-en-loesning

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Lidt om virkningen af glyphosat fra en kilde uden økonomisk interesse i sagen:

ing.dk/artikel/ny-forskning-glyphosat-oeger-risikoen-kraefttype-markant-224048

Det er "old news", og vi har vidst det længe:

www.cancer.dk/nyheder/roundup-kan-det-kontroversielle-sproejtemiddel-give-kraeft/

Som forbruger kan man vælge at købe giftfrie fødevarer og dyrke sin have økologisk for at beskytte sig selv og sin jord, men der er et politisk flertal i Danmark, der tillader, at landbruget kan anvende sprøjtegiften, selvom det "sandsynligvis er kræftfremkaldende for mennesker" ifølge Johnni Hansen fra Kræftens bekæmpelse.

Påstanden om at et forbud mod Roundup vil medføre brug af sprøjtegifte, der er endnu mere sundhedsskadelige end Roundup, holder ikke. Der findes love for hvad man må udlede af giftstoffer i miljøet. Landmænd kan desuden gøres ansvarlige for de giftstoffer de spreder i det danske miljø. Det kan et politisk flertal bestemme - men sagen er nok snarere den, at flertallet af danske politikere ikke ønsker at begrænse indtjeningsmulighederne for dansk landbrug og derfor fortsat lader "tvivlen" om Roundups kræftfremkaldende effekt komme landmændene og BNP'en til gode.
Der skal sandsynligvis virkelig mange forskningsresultater på bordet til før flertallet af danske politikere holder op med vende det døve øre til.

Venlig hilsen
Marie Louise

Spørgsmålet om evt. kræftfremkaldende virkning er meget grundigt diskuteret i den artikel fra weekendavisen jeg linkede til tidligere. Jeg kan kun gentage min opfordring til at læse den.

@Ingeborg add. sp. 7
Du skriver:
" arbejdskraften mangfoldig og ikke så dyr ".
Det er nok en tilsnigelse - omend den flittig bruges - at påstå arbejdskraften er dyr.
Havde arbejdskraft været så ( nogen steder beskrevet som uoverkommelig ) dyr ville der ikke være ufattelig store milliardsummer til rådighed i verden, som ingen kan få brugt.

Tak til Marie Louise Johannsen for et glimrende indlæg!

Til alle andre, som føler sig forvirret eller i tvivl om hele spørgsmålet om sprøjtemidler eller ej, så kan jeg anbefale en letlæselig bog - dog på engelsk - der beskriver hele råddenskaben bag godkendelserne af midlerne i USA (bl.a. hemmelige forskningsresultater der "frikender" midler og udført af producenterne ligger til grund for godkendelserne!!)
Bogens titel: Whitewash

careygillam.com/book

Hej Claus K. Madsen

Tak for at gøre opmærksom på artiklen i WA, der giver et mere nuanceret billede af de sundhedsmæssige ricisi ved Roundup.

Jeg må sige, at jeg undrer mig såre over, hvordan man har kunnet diskuteret spørgsmålet i medierne så længe, på hvad der nu lader til at være et rimelig uoplyst grundlag?

For ca to år siden var der en artikel i Samvirke, der refererede begge synspunkter, ERFAS og IARC. I denne artikel fremstår Johnni Hansen kritisk over for brugen af Roundup pga. midlets kræftrisiko. I WA fremstår hans synspunkter væsentlig anderledes. Artiklen i WA giver en fornuftig forklaring på, at ERFA og IARC vurderer midlet forskelligt.

Der er ikke noget at sige til, at menig mand kan have svært ved at forstå, hvordan sagen hænger sammen, når man ser på mediernes dækning af spørgsmålet.

Jeg er glad for at blive gjort opmærksom på WA-artiklen.

Mvh. Marie Louise

Jeg syntes at der er kommet en masse gode argumenter og artikler frem i denne tråd, men som desværre ikke gøre os klogere på hvad vi skal frygte.

For en del af de oplysninger vi har fået peger i hver sin retning og naturligvis bundet i hvilket interesser de enkelte har heri. Det er klart at lige meget hvilket side man står på vil man forsvare sine egne interesser og ikke mindst pengepung. Det minder lidt ligesom en retssag, hvor man dømmer ud fra sin holdning, der igen er præget af hvad man har læst og hørt i offentligheden, men når det kommer til egentlig beviser, til sagen, halter det en smule.

Jeg mener dog stadig at vi som almindelig haveejere ikke behøver pesticider, da vi kan og skal klare os uden. Men på nuværende tidspunkt kan vi ikke forbyde erhvervslivet at bruge det da det vil koste samfundet milliarder. Det er fakta. Det er også været fremme i artiklerne at brugen af især Roundup nærmest gavner miljøet når vi taler om Co2 udledning som er det, der vægtes højest i øjeblikket og er på alles læber. Det er muligt at dette er sand og at pløjning er et onde, men at det skulle gavne biodiversiteten har jeg svært ved at se. Det er ingen hemmelighed at der hvor det udbringes dør væksten og dødt vækst giver mindre biodiversitet.

Problemet med rester af glyfosat i drikkevand er velkendt. Men måske ikke, at regnvandet er 50 år - eller meget mere - inden det når laget hvor drikkevandet hentes op fra.
I hvilket omfang vi støder på glyfosat, fra tiden hvor prouktet Roundup virkelig kom i anvendelse i landbruget, vides endnu ikke.
Det eneste som med sikkerhed kan siges er, at det bliver i ganske andre mængder end hvad der idag iagttager.
Spørgsmålet bliver derfor naturligt nok, om det er fartligt for mennesker.

Artiklen i WA påstår flere steder at glyfosat er farligt for mennesker:
" Stoffet er øjenirriterende, kan påvirke visse vandorganismer, give mikroskopiske lever- og nyreskader i høje doser og give husdyr tarmproblemer " og videre bl.a.:
" ... på nær en svag ikke signifikant sammenhæng mellem høj glyfosateksponering og en særlig form for leukæmi ".

Spørgsmålet er så bl.a. hvad "mikroskopiske" er og hvad "høje doser" er og hvad "svag sammenhæng" er.

I artiklens indledning står:
" Ingen mennesker, dyr, insekter, fugle eller fisk er truet af glyfosat. "
I artiklens afslutning:
" Glyfosat er ikke saftevand, og det kan lave ulykker, men vi har ikke noget, der er bedre – kun en masse, der er værre " ... !!!!

I stigende grad præges naturvidenskaben af dårligt håndværk.
Glyfosat forekommer nærmest som en væske hentet fra mytologien, som forskere er ude af stand til at gennemskue.
En rimelig slutning på baggrund af alt det palaver mellem forskere må være, at ingen endnu ved noget.
På et så simpelt og specifikt område må naturvidenskabs forskere kunne opnå samme resultater.

Hvordan kan I være i tvivl om, at glyfosat er skadelig for mennesker og dyr?
Det er fremstillet for at være skadeligt for planter! og det er det, men også skadeligt for alle andre levende organismer.
Glyfosat slår livet i jorden ihjel, og så bliver planternes levevilkår ringere.
For mennesker er det i første instans skadeligt, fordi det bliver optaget i grundvandet, og fordi der er rester (for tiden under peditensgrænsen) i vore fødevarer.
Som Claus tidligere har skrevet, så skal forskere have bevillinger for at forske. At der ikke er forsket i et emne er altså ikke det samme, som at der ikke kan være alvorlige problemer.

@Lars.
Det er jo vel dét som er problemet.
Der er forsket rigtig meget i virkningerne af glyfosat og det burde naturligvis resultere i en entydighed i resultaterne. Ellers er der tale om dårligt håndværk.

Det var så lidt Marie Louise. Hvis du eller andre er interesserede i originalartiklen fra "Agricultural Health Study", så kan den læses her: www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6279255/

@Willy, i forhold til om glyfosat er kræftfremkaldende, så er forskningen så vidt jeg forstår ret entydig. Nogle finder ingen effekt og andre finder en meget lille forøgelse af enkelte kræftformer. Det er først når man "reducerer til binær kode" (kræftfremkaldende eller ikke kræftfremkaldende) at de to resultater kommer til at fremstå meget forskellige.

@Claus.
Det er rigtigt.
Sådan kan det godt fremstå.
Problemet er dog, hvad de forskellige kvantitative betegnelser dækker over: mikroskopiske, ubetydelige, svage m.f.

En case kan være, at finde ud af, hvor meget glyfosat der findes i grundvandet om 10- 20- 30 -40 og 50 år.
Regnvandet som transportere glyfosaten til grundvandet er 50 år om det eller mere.
Dvs. at når glyfosat blev taget i anvendelse for ca. 50 år siden er det forventeligt, at de første nedsivede rester burde kunne konstateres nu, hvis glyfosat siver ned i grundvandet.

Det er netop tilfældet, at vi idag ser yderst begrænsede mængder glyfosat i grundvandet hvilket måske svare til den yderst begrænsede mængde glyfosat der blev anvendt for 50 år siden.

Ser vi på hvor meget glyfosat der blev anvendt for 50 år siden kan vi bruge det til at finde ud af, hvor meget glyfosat der findes i grundvandet om 10, 20 ... år siden.

Nej vel? Det kan man ikke bare lige.
Landbruget er bl.a. blevet langt bedre til at udnytte materialet bedre og en række andre parametre gør sige selvfølgelig gældende.
Men det kunne give en ide om, i hvilken mængde glyfosat vi uden lovindgrebet m.v. ville stå overfor.

For problemet med glyfosat er øjensynlig mængden. Som du selv skriver er det ikke et spørsmål om det er skadeligt.

Sådan forholder det sig med rigtig mange produkter:
Produktet er skadeligt i større mængder.

Undlader vi at isolere alle disse skadelige/giftige stoffer men ligger dem derimod sammen, er glyfosaten måske netop dråben.
Uden den skal lide under det, så kan det være, at den samlede mængde giftstoffer i fødevarer og omgivelser viser sig er et stort problem.
Endda nogle giftstoffer i kombination er katastrofalt.

Så hvor meget er ubetydelige mængder glyfosat og i hvilket perspektiv.

Indtil der er opnået en kvalificeret entydighed i forskningsresultater bør tvivlsomme produkter og metoder ikke være tilladt.

Ja, det er svært at spå. Især om fremtiden. Så vidt jeg ved tyder alt nu stadig på at glyphosat er et af de absolut sikreste pesticider i forhold til grundvandet. Det binder kraftigt til jordpartiklerne. Ok, det kan forekomme at jordpartikler flytter på sig men det er altså et problem i en helt anden skala end de stoffer som simpelhen siver frit ned med regnvandet.

I den seneste rapport fra grundvandsovervågningen kan man læse at der er fundet glyphosat i 0,7% af GRUMO prøverne mellem 1990 og 2018, dog aldrig over grænseværdien. Det fremgår desværre ikke hvor dybt det er fundet nede. Så vidt jeg forstår tages der prøver i flere dybder. Også tæt på overfladen. I pesticidvarslingsprogrammet VAP, hvor man overvåger forsøgsmarker findes glyfosat ned til drænrørenes dybde, men meget sjældet dybere. Det bekræfter mig i at det handler om jordpartikler som flytter på sig.

Der har tidligere været højere tal fremme fra grundvandsovervågningen. Jeg har ikke kunnet finde nogen forklaring på hvorfor talene nu pludselig er lavere (næsten 10 gange lavere), men det har ad flere omgange været diskuteret om målemetoderne var gode nok. Måske har man i stilhed forkastet nogle af de gamle målinger, jeg ved det ikke.

www.weekendavisen.dk/2020-2/ideer/glyfosatan
Citater:
----------------
Det store paradoks er, at glyfosat næsten er uundværlig i vores kamp for et renere miljø, et stabilt klima og en høj biodiversitet.
--
Det kan mindske kvælstof- og kuldioxidudledningen, og det kan sikre biodiversiteten.
--
De kan enten fjerne ukrudt mekanisk, hvilket betyder bar, sort jord, der hverken binder kvælstof eller suger CO₂. Eller de kan sprøjte med glyfosat og straks plante nye gunstige afgrøder.
----------------

Jeg må sige, at jeg finder det sørgeligt, at se en henvisning til sådan noget skrammel blive promoveret i et økologisk forum, hvor det ikke er tilladt at anbefale sprøjtegifte.
Jeg troede, at et økologik forum skulle handle om at finde nye gode veje uden forurening og sprøjtning og ikke spilde læsernes og skribenternes tid på igen og igen at diskutere for og imod kemi.

Prøv engang at overveje, hvad roundup og GMO-afgrøder har gjort ved verdens skove. Det er ikke ligefrem en højere biodiversitet eller klimafordele, der kom ud af det.

Sprøjtning og forgiftning af alt ukrudt i danske kornmarker har heller ikke været godt for biodiversiteten. Lærken, som engang var tæt på at blive valgt som Danmarks nationalfugl og agerhønen er nærmest forsvundet.

Det virker også utrolig dumt på mig at læse, at alternativet til sprøjtning er sort bar jord.
Er jeg virkelig den eneste økolog, som føler sin intelligens blive fornærmet af sådan en påstand.?

Og ikke et ord om hjælpestoffer eller risiko for cocktaileffekter... nej, nej, nej...

Lad os hellere undvære de giftige penge og forbyde alle sprøjtegifte, kunstgødning og kødeksport. Så vil vi se biodiversiteten blomstre igen.
Altså for de arter, som ikke allerede er udryddet....

www.dn.dk/nyheder/overvagning-af-grundvandet-glyphosat-fundet-i-6-procent-af-boringerne/
Fra 1990 til 2018 er der fundet glyphosat i seks procent af grundvandsboringerne. I nogle tilfælde også over grænseværdien.

www.dn.dk/nyheder/videnskabeligt-forsog-roundup-kan-gore-bier-syge/
"Glyphosat, der er aktivstoffet i Roundup, kan være en trussel mod vores vilde bestøvere. Bier, der bliver udsat for Roundup og dermed glyphosat, viser sig nemlig at kunne tage alvorlig skade. Så alvorligt, at de risikerer at dø."

www.dn.dk/nyheder/fund-af-sprojtegift-lukker-for-aflevering-af-haveaffald/
"Affaldsplads ved Karise lukker efter fund af sprøjtegift i nedsivningsvand. Koncentrationer af glyphosat var i nogle prøver over ti gange højere end grænseværdien."

www.dn.dk/nyheder/regeringen-vil-forbyde-roundup-i-haver/
"Efter massivt pres fra blandt andre Danmarks Naturfredningsforening, vil miljøministeren nu forbyde Roundup til privat brug. Et vigtigt skridt på vej mod et totalforbud, mener DN."

@jakob B.
Hvad forstår du med:
" -Den kendte evidens tyder på, at direkte giftighed for bier er forholdsvis lav, men den nye undersøgelse viser tydeligt, at anvendelse af pesticider kan have betydelige utilsigtede konsekvenser. "
... tyder på ... kan have ...

Det ærgerlige er, at der er alle mulige argumenter som fremstår mest som mangelfuld viden i forskningen eller dårligt håndværk.
Det er fint, at du definere hvad økologi er.
For dig selv ;)

Kommer der produkter der er uskadelige og gavnlige vil det i en bæredygtig og økologisk sammenhæng være tåbeligt, at afvise dem som anvendelige.
Økologi handler ikke om afvisning men tværtimod om at være modtagelig ;)

Hvis du vil fremstå som en så frelst økolog kunne du måske også fortælle mig hvordan f.eks. de mange økologiske kål, kartofler m.m. år efter år kommer fejlfrie på markedet uden anvendelse af sprøjtning ;)

Hør denne redegørelse for glyphosats historiske baggrund og effekter:

www.youtube.com/watch?v=yiU3Ndi6itk&feature=youtu.be

@Willy N

Jeg mener egentlig, at adfærdsreglerne er meget klare på dette felt:

www.havenyt.dk/forum/ny_bruger.html
"Havenyt.dk har en miljøvenlig profil, og du må derfor ikke opfordre til at bruge metoder og midler, som kan skade mennesker og miljø.
Overholder du ikke vores vilkår for brug, kan dine indlæg blive slettet af administrator uden varsel, og du kan blive slettet som bruger."

@Jakob B.
okologi.dk/presse/fakta-om-oekologi/udfordringer-for-oekologien/pesticider-i-oekologien
Der er selvklart tale om, at disse sprøjtemidler skader miljøet.
Selvom de er godkendt til økologisk anvendelse.
Et andet ex:
" Brugsanvisningen skal følges for ikke at bringe menneskers sundhed og miljøet i fare. "
( Fra middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=61178 )
De midler der er godkendt i økologisk brug som f.eks. også det ikke-økologiske middel Dipel er, skader selvfølgelig omgivelserne. Ellers ville de ikke være virksomme.
Og de afgrøder vi regner som økologiske er det måske slet ikke eller kun delvis:
lbst.dk/nyheder/nyhed/nyhed/ny-praksis-for-dispensationer-til-ikke-oekologiske-laeggekartofler-fra-2020/
Der anvendes også Spruzit Neu:
grovvarenyt.dk/DK.aspx?accb0da0bb1511df851a0800200c9a67=1&newsid=430&fbclid=IwAR3YqgXrP8MqPJvu77-H-IyAo_Dl5f-xo7oljOujSnMgYHoZr3eylqwEm34

Spørgsmålet er hvad der er et kemikalie og hvad der er syntetisk osv. Så snart der - også i økologisk sammenhæng - anvendes giftstoffer - uanset hvad de er udvundet af og hvordan de er udvundet - så er det skadeligt for omgivelserne.

Handelsgødning - for tage noget - er jo ikke giftigt. Derimod ganske effektivt. Problemet med handelsgødning er fremstillingen er ekstrem miljøbelastende med mindre der anvendes f.eks. vindenergi (som så er miljøbelastende ved fremstillingen af vindmøllerne).
Gylle - også fra økologisk opdrættede svin - er en forfærdelig miljøbelastning, hvis ikke det anvendes effektivt og rationelt.
Så både med sprøjtemidler såvel som gødning er det ofte et spørgsmål om hvordan de bliver anvendt.
Der er sådan set ikke noget som ikke skader miljøet. Heller ikke af det som anvendes i den økologiske produktion.

Og skal vi se på nogle kontroversielle fakta kan vi jo se på gennemsnitslevealderen der i de mange år, det konventionelle landbrug har sprøjtet løs, er øget. Ganske vist med hjælp af et sundhedsvæsen der hjælper gevaldigt på det.
Men alligevel ...

Når talen falder på RoundUp må vi være åbne overfor forskningen trods alt har og kan bidrage med banebrydende resultater.
Men også - naturligvis - anvende forsigtigshedsreglen. Masser af det der idag anvendes kan først vise sig problematisk om en generation eller to.
F.eks. også de kilometer vis af plastik tunneler som også økologiske landmænd dækker afgrøder ind i og som indeholder masser af farligt stof som måske - måske ikke - optages i planterne og ender på middagsbordet.

Så skal vi opfylde " ... og du må derfor ikke opfordre til at bruge metoder og midler, som kan skade mennesker og miljø." er det jo ikke meget, som kan stå i Havenyt.

Som jeg tidligere har skrevet til dig, så udspringer den aktuelle økologiske bestræbelse på en meget kritisk forholden sig til fødevarer produktion i '70erne og '80erne.
Denne kritiske tilgang skal forsat bestå ellers skrider ideen endnu mere end den allerede er gjort.

Ville det ikke være dejligt med et sprøjte middel skvalderkå, kviktgræs osv. som med meget lidt miljøbelastning kunne fremstilles og som var HELT uskadelig for mennesker og miljø?
Eller kunstgødning tilsvarende.

Og indtil de dukker op, kan vi så anvende "forsvarlige" sprøjtemidler og gødning.
Men dukker de op (når de dukker op), skal vi også være parate til at juble!

@Jakob B.
Iøvrigt, Jakob B, så er det tydeligt - og meget aktuelt - at viruser kan være meget farlige for mennesker. Bakterier lever lystigt i vores kroppe, men dødelige hvis de havner forkerte steder i kroppen.
Hvor meget forskning har de viruser og bakterier der anvendes i økologisk produktion været genstand for?
Hvor meget ved vi om disses indvirkning på vores kognetive evner?
På vores forplantning? Nedbrydningen af vores kroppe?
At produkter er rene naturprodukter er ikke det samme som de er ufarlige.
Tværtimod er verdens kraftigste gifte ganske naturlige og der er masser af naturprodukter betragter vi som farlige/skadelige.

Når vi i '70erne og '80erne kastede os over økologien var det i høj grad en "back to basic" bevægelse fordi meget blev utrygt og uigennemskueligt. Virkningerne af de gifte der var blevet anvendt i de forgangne årtier skræmte (DDT blandt andre).
Når kvæget efter malkningen igen blev sluppet ud på bedemarker, så var alt som det plejede at være og det havde vi overlevet med hidtil.

Det var fint, dengang. Men økologien har i høj grad bevæget sig hen mod at være et spørgsmål om profit alene. Visionsløs og blander idag alt muligt sammen i argumentationen for økologi. Alene af hensyn til afsætningen.
okologi.dk/forbruger/hvad-er-oekologi

På Landbrug og fødevarers hjemmeside står:
" Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat ”læren om naturens husholdning”."

Mennesker er en særegen dyreart og ganske naturlige.
Også da vi engang anvendte DDT var det naturligt.
Med vores viden idag er det også naturligt at vi har rettet blikket mod økologi.
Det er naturligt, at bonden ikke længere ser ploven som en gave fra Vorherre. Men som en problematisk bearbejdning af jorden, som i værste fald ødelægger mikrolivet i jorden til skade for f.eks. afgrøderne.
Det er naturligt, at vi kæmper mod f.eks. RoundUp og ligeså naturligt, at vi kæmper for at bevare "vidundermidlet" RoundUp.

Tidligere har jeg, som du ved, skrevet om vandafledningsafgiften som du bl.a. ikke ser som noget problem med i dyrkningen af køkkenhaven.
Det er ganske naturligt så længe man har penge nok eller betragter køkkenhaven som en hobby.
Men betragtes køkkenhaven økologisk eller/og bæredygtigt er det unaturligt, at der ikke kæmpes for fjernelse af vandafledningsafgiften på havevanding, som blandt andet er en medvirkende årsag til afgrøderne i køkkenhaven bliver dyrere end hvad de kan købes for i supermarkedet/gårdbutikken.
Og endvidere, at masser af parcelhusgrunde fyldes med sten og fliser og græs.

Hvad vil det betyde for f.eks CO2 udledningen, hvis der rundt omkring - gennemsnitligt - blev dyrket hvad der svare til 10% af hustandens forbrug af grøntsager?
(Da jeg havde egentlig køkkenhave dækkede vi hustandens forbrug med mere end 50% og vi bruger mange grøntsager!).
Der er unægteligt forskel på et kål der er vokset udenfor døren fra et frø og et kål der er kørt adskellige traktorture for "færdiggøre" og anvendt masser af strøm på køl og masser af transport til salgsstedet og anvendes masser af ressourcer for bortskaffe dem der ikke bliver solgt osv.

Det er også dét økologi handler om. Samspillet mellem os og dét som findes ligeudenfor døren. Ikke kun det som findes ude på bondens mark eller i den industrielle produktion.

Men det er altid komfortabelt med syndebukke ...

Tak Willy, for nogle indsigtsfulde indlæg.

Jeg har en rettelse til mit indlæg 38, hvor jeg citerede grundvandsovervågningen for at der er fundet glyphosat i 0,7% af GRUMO prøverne mellem 1990 og 2018.

Tallet afviger fra tidligere tal og det tal DN opgiver (citeret af Jacob B i indlæg 39)

Jeg har derfor skrevet til GEUS og de oplyser at der er fejl i den den tabel der findes i rapporten. Det rigtige tal er 6% og findes i bilag 5 til rapporten. De arbejder på at rette fejlen.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hej F. Christensen. Det nu ret veldokumenteret at pløjning skader regnormene og andet liv i og på jorden. Det bedste bevis er nok erfaringerne fra "conservation agriculture" hvor man ikke pløjer, men stadig sprøjter.

Læs her:
videnskab.dk/naturvidenskab/ploejefrit-landbrug-naturvenlig-trend-eller-miljoesvineri

Men du har ret i at møg og alt muligt andet som kan fungere som føde for regnormene gør gavn.

Jeg synes, at det er en underlig debat: pløjning (der er vel ofte også sprøjtemidler involveret) kontra ikke pløjning med sprøjtning.
Pløjning skader livet i jorden. Plantegifte skader livet i jorden. Men jorden har godt af de mange planterester fra "ikke pløjningen"

Det er sikkert velkendt, at vi er mange, der ikke pløjer (graver) vores have. På dansk hedder det "No Dig". Og her hører sprøjtegifte ikke med i pakken.
Vi dækker jorden med plantemateriale for at holde ukrudtstrykket nede.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen.
Du har utvivlsomt fat i noget.
Om der graves i haven eller pløjes på marken hænger sammen med hvad det skal gøre godt for.

Som du selv er inde på så tidligere, da bonden havde møddinger, blev møgsprederen startet og den hele - eller dele af den - blev spredt på markerne og derefter pløjet ned.
Pløjningen havde således en meget specifikt mål: At få energien ned i jorden. Sikkert med ideen om, at lagre den (om det er rigtigt ved jeg ikke. Men ingen bonde ønskede at lave noget overflødigt ;)
Ser jeg på min egen kompostormekultur er det imponerende, hvad der sker med komposten fra køkkenet m.m..
I løbet af blot en sæson er kompostbunken reduceret til mere end 1/3!
I den kasse jeg har til formering af kompostorme øges antallet i løbet af 3- 4 måneder med flere hundrede!
Blev gødningen pløjet ned, går jeg ud fra, at orme mv. havde lettere ved at overleve vinteren.
Det kan vi se på bede der er dækket med bladmateriale.
Her reduceres bladmaterialet kraftigt i løbet af vinteren og om foråret står jeg med en fantastisk løs jord fyldt med orme m.m.
Så engang udgjorde pløjning sikkert et væsentligt bidrag til forbedring af jordstruktur og mikroliv og det er utvivlsomt en fordel - gødningsmæssigt - at få det ned i jorden fremfor det blot ligger oven på (som iøvrigt latrinspandene i 40erne og 50erne ofte gjorde. De blev kørt ud på marker og tømt! (hos nogen gartnere)).

Jeg vidste ikke jorden idag fræses samtidig med der bliver sået og det siger sig selv, at det giver problemer for orme og mikroliv.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Lars, i køkkenhaven har vi mulighed for at bruge forholdsvis meget arbejdstid pr m2. Derfor giver det god mening at dyrke "no dig" uden herbicider. Jeg foreslår ikke andet. Men derfor kan man jo godt trække på de erfaringer landbruget gør når de eksperimenterer med metoder som på nogle punkter slægter køkkenhavens metoder på.

@F. Jeg kan ikke se at der noget som taler imod at det er en viberede fotograferet i starten af april. Der kan evt. være sået vårsæd som ikke er kommet op endnu.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Vårbyg, f.eks. sås typisk fra midten af marts og 1-2 uger ind i april. Fremspiringen kommer så typisk i første halvdel af maj afhængig af jordtemperaturen. Vårhvede er vist ikke meget anderledes.
Viben for sin del har netop æg i reden i april.

Så det passer umiddelbart fint, så hvorfor så mistroisk?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg kan heller ikke se om marken er tilsået og jeg ved heller ikke præcis hvad man skal forvente hvis det har regnet siden såning, viben har gravet osv.
Det kan jo også være at han skal så majs og ikke har været ude og så endnu.
Under alle omstændigheder kan jeg slet ikke se nogen grund til at beskylde den gode landmand for ligefrem at manipulere med fotoet.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Måske når de at klække, men de når selvfølgelig ikke at blive flyvefærdige. Jeg vil tro deres chancer kommer meget an på hvordan den enkelte landmand vælger at gribe såningen an. Majs sås med ret stor rækkeafstand, så forudsat at der ikke tromles tror jeg egentlig at mange reder vil klare den. Uden at være ekspert i såteknik.

Landbrug og fødevarer har samarbejdet med DOF om en vejledning i at tage hensyn til netop viben. Her fremhæves vårsæd og majs netop som vibevenlige afgrøder, sammen med roer.

En ting viberne i hvert fald ikke kan lide, er de ukrudtstrigler økologerne bruger ;-)

Denne er nok ikke bedre. www.maskinbladet.dk/teknik/artikel/66539-stjernerenseren-korer-pa-kryds-og-tvaers?fbclid=IwAR0Q_K0XXEKxpYcQiFFbix2pQKXQJ5gdQQ5O5qAf_aQOeNhqjQ1Ao-270l0
Mvh

Nej for Søren...

Her er et lille TV indslag med viber og pløjefri dyrkning (samme landmand som i det andet link)

www.tv2east.dk/nyheder/21-04-2019/1930/redningsaktion-fuglelivet

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Lars
Omfatter "no dig" også kultivering/harvning?
Hvis ikke hvordan pokker bekæmpes rodukrudt så rationelt?

@Claus.
Tak (og iøvrigt også for dine indlæg)

For mig bliver det bliver mere og mere tydeligt at se, at dette forum har nogle skribenter for hvem det er en meget vigtig sag at skabe en positiv historie om spredning af gift, som beviseligt har skadet miljø og mennesker.

Det er ikke fordi, jeg går ind for tabuisering, men det kan blive for meget, og skribenter, som fører massive gentagne kampagner nærmest som en del af deres dna, mener jeg ikke hører til i dette forum.

Hvis jeg var administrator, så ville Claus K Madsen nu stå til en meget kraftig advarsel, og hvis han igen blander sig i en debat for at nedtale forurening og tale positivt om sprøjtegifte, så mener jeg, at han skal slettes som bruger.
Han er meget belæst, men jeg mener, at det vil være mere gavnligt for folkeoplysningen i forhold til miljøet at diskutere med folk, som ikke ved så meget, men som vil det rigtige, end med folk, som ved meget, men vil det forkerte. Og harmoni imellem adfærdsregler og adfærd bør være en selvfølge.
Jeg havde håbet, at forum kunne have favnet Claus og få ham til at vende rundt og blive den skarpeste kritiker af de konventionelle metoder, men det er desværre ikke sket. Tværtimod.
Han var dygtig, da det handlede om at kritisere de få sprøjtemidler, som anvendes i økologisk landbrug. Men formålet var tydeligt for mig at se i dag kun at bruge det som løftestang til at opnå anerkendelse af den konventionelle giftpalette, som er langt værre.
I mine øjne er det umådelig beskidt.

Han er sikkert ellers et meget fint menneske, men jeg mener, at det må være tydeligt, at hans forumadfærd ikke passer til adfærdsreglerne i dette forum.

Det er også tydeligt for mig, at han opildner Willy N. Men Willy N. kan sandelig også selv. Det så vi f.eks. da han kørte en hård kampagne for at få foreningen til at kræve billigere drikkevand til kunstvanding. Det ville gå ud over haveejernes motivation til at opsamle regnvand og tære på drikkevandsdepoterne, som efterhånden er meget sparsomme mange steder, blandt andet fordi de er forurenet med sprøjtemidler og andre gifte fra dyrkningsmetoder, som han tydeligt støtter i denne tråd. En meget kraftig advarsel eller sletning af ham som bruger må være på sin plads.

F. Christensen, der startede denne tråd med et ønske om, at et forbud bliver vedtaget, for så fem timer senere at blive helt rundforvirret og i tvivl, giver jeg heller ikke meget for. Han ønsker GMO-afrøder, og lefler også for Claus.

Jeg bør måske beklage, at jeg ikke skrev dette til administrationen i en privat mail frem for her, men jeg mener, at det er mest fair, at lægge det åbent frem.
Det kan evt. også være en mulighed at ændre adfærdsreglerne, så det bliver tilladt at føre kampagne for tiltag og dyrkningsmetoder, som kan skade miljø og mennesker. Men regler som går mod nord og skribenter som går mod syd, mener jeg ikke kan være holdbart i det lange løb. Jeg føler mig i hvert fald snydt af adfærdsreglerne, fordi de giver falsk tryghed.

Jakob B.
Som jeg har skrevet til dig, flere gange, hviler den aktuelle økologiske bevægelse på en meget kritisk tilgang til fødevareproduktion.
Denne kritiske tilgang er også i fremtiden nødvendig. Både i.f.t. konventionel fødevareproduktion såvel som økologisk fødevareproduktion.
Eller vil udviklingen tage en forkert drejning hvad jeg mener, allerede er tilfældet.
Hvem Claus er, er jeg sådan set ligeglad med. Men ikke hvad han skriver.
" Han er meget belæst " skriver du og det er godt hvis det han læser korrekt hvilket du nok burde træne lidt i.

Du skriver at jeg har ført en " hård kampagne for at få foreningen til at kræve billigere drikkevand til kunstvanding."
Det er sludder. Forkert!
Det jeg har skrevet er, at vandafledningsafgiften for havevanding skal fjernes!
Det er noget helt andet!!

Endvidere skriver du at "F. Christensen, der startede denne tråd med et ønske om, at et forbud bliver vedtaget, for så fem timer senere at blive helt rundforvirret ".
Jeg kan ikke lige se F. Christensen forekommer at være forvirret. Du må da gerne forklare mig, hvor du ser F. Christensen skriver noget, hvor han fremstår forvirret.

Læs lidt grundigere og vær mere modtagelig for argumenter.

Eller undlad f.eks. at læse hvad bl.a. jeg og Claus skriver.
Der er måske nogle der finder skriverierne interessante hvad enten de er enige el. ej.
Sådan er det. Jeg læser også indlæg, rapporter og litteratur hvor jeg absolut ikke er enig med autoren. Hvad enten det aktuelt er som her haven, eller hvad jeg iøvrigt beskæftiges med.
Havde vi ikke læst noget andet, i 70erne og 80erne end hvad der var anerkendt på parnasset havde der ikke været nogen økologisk bevægelse.
Det er sådan det er.

Jacob, jeg mener bestemt ikke at jeg overtræder forums regler. Jeg opfordrer ikke nogen til at gå ud og sprøjte i deres have. I hvert fald ikke med noget som ikke er tilladt efter økologireglerne.

Derfor kan man jo godt have en diskussion på et mere teoretisk plan. Hvad er risici og potentiale ved dette og hint? Bør økologerne revurdere holdningen til dat? Den slags diskussioner har skiftende redaktører tolereret alt den tid jeg har været med, så de må forstå reglerne anderledes end du.

Det ligger selvfølgelig redaktionen frit for at melde ud at man ikke ønsker diskussioner om glyphosat, landbrug, jagt ect. Jeg vil bare stilfærdigt gøre opmærksom på at det altid er jer økologer selv som starter de tråde. Jeg gør i hvert fald ikke.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen.
Nu lyder du godt nok noget ukritisk overfor GMO.
Ikke mindst fordi regimer som vil styre befolkningen foruden profithungrende aktionærer har en åbenlys interesse i området og ser ud til at komme til at sidde tungt på området.
Jeg mener det er vigtigt, at GMO modificerede afgrøder under ingen omstændigheder kan bestøves el. bestøve andre afgrøder hvilket så indskrænker anvendelsesmulighederne.

Men måske vigtigst er det, at al data om en GMO afgrøde er offentligt tilgængelig.
Og jeg mener al data!
På den måde kan enhver forsker som vil, efterprøve validiteten af virksomhedens oplysninger og endvidere har lejlighed til at bidrage til udviklingen.

Overordnet ser jeg nok ikke den store forskel mellem traditionel planteforædling og GMO.
GMO kan sikkert bidrage til, at der springes en del generationer over i forældlingsarbejdet hvilket ikke nødvendigvis er dårligt.

Men jeg ser bestemt et problem i, at der er data i GMO afgrøder der ikke er offentlig tilgængelig p.gr.a. rettigheder.
Når vi taler om fødevarer skal der være transparens hvad enten det er på GMO, økologi el. konventionelt område.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen.
Nu er det jo sådan, at vi i vores tid, ikke kan nå sætte os ind i ret meget af det som omgiver os.
Det skal heller ikke være nødvendigt.
Vi må forlade os på, at flymekanikerne er dygtige håndværkere og omhyggeligt udføre deres arbejde korrekt, når vi sidder i maskinen 10000 m. oppe og høre en underlig lyd.
Sådan bør det også være med forskning og udvikling og godkendelse af produkter indenfor alle områder. Men da nok især fødevarer o.a., som har helt afgørende betydning for vores trivsel og miljøet omkring os.

Men som det er, er jeg bestemt bekymret over mange forskeres håndværksmæssige færdigheder og ikke mindst, bekymret over det hemmelighedskræmmeri der ofte omgiver fødevarer og medicinal produkter.

Jeg mener stadig, at den adfærdsregel, som jeg lagde frem i svar 47 er blevet groft omgået og krænket.
Og jeg sporer ingen fortrydelse fra de nævnte brugere, efter jeg har gjort klart opmærksom på problemet.
Det er i min optik umådelig trist, men det må gøre det nemmere for administrationen, fordi den så ikke behøver at spilde tid på at udstede advarsler, men kan skride direkte til sletning, og så er den potte ude.

Hvad andre mener om mig, fordi jeg omsider forlanger denne adfærdsregel håndhævet, betyder mindre for mig.
Hvad der sker med mig er også af mindre betydning. Jeg kan bare holde mig væk, som det blev foreslået. Men jeg har også henvist børn og unge til dette forum i tillid til en miljøvenlig grundholdning, og derfor er det mig magtpåliggende at se, at der også er bund i adfærdsreglerne, og jeg ikke har kastet børn og unge for en flok giftulve i fåreklæder.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Jakob B.
Du burde nok se at få købt dig en anden optik. Det duer ikke rigtig med den som du har.
Hvorfor pokker henviser du børn til dette forum. Dette forum er ikke for børn. Det giver ingen mening for børn og skal heller ikke gøre det.
I det hele taget skal børn slet ikke bekymre sig om økologi.
Det er de voksnes ansvar og forpligtigelse, at sikre børn vokser op i sunde og trygge ramme og sikre dem god trivsel i opvæksten.
Ikke børnenes.
At det efterhånden ser ud som der ikke er voksne tilstede i samfundet er meget problematisk for børn.
De render rundt og samler affald op for voksne. Må tage bekymringerne om klimaændringerne på sig. Tage ansvaret for egen undervisning. Tage ansvaret på sig for ændre familiernes kostvaner.
Grotesk! Hvor fanden - for ikke underdrive - er der nogen voksne der erkender ansvaret og tager det på sig (når der ikke lige drejer sig om f.eks. udelukke flygtninge) !

Ungerne skal sgu opleve og er det i haven det underfundige når der vælges en frøpose og sås et frø og der pludselig står en purpursolhat og lyser op.
Eller hvis man har køkkenhave og ungerne kan li' broccoli, lade dem så broccolien og følge dens vækst og lade dem være med i kampen mod lus og sommerfugle.
Lad ungerne være med i samspillet mellem mennesker og omgivelser.
Omgivelserne der kan røres ved. Omgivelserne som erkendes.

Og giv de voksne/forældrene ansvaret tilbage!
" Forældreansvaret er ansvarets urform " (Peter Kemp).

Jeg kender dig ikke og mener derfor ikke noget om dig.
Men jeg mener noget om det som du skriver.
Vil du give ungerne haveglæder, så lad være med at læsse det voksne bør bekymre sig om over på dem.

Økologisk dyrkning bør ikke være statisk men dynamisk eller hvordan skal vi vælge hvad der er den rigtige måde at dyrke økologisk på.
Som man dyrkede for 75 år siden? For 200 år siden eller for 5000 år siden?

Når jeg hverken er ubøjelig m.h.t. sprøjtemidler (der som sagt også anvendes i økologisk jordbrug) eller GMO og meget andet er det fordi jeg ved, at ting udvikler sig.
Måske kommer der hverken GMO afgrøder, sprøjtemidler eller andet, som jeg kommer til at anvende fordi jeg mener de er uhensigtsmæssige el. farlige.
På den anden side vil jeg heller ikke afskrive, at det kan være muligt der dukker noget op.
Så kan jeg ligeså godt stille træskoene nu, hvis ikke jeg kan forvente at der er en chance for opleve noget glædeligt af fremtiden.
Alt andet vil være selvpineri.

Ungerne får absolut intet ud af at kigge på Internettet.
Inspiration? Så er det sgu fordi de vokser op i uinspirerende omgivelser!!

Jakob, det ligger selvfølgelig redaktionen frit for at se på mine indlæg, om de overholder reglerne og om de bidrager med noget brugbart.
Måske skulle de også se på dine.

Jeg vidste jo godt, at det handler om holdning til havedyrkning, men jeg er alligevel glad for at se det bekræftet, fordi det bestyrker min kritik.

www.havenyt.dk/forum/ny_bruger.html
"Havenyt.dk har en miljøvenlig profil, og du må derfor ikke opfordre til at bruge metoder og midler, som kan skade mennesker og miljø.
Overholder du ikke vores vilkår for brug, kan dine indlæg blive slettet af administrator uden varsel, og du kan blive slettet som bruger."

En miljøvenlig profil opnår man selvfølgelig ikke ved at lade nogle brugere føle en dominerende ejendomsret over en tråd, så de har frit spil til at hjælpe hinanden med at forherlige en sprøjtegift, som kan skade mennesker og miljø.

Det må også være falskhed bukket i neon, når man på den ene side nægter, at man opfordrer til at bruge sprøjtegift, men på den anden side gentagende gange henviser til en stærkt roundup glorificerende artikel, som værende den mest reelle oplysning på området.

Min forventning er, at redaktionen griber ind og skaber klarhed over, hvem der ejer forum, og at forums miljøvenlige profil skal tages alvorligt.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Jakob B.
" Min forventning er, at redaktionen griber ind og skaber klarhed over, hvem der ejer forum, ... " skriver du.
Meget interessant aspekt.
Er det den som ligger server til materialet, som ligger på ligger på serveren?
Er det den som tilbyder forumet (Landsforeningen Praktisk Økologi)?
Er det autoren som forfatter de vise ord, i forummet/på serveren?
Eller måske den som har lavet algoritmen. Eller den Grønne fond?

Eller sagt med andre ord, skulle du spare lidt på de vanskelige ord.
Har du f.eks. lov til, at copy/paste en tekst fra dette forum og anvende teksten i en anden sammenhæng ?

Du ved det ikke og jeg ved det ikke og kun en dommer kan vide det. Sådan er det bare.

Det eneste som med sikkerhed kan fastslås er siden er til for: " at inspirere flere haveejere til at dyrke mere have på en mere miljøvenlig måde" og ergo må der altså dukke haveejere som ikke dyrker haven på en miljøvenlig måde.

Nu mener jeg ikke, at jeg er omfattet af denne kategori og nogensinde har været det.
Men det er hele ideen med sitet, at netop haveejere der ikke dyrker haven miljøvenligt, skal dukke op her.
Og argumenteres der så for, at sprøjtning er herligt og GMO en gave fra Vorherre er det vel ikke underligt.

Der er vel netop lige præcis her, at disse argumenter skal bestå deres prøve.
Netop her i dette forum vi ved ...
... at vi ved at vi ikke ved ...

Da bondedrengene gik og samlede kokager op med hænderne i 17- og 1800 tallet fordi bonden vidste, at det var godt at ligge på magre jorde, vidste bonden ikke hvorfor.
Men det virkede og idag ved vi hvorfor.
Idag ved vi, at handelsgødning er ekstrem god gødning.
Men også at det i fremstillingen belaster miljøet voldsomt.
Men sæt nu, at al energi er vedvarende globalt om 50 år.
Så er handelsgødning ex. "NPK" - et fantastisk bidrag til suplering
af den organiske fra fødevareproduktion m.m.

Dyrkning af afgrøder er jo ingen evighedsmaskine.
Det er jo ikke sådan, at vi til stadighed kan dyrke jorden, med "affaldet" fra det som den bidrager med i form af afgrøder.
Skulle det nogen som helst steder være muligt - og du er vidende om det - må du meget gerne give skrive tilbage.
Så er vi tæt på evighedsmaskinen!

Jeg kan godt se, at du forsvare - eller forsøger at forsvare - den økologiske idé.
Men der var bønder i 17- og 1800 tallet, som ikke havde andet ene livet i samspil med omgivelserne, som oplevede hungersnød. Børn som døde af underernæring. Ufattelig armod.
Bønder som drog til USA (dog især fra Sverige) fordi livet var håbløst selvom de havde jord!

Evighedsmaskinen er ikke opfundet!!
Det bør enhver med en økologisk tilgang til samspillet mellem mennesket og omgielserne vide!

En havedyrker som ønsker at agerer økologisk skal sikkert netop derfor være åben for dét som måske kan understøtte et bæredygtigt samspil mellem menneske og omgivelser og her kan både sprøjtemidler såvel som GMO vise sig at indeholde væsentlige bidrag.
(Som skrevet anvendes der også sprøjemidler i dagens økologiske landbrug).

Tag for pokker og giv de unger en inspirerende opvækst og vær åben og kritisk overfor dem, som mener noget andet end du gør.
Men først og fremmest nysgerrig efter at vide, hvorfor de mener noget andet!
Jeg har kun interesser i sprøjtemidler og GMO gennem min pensionsforsikring og ingen anden interesse.
(Og pensionsforsikringer er nu en gang en imaginer værdi vi tror på, at den fremtidige generation aceptere værdien af (hvis selskabet ikke er gået konkurs inden)).

Men jeg er dog glad for din vedholdenhed og din forurettethed på økologiens vegne.
Forsæt med dét (altså indtil du ikke vil mere ;).

@F. Christensen - svar 76

Hvis det var rigtigt, hvorfor så jeg dig så ikke protestere, da svar 27 blev tilbagevist med en gentaget henvisning til weekendavisen.?
Når du nu betragter det som din tråd, som du føler ejerskab over, burde man så ikke forvente lidt mere kritisk sans til fordel for mennesker og miljø.?

Jeg har sendt mine sidste liter roundup til destruktion, og det er jeg godt tilfreds med, men når jeg læser den bærende henvisning fra Claus i svar 22, så er det mit indtryk, at det må være til stor skade for miljøet, at jeg ikke i stedet har spredt det ud over min køkkenhave. Og det synes jeg bare ikke kan være meningen i et forum med en miljøvenlig profil. Føj.

@Jakob B.
Det må sgu da være en skrivefejl.
" Jeg har sendt mine sidste liter roundup ... "
Liter!!!!
Jeg har en 15 år lille gammel flaske jeg engang brugte noget af til stubbe og min ene søn har brugt til at få has på efeu da de havde købt hus. Tror der er ½ liter i oprindelig og tæt på det samme stadig!

Bruges RoundUp pensles det på de ting som ikke ønskes. Der sprøjtes sgu ikke. Det vil tage mig flere menneskealdre at bruge en liter RoundUp.
Har du været salgsled for RoundUp? ;)

Selvfølgelig mener Claus ikke det og det du påstår og det ved du så udmærket. Ellers kan jeg godt se, at forumindlæg her kan være et problem for adrenalinen.

Men jeg havde bestemt ikke forestillet mig at du overhovedet havde RoundUp el. tilsvarende.
Jeg har den gamle flaske og ved ikke om det endnu virker og ellers ikke nogen kemikalier. Gødning er kun fra Farmers.
Jeg kan vel så betragtes som mere økolog end du ;)
Og så sidder jeg og venter på, at der kommer noget entydigt om RoundUp og noget billigere økologisk gødning.
Det vil jeg måske også den dag jeg ikke længere trækker vejret.
Men så har jeg haft noget at se frem til :)
(Foruden så meget andet iøvrigt)

@Willy N.
Hvis du aldrig kører noget organisk materiale væk fra din ejendom, kun det der skylles i toilettet, så er det meget lidt gødning, du har behov for at supplere med.
Og her er tang et godt tilskud - det dannes af al den gødning, der bliver skyllet i havet.
Der forsvinder ikke gødning fra kloden - men det bliver desværre smidt og forurenet, så det er svært at genbruge.
Kunstgødning er en nødløsning, for den kan ikke danne liv i jorden.

@Lars.
Jeg er helt enig med dig.
Men som du også understreger, så skal der tilføres gødning/materiale udefra til en køkkenhave.
Da jeg dyrkede køkkenhave var der tale om meget effektiv dyrkning. Ca. 500,- kr./m2 svarede udbyttet til pr. år.
Noget ganske andet er det med staude- og blomsterbede. Buske og træer. De klare sig udmærket sig selv.
Men næppe hvis jeg hvert år fjernede staudetoppe og de nedvisnede blomster fra disse bede.
Køkkenaffaldet - grøntsagstoppe - rakte ikke til forsyne køkkenhaven med tilstrækkelig energi.

Tang er utvivlsomt et godt materiale. Har aldrig prøvet det.
Jeg bor tæt på et par store søer. Men det rækker ikke rigtig når vi taler om tang.
Jeg må overveje om jeg skal hægte en trailer på, næste gang jeg skal på Arken. Der kunne tang fra Køge bugt lugtes på flere kilometers afstand.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen - svar 82

Det er jo slet ikke, som du beskriver det: "blot linker til forskellige for- og imod artikler"

Som jeg læser det udtrykker Claus bestemt enighed med den artikel, som han linker til, og jeg ser intet, der peger i den anden retning.
Han henviser til den tre gange.
Kan du henvise mig til noget, som jeg har overset, og som ændrer dette billede af en Claus, som ensidigt forsvarer sprøjtegiften roundup.?

Søren Duun henviser til noget tilsvarende i svar 21, men han distancerer sig i det mindste fra det, og udtrykker selv kildekritik, og han fremturer ikke.

Det er sådan nogle "små ting", der viser forskellen på, om man ønsker noget vurderet, eller om man bruger sin profil til at køre en kampagne for at gøre en bestemt holdning gældende.

Og vil man leve op til forums miljøvenlige profil, så vil man næppe bruge tid på at køre en forsvarskampagne for en sprøjtegift.

Hvordan er det ellers gået med belysningen af emnet, synes du.?
Har du fundet ud af, hvor mange forskellige hjælpestoffer, der er blandet sammen i dunken, når der sælges roundup.?
Og deres farlighed og risiko for nedsivning og cocktaileffekter.?
Der er bare så meget, som man virkelig ikke behøver at være professor i kemi for at kunne forstå er risikobetonet for både mennesker og miljø.

Du var her vist ikke da Claus påstod, at gift i drikkevandet sagtens kan fjernes nærmest gratis med et kulfilter. Men det passer jo ikke, og det blev en mindre krig for at få ham til at erkende det. Jeg er træt af at spilde tid på den slags, og jeg tror ikke mere på, at det bliver bedre, før administrationen tager tyren ved hornene.
Det er fint nok, at man gerne vil være rummelig, men er en skribent propagandist eller forsvarsadvokat for det konventionelle landbrug, så kommer han meget nemt i konflikt med kravet om en miljøvenlige profil.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@ Willy (79), "konvertiterne er altid de værste" som man siger. Ej, det var altså sjovt. Jeg har heller aldrig købt en hel liter Roundup. Men Jacob skal da have ros for at aflevere det til destruktion. Der ingen mening i at private ligger inde med lagre af midler de har noget at bruge til. Selvom alt den snak om forbud nok får mange til at gemme hvad de har.

Mht. artiklen fra Weekendavisen, så kan jeg ikke se at den skulle være pro-glyphosat men jeg medgiver at den ikke er fuldstændig ensidig sådan som tonerne fra NGO'ernes ekkokammer. Desværre er det oftest den melodi som gengives ukritisk af pressen.

Blot for at nævne en enkelt ting, så kommer den omkring interessekonflikterne hos eksperter på begge sider. Fra den ene side, Monsato ghostwriting skandalen, og fra den anden side historien om Christopher Portier der sprang ud som højt betalt ekspertvidne i de amerikanske glyphosat søgsmål - lige efter han havde været med til at forfatte IARC rapporten og presse på for at erklære glyphosat kræftfremkaldende.

På den måde er artiklen af en journalistisk kvalitet vi sjældet ser i Danmark.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen.
Jeg ønsker ikke Jakob B. hen hvor peberet gror, men er helt enig med dig i: " Så derfor Jakob, tal ordentlig til folk, det kommer du med garanti længst med ... "

Nye undersøgelser fra sidste år viser at der ikke er fundet rester af glyfosat i vore drikkevand i hele 2018 og at der i de tidligere år hellere ikke har været tegn på at det har overskredet grænseværdierne. Så når politiker, klummeskribenter og miljøfolk påstår dette er det ikke rigtig, som det hævdes i artiklen, men hvad kan vi så stole på?

landbrugsavisen.dk/ingen-fund-af-glyphosat-i-grundvandet-i-2018

Der er ikke fundet glyphosat i grundvandsovervågningen GRUMO i 2018.
Der er fundet glyphosat to gange i prøver fra vandværkerne i 2018. Begge var under grænseværdien.

@Søren Duun - svar 88

Jeg har heller ikke set noget sive ned i dag, selvom det har regnet. Derfor lyder det måske også meget naivt i dette selskab, at jeg godt tror, at du kan stole på, at miljøet ikke bliver renere af at sprede mere gift.

Vil du ikke bruge simpel sund fornuft, men i stedet søge op på et højere forvirret oplysningsniveau, så bør du nok holde øje med, hvad det konventionelle landbrug har bestemt, at de vil betale den danske videnskab for at vildlede offentligheden og politikerne med:

www.information.dk/indland/2019/11/intern-undersoegelse-paa-aarhus-universitet-finder-fejl-mangler-34-55-rapporter
"En intern undersøgelse har fundet fejl og mangler i hele 34 ud af de 55 rapporter"

@Jakob B.
Vi er ikke uenige i, at det er meget bekymrende, når forskere offentliggør resultater, som er fejlagtige eller misvisende.
Uanset hvordan arbejdet er finansieret!
Det er dejligt, at du ligger vægt på videnskabelig forskning.
En ny trend? :)

Linket du vedhæfter handler dog ikke om emnet glyphosat.