Skrevet af: Kim Petersen, 6. juni 2019 kl. 3.04
Mit Blommetræ - en Grøn Reine Claude - har tabt 2/3 af bladanlæggene. Selve blomstringen forløb regelmæssigt, det blomstrede for fuld styrke. Men derefter har det så tabt bladanlæggene.
Derudover ses der ikke nogen tegn på sygdom eller anden svækkelse.
Reine Claude blommetræet er podet på en Mirabelle vildstamme.
Hvad kan forklaringen være ??
Skrevet af: James F., 6. juni 2019 kl. 9.10
Er der flere steder med 'udflåd' /gummiflåd fra grene eller knopper?
Mit eget RC træ har også kæmpet med bakteriekræft i de senere år, - og er nettop i denne vinter/forår afgået ved døden ...
Måske ér RC mere modtagelig end andre sorter ...?
Syge træer blomstrer ofte særdeles kraftigt.
Skrevet af: Kim Petersen, 6. juni 2019 kl. 14.58
Nej, der kommer ikke saft fra træet, der er ingen "sårdannelse".
Det ser nærmest ud som om træet selv har "valgt" at smide nogle af bladene. Der er nærmest en fortykkelse ved bladfoden, der hvor bladene er afskudt.
Kan det være tørke ? eller den kolde maj ?
Skrevet af: Kim Petersen, 6. juni 2019 kl. 14.59
Extra billede.
Skrevet af: Claus K Madsen, 6. juni 2019 kl. 16.48
Sidder der mange blomster tilbage som hverken danner frugt eller falder af? Jeg tænker grå monilia.
Skrevet af: Tom Andersen, 6. juni 2019 kl. 19.51
Jeg vil foreslå, at du rydder græsset omkring træet og dækker med kompost. Det kan være simpel næringsmangel....
Skrevet af: Kim Petersen, 6. juni 2019 kl. 20.53
Jeg tror ikke det er Monilia, grenene er ikke angrebet, og monilia kender jeg udmærket fra æbletræerne. Bladene er bare afstødt, sammen med blomsterne, og træet har derefter selv lukket brudstedet, uden det er inficeret med svamp. Iøvrigt er det heller ikke skudspidserne der har tabt bladene, der er blade på næsten alle grenender. bladene falder af indefra og ud after. (Det visne på sidste billede, er bare de visne blomster, der er afstødt, det er ikke svampeagrebet.)
Jeg tror heller ikke på nærings mangel, jeg har mange andre træer i nærheden under samme betingelser, og de gror alle for fuld styrke.
Skrevet af: Jakob B., 6. juni 2019 kl. 21.07
Bladene er også meget hullede. Kan de være blevet spist eller deres fæste bidt over.?
Skrevet af: Kim Petersen, 7. juni 2019 kl. 9.28
Ja, nogle af bladene er hullede, men langt fra alle. Og jeg har ikke lagt mærke til et større insekt angreb. Men selvfølgelig hvis angrebet har fundet sted, mens bladene stadig var i knobstadiet skal der selvfølgelig ikke så mange til. Og da der mest er blade på de yderste af grenene, kan angrebet sandsynligt være sket på det tidspunkt, og træet så derefter har udviklet blade på ny.
Der er mange andre træer i nærheden som ikke har samme problem.
Jeg helder mest til den teori, at træer har været udsat et angreb eller en påvirkning, som det har forsvaret sig imod ved at afskyde bladene.
Men spørgsmålet er så hvad årsagen er - en fysisk påvirkning (tørke, kulde), en mikrobiologisk angreb (virus, bakterier, svampe) eller måske et insektangreb.
Og i sidste ende selvfølgeligt om træet overlever svækkelsen.
Skrevet af: Tom Andersen, 7. juni 2019 kl. 20.22
Ved næringsmangel er det typisk at se udsugning og siden afstødning af de ældste blade. Blot fordi der er andre træer i nærheden der trives, kan du ikke udelukke næringsmangel, herunder mangel på vand. Jordbund kan svinge meget over få meter. Hvis du ønsker udbytte fra unge frugttræer er det altså ikke vejen frem at de står i højt græs.
Skrevet af: Kimie Machold, 8. september 2023 kl. 17.53
I foråret maj 2023 købte jeg et RC blommetræ og fulgte alle forholdsregler med hensyn til opstarts jord. Dybt hul og vandet grundigt igennem med nogle ugers mellemrum. Så kom tørken i juni hvor jeg blev særlig opmærksom på at det ikke skulle tørre ud. I juli kom regn i stride strømme.
I August begynder træet at løv fælde. Det har ikke haft den bedste start først med tørke og så en masse regn. Nu i begyndelsen af september, har den tabt stort set alle sine blade. Kan jeg regne med at det vil klare alle strabadseren og skyder igen til næste forår?
Skrevet af: Søren Duun, 8. september 2023 kl. 18.51
Hej Kimie.
Mange af vores unge frugttræer har lidt en del efter det meget omskifteligt vejr vi har haft. Men mit umiddelbare gæt er at dit blommetræ nok skal klare det og især, hvis det har fine knopper på grenene. Hvis det sætter ind med varme i de næste par måneder kan du godt risikere at det begynder at skyde igen. Det betyder ikke at så går træet ud, nej det vil skyde igen til foråret...
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.