Hængepil? Eller et bedre alternativ?

Kære kloge hoveder,
Vi elsker hængepiletræer herhjemme og vil meget gerne plante et. Men de piletræer jeg har set er 30/50 år gamle og meget brede og højre (som det jo bliver). Er det muligt at beskære den, så den ikke bliver så bred og høj? Er der et bedre alternativ? Den skal være i skel til nabo, der har husmur op til os og derfor ikke er træls. Kom meget gerne med bedre bud og/eller erfaringer?
Ps. Hvor stort skal det købes for hurtigt at “skærme”?

På forhånd tusinde tak :)

I mange nye grundejerforeninger er det i dag forbudt at plante pil, birk og poppel, da de hurtigt bliver for store. Disse træer har givet mange nabo stridigheder i mange år. Især pil og birks rødder søger langt omkring efter vand, og kan let tilstoppe en samlebrønd.

Kan du komme det lidt nærmere hvilke pilesorter, det er som du overvejer?
Pil kan fås i varianter fra dværg sorter til træer der kan blive 10m. høje.
Alt kan beskæres, men ikke alt bliver kønt af det, slet ikke gl. træer.

Hej Michelle Johansen

Jeg er enig med Mogens E - der er grund til at advare mod plantning af store træer tæt ved vand-installationer og også tæt ved el- og kabelinstallationer. Det gælder iøvrigt også andre træarter end de to, Mogens E nævner.

Hvis Jeres mål er at få dækket husmuren, kunne fx klatrehortensia være en rigtig velegnet mulighed. Den kan trives både i sol og i hel- eller halvskygge.
Den kan blive op til 7 meter høj, når den har en mur at fæstne sig til - og det er klarlagt gennem mange iagttagelser, at den ikke skader murværket - tværtimod er plantens vækstform med til at beskytte murværk og holde det tørt.
En enkelt plante kan sagtens dække 2 - 2,5 meter til hver side - men man kan selvfølgelig plante tættere end 5 meter mellem hver, hvis man ønsker i løbet af 4 - 6 år at opnå en sammenvokset grøn flade.

Skulle planten (efter mange år) danne et uhensigtsmæssigt tykt grenlag, så den kan blive vanskeligt at passere stedet, tåler den kraftig beskæring. Det gælder også beskæring i højden, hvis den fx vokser for tæt på tagkonstruktion eller vinduer.

Klatrehortensia behøver opbinding de første år - og har brug for lidt ekstra starthjælp i form af en god jordblanding og vanding.
Hvis jorden langs husmuren er sandet / fyldt med sten eller betonrester / meget tør kan det være en god idé at grave et meget stort (= 60 x 60 x 60 cm) plantehul. Fyld det op inden plantning med muldjord hentet et andet sted i haven og sørg for at det er let at komme til at vande omkring roden de første to - tre vækstsæsoner (30 liter pr m2 med ca 10 dages mellemrum i perioden maj - juni - juli og evt august).

Når planten er kommet på plads kan et 8 - 10 cm tykt brunt jorddække være en rigtig god idé. Jorddækket kan være havekompost, gammelt hø, vissent løv hold på plads af grangrene.
Jorddækket dæmper fordampning fra jordoverfladen og giver forbedrede livsbetingelser for mikrolivet omkring plantens rodsystem.

Når planten er kommet i god trivsel kan opbindingen fjernes og
I behøver ikke at tænke på vanding derefter.

Hvis løsningen for Jer ikke bliver Klatrehortensia, kan jeg anbefale at I får Jeres bibliotek til at skaffe Jane Schul's bog "Hvilken plante hvor".
Deri er der en masse forslag til gode løsninger og en rigtig god oversigt over planternes udvikling over tid.

Venlig hilsen
Lone

Mogens; tak det var jeg ikke klar over. Det må jeg lige undersøge :)

James; tak for svar. Vi have kigget på Guldhængepil, men den bliver jo kæmpe stor. Hvilken en bliver op til 10 meter, den kender jeg ikke? Og vokser den hurtigt?

Lone; tak, jeg har ikke fået beskrevet det godt nok. Vi har et almindeligt hegn indtil til naboen og naboen har et gigantisk hus foran. Det er deres endemur, hvorfor det ikke skærmer for dem, ej heller vinduer der. For os der elsker træer vil det pynte og blive et “kravletræ” til børnene på sigt.
Til gengæld har vi flyttet vores kravlehortensia og lærte lige en hel masse :) Vi har meget sandet jord, vi kom nok for lidt rhododendron jord i inden og den har ikke fået vand nok. Det er en virkelig god ide, da den er virkelig smuk, desværre duer det ikke, med noget der kravler op ad noget, lige der. Så det skal nok være træer eller eventuelt buske der vokser hurigt og bliver høje.

Det er nettop Guldhængepilen (Salix sepulcralis 'Chrysocoma') der kan blive 10m. høj. Mon ikke den vokser 30-40cm. om året.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hej Michelle Johansen

Jo flere informationer, jo flere forslag ;-) Her kommer fem:

Avnbøg (carpinus betulus "atropurpurrea") ender i en størrelse på ca 8 meter og 5 meter i bredden - måske overveje at plante flere, så det med tiden bliver en lille lund ? Avnbøg tåler ihvertfald børns klatring og også beskæring, hvis de skal laves huler...
Skyggetålende, vindtolerant.

Knap så hurtig vækst har Tyrkisk hassel (corylkus colurna) - også egnet som en lille samling i en lund. Kan blive op til ca 10 meter og ca 5 i bredden. Meget tålsom for belastning fra klatring - længelevende og giver nødder, hvis bestøvningsforholdene er i orden (snak med en specialplanteskole om der behøves en anden nøddesort for at opnå frugt)

Et dristigt forslag: Plant en askelund 5 - 8 stk og indstil Jer på at skulle lære at lave stævningsdrift. Ask bliver alt for stor (20 meter høj) og får et kæmperodnet, hvis den får fred for sav og økse. Men hvis den bliver begrænset i væksten, kan man lave huler i flere etager (og fjerne hele balladen, når børnene er vokset fra den aktivitet). Asketræ kan bruges til brænde - men et mere hensigtsmæssigt formål i disse CO2-tider kunne være at bygge et kvashegn af de grene / stammer, der skæres fra asketræerne, når de bliver for store til det sted, hvor de står. Kvashegn der har en passende størrelse (dvs over 5 m3) rummer fantastiske livsmuligheder for insekter, pindsvin, gærdesmutter - så det er i den grad et livgivende element i haven!

Hvis I kan vente på det er et æbletræ en rigtig god idé - og skal klatring i træet være en mulighed, må I vælge vildæbler som grundstamme. Flere gamle sorter er velegnede og kan om 30 - 40 år være skulpturelle perler i haven.
Et forslag til et mindre træ er Laxton superb (ca 4 meter højt og ligeså bredt; dessertæble- meget holdbart - kræver beskæring og frugtudtynding for at være rigtbærende). Forslag til et noget større kunne være Bramley (ca 8 meter højt og ligeså bredt; meget holdbart og rigtydende madæble. Behøver ikke beskæring / frugtudtynding)
Hvis der er plads: Plant to af samme æblesort i hængekøjeafstand fx 5 meter - og grav samtidig med plantningen en robiniepæl ned som "nabo" ca en meter fra stammerne (Der går nogen år, før et æbletræ kan bære vægten og trækket fra en hængekøje). Nyd livet og kig på stjerner eller skyer, mens træet vokser. Senere kan hængekøjen monteres på stammerne under trækronerne - og så er der nye oplevelser med skygger og solglimt....
Om valg af æblesorter podet på vildstamme: Det er nødvendigt at samarbejde med en specialplanteskole, så I kan være sikre på, at I får træer som vil udvikle sig i den retning og til den størrelse, I forestiller jer.
For at æbletræer skal kunne udvikle sig godt er det vigtigt at der på voksestedet er solrigt.

Sargents æble (Malus sargentii) er en hurtigt voksende busk med en forrygende blomstring og bærsætning; tiltrækker en masse insekter og fugle. Hurtigt voksende og danner tæt buskads - 2 - 3 meter høj og 2 meter bred. Tåler hård beskæring. Trives på al slags jord; vokser bedst på solrigt sted.

Og så sluttelig - du nævner i dit indlæg nr 5: Rhododendron-jord.
Det er faktisk en lidt skidt ting at bruge i haven - ihvertfald ud fra en økologisk synsvinkel.
Det er en begrænset og langsomt fornyelig (1000 år) ressource (som godtnok markedsføres i mange udgaver). Fælles for dem alle er, at sphagnummosset som er hovedbestanddelen i produkterne, nedbrydes af luftens ilt på ganske få år og derved frigiver en masse CO2 og altså kun kortvarigt medfører bedre vækstbetingelser for nogle plantetyper.
Det smarte (og tankevækkende) er, at det slet ikke er nødvendigt at anvende sphagnumprodukter. Bedre, mere stabil virkning kan opnås ved at anvende såkaldt brunt jorddække, dvs havekompost, barkflis, gammelt hø / afklip fra plænen.
Det brune jorddække giver gode forhold for mikrolivet i jordoverfladen og understøtter derigennem trivslen for rhododendron, hortensia, roser og mange andre plantearter. Derudover gør brunt jorddække god fyldest som fordampningshæmmer i krukker, kummer og højbede. Og sidst men ikke mindst - hovedparten af haveejere vil kunne skaffe rigeligt brunt jorddække på egen parcel og beholde det der.
Endnu en fordel: Trailerturene til den lokale genbrugsstation (med grenaffald og andet komposterbart materiale) og til plantecenteret (efter sphagnumprodukter til at erstatte det, som er afleveret på genbrugsstationen) kan helt slettes fra TO-DO-listen !

Held og lykke med at finde den helt rigtige løsning til Jeres sted !

Venlig hilsen
Lone

Hvad med en hyld. Den vokser rimelig hurtigt, den er smuk og giver både blomster og bær til husholdningen- og så skulle den bruge lykke :)

Med børn i haven er hyld måske ikke så godt. Grøn hyld indeholder stoffer, der kan udvikle giftigt cyanid, som også kaldes blåsyre, derfor skal man aldrig spise hverken umodne hyldebær, blade eller bark fra hyld.

Syrener i forskellige nuancer vil være flot op mod væggen.

Jeg er hel enig med Lone og vil også anbefale bogen "Hvilket planter hvor".
Her er forlaget beskrivelse af bogen

Husk at den også kan lånes på biblioteket...

MENU

SØG PÅ TITEL, FORFATTER ELLER ISBN
BØGERFORFATTERETEMAHR. FERDINAND
NYHEDSBREV
Du er her: Hvilken plante hvor
Hvilken plante hvor
Læs uddrag
Hør uddrag
Hvilken plante hvorJane SchulPOLITIKENS FORLAG
Hvilken plante hvor fortæller i denne nye, stærkt reviderede udgave udførligt om, hvilke planter der passer til havens forskellige jordbunds- og klimaforhold, og hvilke der har andre særegenskaber som fx duft, specielle vækstformer, blomster, blad- og bærfarver samt bladformer. Desuden kan man læse om, hvilke planter der er hjemmehørende, lavallergene eller giftige, samt hvilke der tiltrækker eller afskrækker forskellige dele af havens dyreliv.

Bogen giver gode råd om, hvilke planter man skal vælge til bestemte formål, fx et bed med sunde roser, blå blomster, et surbundsbed, et skyggefuldt eller tørt område, blomster med lang blomstringstid, blomster til afskæring, bunddækkende planter, planter med efterårsfarver og meget andet.

Alle bogens afsnit er forsynet med lister over egnede planter. Og alle omtalte planter er sat ind i et skema, hvor man let kan få en oversigt over planternes krav til lys og skygge, deres størrelse, blomstringstid, blomsterfarve og bladfarve, samt hvor mange man skal beregne til at dække en kvadratmeter.

Forfatter er Jane Schul, landskabsarkitekt med egen tegnestue. Hun er ekstern underviser på landskabsarkitektuddannelsen på Københavns Universitet og den tilsvarende svenske på Alnarp, har skrevet en lang række havebøger og er en kendt foredragsholder.

Bogen er trykt i over 25.000 eksemplarer