Forum

Forsøg: vedligeholde varme i kompost

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. juni 2019 kl. 9.35

Jeg prøver på at vedligeholde varmen i min kompostkasse ved at pleje den som om det var min pejs :-). Der har været varme på op til 70 grader i 4-5 dage og bunken er sunket med 1/3. Jeg har masser af nyt materiale til en ny bunke, både fint og groft.
Jeg vil dog prøve løbende at spæde den varme igangværende kompost med dette materiale og har nu i flere dage lagt nyt materiale på lagvis. Der bliver hurtigt varmt og bunken fortsætter med at synke. Derfor fortsætter jeg med “at fodre ilden”.
Det værste der kan ske, er at jeg må stikke om.
Ingeborg

1 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 21. juni 2019 kl. 11.11

Så længe, du kan holde processen i gang, skal det nok gå.
Hvis den går i stå, kan du nok ikke starte den med kun et tyndere lag, men må starte forfra.

2 af 10 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 21. juni 2019 kl. 11.21

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

3 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. juni 2019 kl. 13.48

Det er det samme jeg oplever, når jeg slår græs og del ligger i trillebøren 1 times tid. Derfor tror jeg, at jeg sagtens kan holde varmen i min kompost.
Jeg hsr prøvet at læse om varmkompostering på udenlandsk og der skrives om at bruge stenmel og hornspåner, fortyndet urin ... osv for at få gang i komposten. Man lader også komposten ligge i 6 mdr.
Jeg havde ikke plads til mere i mine kompostkasser, så der blev lagt en stor bunke ved siden af. Det er fra den bunke jeg tager for at fylde op med i varmekassen, men allerede efter 2 dage var der begyndende varme i midten af denne løse bunke.
Ingeborg

4 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 25. juni 2019 kl. 23.01

Kompostbunken har nu holdt varmen i over 1 uge og jeg vil fylde flere lag på for at se, hvor længe jeg kan “holde dampen oppe”.
Normalt holder bunken varme i omkring 1 uge, men dette forsøg ser ikke ud til at ville køle ned foreløbig.
Hvor længe kan i holde varmen på 60-70 grader før der bliver koldere? Der lugter faktisk godt omkring kompostbunken.
Ingeborg

5 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. juli 2019 kl. 8.51

Jeg kunne holde “dampen oppe” i næsten 4 uger ved at blive ved med at fodre lagvis med græsafklip og hækafklip. Så blev komposten kold. Jeg er nødt til at stikke om. Resultatet er, at meget er komposteret sådan at jeg kan bruge det i mine bede efter at det er soldet- når det er tørret lidt. Men.... der er alt for meget groft, nemlig halvt forveddede kviste fra hækklipningen.
Det må tages fra og bruges til en ny kompostbunke, eller bare lægges på kvasbunkerne.
Hvad har jeg lært? Metoden vil kunne bruges, såfremt jeg havde kværnet materialet fra hækklipningen før det kom på komposten.
Ingeborg

6 af 10 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 13. juli 2019 kl. 8.18

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

7 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 13. juli 2019 kl. 8.58

Mine kompostbeholdere står i skygge under meget høje træer, så jeg tror ikke at noget kunne gro lige der. Iøvrigt jo slet ikke, når jeg løbende lægger nyt på. Desværre.
Ingeborg

8 af 10 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 13. juli 2019 kl. 9.12

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

9 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 13. juli 2019 kl. 10.19

Lys betyder jo også at de hurtigt tørrer ud. Skygge anbefales af dem der ved noget, går jeg ud fra. Nej, jeg har en fin “genbrugsplads” med mulighed for kompost i kasser, køkkenaffald, plads til bunke og vandtønde. Det vil jeg aldrig lave om på for nogle græskars skyld :-)
Ingeborg

Nyt svar til emnet »Forsøg: vedligeholde varme i kompost«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Forsøg: vedligeholde varme i kompost

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider