Er Aminopyralid et problem i Danmark?

Jeg vil gerne høre, om nogen i dette forum ved, om Aminopyralid er et problem i Danmark. I England er det igen et problem, at Aminopyralid er kontamineret i gødning, specielt i hestegødning men også i købt kompost. Problemet er, at Aminopyralid bruges til bekæmpelse af bredbladet ukrudt i græs og hø. Stoffet går uændret igennem hesten, der spiser høet og nedbrydes heller ikke under komposteringen, og derfor sker der en kontaminering. Når man dyrker i jord, hvor der findes Aminopyralid (eller Clopyralid) misdannes nyvæksten og planten mistrives og dør. Haveejere i England oplever i øjeblikket dette fænomen og får ødelagt deres grøntsager og i værste fald jorden i flere år. Jeg er blevet opmærksom på det, fordi bl.a. mine løg er misdannede på den specielle krøllede måde, som Aminopyralid-skader viser sig. Jeg er slet ikke sikker på, om Aminopyralid er årsagen, men tanken har strejfet mig. Jeg har brugt økologisk Champost og har derfor forespurgt firmaet, hvor denne er købt. De oplyser, at halmen, som hestene går på er økologisk, men at man iørvigt ikke ved, hvad hestene er fodret med. Hestene kan altså godt være fodret med hø, der er sprøjtet med Aminopyralid. Sådan har problematikken i England bl.a. været. Hvis det er tilfældet, kan man jo slet ikke stole på nogen form for købt gødning eller kompost - uanset om det er økologisk. Er nogen kloge på dette emne?

Umiddelbart, vil jeg tro, men ved det ikke, at Aminopyralid angriber udelukkende to-kimbladede planter eller "bredbladet ukrudt" som du skriver.
Løg er ligesom f.eks græs og korn et-kimbladet og det er dermed usandsynligt, at det er Aminopyralid, der er årsagen til den misdannelse, du ser i dine løg.

Du skriver "bl.a mine løg" Hvilke andre af dine planter er misdannede?

Jeg ved ikke om det er et problem vi har i DK, men midlet er i hvert fald godkendt. I havre (som vist bruges til hestefoder?) må det bruges indtil strået begynder at danne andet knæ. Dvs ikke under selve kernesætningen.
Løg skulle være noget følsomme overfor det, så jeg tør ikke udelukke problemet på den baggrund.

Tak, Claus, for at korrigere min vildfarelse omkring løg og Aminopyralid. :-)

Til Vibeke Dyrst: Nogle af mine hestebønner har set forkrøblede ud, og en tomatplante fik krøllede blade og gik ud. Enkelte kartoffelplanter ser heller ikke for godt ud.

Må vi ikke se nogle billeder?

Er der noget som kan forklare hvorfor det kun er nogle af planterne som har symptomerne? (er jorden kun brugt der?)

Stort set alle planter i løgbedet er angrebet. De vokser som proptrækkere og visner. Løgene er de værst "angrebne".Jeg vedhæfter billede.

Efter at have googlet lidt, vil jeg mene, at de kan være angrebet af nematoder. Det giver netop misvækst og gule blade.
Der er noget om dem her: www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/110.html

Jeg tror ikke, at det skyldes nermatoder. Jordstykket dyrkes som no-dig med pålægning af kompost hvert år med 4-årigt sædskifte. At tomater og hestebønner, der også har fået tilført champosten også viser misvækst - og specielt nyvæksten - synes jeg ikke støtter, at det skulle være nermatoder. Andre løg og porrer i haven, der er tilført min hjemmelavede kompost, gror fint. Nermatode-teorien ville ellers være en rar tanke. At man ikke kan indføre nogen form for gødning eller kompost i haven uden risiko for Aminopyralid eller lignende stoffer er mere uhyggelig. Men det er jo tilfældet i England lige nu. Min bekymring er, om det også er tilfældet i Danmark.

Har du mere tilbage af produktet?

Nej desværre. Al champosten er spredt ud over køkkenhaven.

Kristine. Jeg tror, at dine løg kan være angrebet af løgminerfluen. Løgene får krøllede blade og løgene kan være misdannede med skæve udvoksninger i bladene på selve løget. Læs mere om det i Praktisk Økologis blad i majnummeret 2019. Eller googl.
Løgminefluen er især udbredt i det sydlige Danmark, men bevæger sig sikkert rundt i hele landet efterhånden.

Jeg tror desværre ikke du har ret. Jeg kender godt skaderne efter løgminerfluen, og disse ligner det ikke. Desuden angriber løgminerfluen formentlig ikke hestebønner eller tomater. Jeg har også dyrket løg i et andet bed i samme have, men med hjemmelavet kompost og her har løgene været fine.

Jeg har købt økologisk gødning fra Hornum i mange år. Der er gødningspiller og er med det røde Ø mærke. Jeg ringede til firmaet og spurgte om de kunne garanter produktet. Damen i telefonen henviste til direktøren der desværre ikke var til at få fat i. Jeg har hørt at det røde Ø-mærke ike er så sikkert i denne sag. Hvad er rigtigt?

Hej Eli. Jeg er nød til at spørge dig - Hvor har du HØRT, at det røde Ø mærke ikke er 'sikkert'?
Ø mærket er administreret af Landbrugsstyrelsen, som tilser at gårde og virksomheder følger de stramme regler for økologiske produkter.
Flere kæder kalder deres produkter 'Organic', 'Ecologic' og lign. - Men de er ikke statskontrollerede, - og derfor må de ikke bruge det røde Ø-mærke.

Hej Eli.

Jeg tror at du sikkert har hørt om giftstoffer i gødning "som er godkendt til økologisk havebrug". Det er ikke det samme som at den pågældende gødning er af økologisk oprindelse i dette tilfælde fra høns. Men at man har fremstillet gødningen ud fra en konventionel besætning.

For at den skal kunne få ø mærket skal den stamme fra en økologisk besætning og da hønsegødningen er den billigeste og kraftigste gødning du kan fremstille er det det som er i handlen .
Du kan selvfølgelig godt få komposteret kogødning, men gødnings værdien er meget lille og skal du gøde en køkkenhave skal du bruge hønsegødning...
Hornum gødningen med det røde mærke stammer altså fra en økologisk hønsebesætning og indeholder ikke giftstoffer...Så ø mærket er din garanti for en ren varer...

Tilgengæld er den også rigtig dyr. Jeg har set den til kr 149,- for 5 kg. Så du betaler rigtig meget får deres ø mærket gødning.
Heldigvis kan det gøres billigere . Hvis du kommer på en velassorteret planteskole kan du ofte være heldig at finde gødning fra farmer.dk, som er den eneste økologiske gødnings producent i Dk som dels dyrker sine gødninger selv og dels indkøber økologisk hønsegødning, som han sælger i poser a 10 kg eller får den presset til piller . Jeg selv bruger hans økologiske piller i køkkenhaven, suppleret med min hjemmelavede kompost.

Resten af haven får også konventionelle tørrede hønsepiller, det disse er billigere og hvis der skulle være gift i dem er skaden ikke så stor . Men 7-9-13 jeg har ikke set skader endnu...

Hej Søren Duun
Tak for dit svar. I første omgang blev jeg fornøjet. men. De økologiske høns, også mine, fik økologisk foder. Og gennem foderet PFAs. Holder det røde Ø-mærke stadig. Har du stadig bier?

Hej Eli

Nej jeg er droppet ud af det. Det blev pludselig for meget. Jeg er flyttet til Køge og har bl.a passet Havebiernes bier og senere hjalp jeg dem over ved Køges fælles jord, men så gad jeg ikke mere.

Jeg har fået lov til at købe honning i små spande via Østsjællands biavler forening til samme pris som de får for det hos honning grossisten, så gider jeg ikke lave det selv. Men jeg savner bierne...

Vedr PFA så tror jeg ikke at du skal være bekymret. Men jeg har også lidt høns, men jeg fodre ikke med økologisk foder, da det hurtigt blev for gammel og jeg måtte kassere en del.

Hej igen.

Jeg kunne ikke lige få dig placeret, men din mand var min fars kollega og i havde også bier. Håber at det går dig vel...

Mht PFA så ville jeg ikke være bekymret. Godt nok er det i rigtige mange ting, men i økologisk hønsefoder er det, som jeg har læst det, ved at blive udfaset. Det fiskemel, som har været hovedårsagen til problem er man ved at skifte ud jvf denne artikel her nyheder.tv2.dk/samfund/2023-01-23-pfas-stoffer-fundet-i-okologiske-aeg-fra-hele-danmark med andre kilder...

Hej igen
Nu er jeg blevet klogere! Det gælder den gødning jeg har fra
Hornum som er af ældre dato. Det fremstilles ikke i øjeøjeblikket. At det har det røde Ø-mærket var fra tiden før man fandt det i øko æg. Det er klart at ø mærket ikke må bruges i dette produkt hvor man har fundet pfas. Hils din far
Eli

Det er rigtigt, at Aminopyralid-kontaminering i gødning og kompost har været et problem, især i England. Dette stof bruges til at bekæmpe bredbladet ukrudt i græs og hø, og det kan forblive aktivt gennem fordøjelsessystemet hos heste og undlade at nedbrydes under kompostering. Dette kan føre til kontaminering af jorden, hvor gødningen eller komposten anvendes, og forårsage misdannelse og dårlig vækst hos planter, herunder grøntsager.

Selvom jeg ikke kender til specifikke oplysninger om Aminopyralid-problemer i Danmark, er det stadig vigtigt at være opmærksom på potentielle kontamineringer i købt gødning eller kompost. Hvis du har mistanke om, at dine løg kan være blevet påvirket, er det en god idé at kontakte lokale haveeksperter, landbrugskonsulenter eller havecentre for at få vejledning og mulige løsninger.

Generelt er det altid godt at spørge leverandøren om deres gødning og kompostprodukter og hvordan de sikrer, at der ikke er nogen uønskede kemiske stoffer, der kan skade planter. Hvis du er bekymret over kvaliteten af den købte gødning eller kompost, kan du også overveje at lave din egen kompost fra organiske materialer i din have.

Mvh,
Torben Schmidt